Antallet af cyklister burde stige, men står i stampe: Er kæden hoppet af cykelbyen Aarhus?

AARHUS: Aarhus er en rigtig cykelby.

Eller … det er i hvert fald sådan, byen gerne vil brande sig selv.

Faktisk kniber det med at få flere til at springe på cyklen. Det viser et datatræk, som Aarhus Kommune på Stiftens anmodning har lavet for sine i alt otte cykelbarometre, som tæller antallet af cykler, der kører forbi.

Barometrene er opstillet langs otte af de store trafikårer, og optællingerne viser, at antallet af cyklister har stået i stampe i den seneste femårs periode, der statistisk var til at regne med (før corona).

Fra 2015 til 2019 blev der således målt lige omkring 22.000 cyklister i døgnet i alt langs de otte målestationer. Lidt færre hist, lidt flere pist. Men i det store hele status quo.

Meget taler ellers for, at antallet af cyklister burde være steget i perioden. Eksempelvis er salget af el-cykler eksploderet i samme periode, hvilket har banet vejen for et helt nyt segment af tohjulede trafikanter, der nu kan tilvælge cyklen uden at ankomme helt svedige til jobbet.

Samtidig vokser Aarhus Kommune i snit med 4.500 nye borgere årligt, og alene det faktum burde i sig selv trække tallene opad.

Forholdene for cyklister? Ja, de bliver også hele tiden bedre i takt med, at kommunen udbygger netværket af cykelstier med nye bidder hvert år og omlægger almindelige veje til cykelveje.

Det er naturligvis ikke alle cyklister, der bliver talt med, når man blot måler otte punkter i Aarhus.

Men hos Aarhus Kommune vurderer Martin Løv Simonsen, at dataene fra de otte målestationer nok alligevel giver et sandfærdigt billede af, hvordan det reelt står til med at få flere til at træde i pedalerne.

- Det ser ud til at være stagneret. For år tilbage så vi en kæmpe stigning i antallet, der valgte at cykle, og den ser vi ikke længere. Og det er på trods af alle de indsatser, vi laver for at gøre det bedre og lettere at cykle i Aarhus, siger Martin Løv Simonsen, der er mobilitetsplanlægger med ansvar for cykeltrafik i Aarhus Kommune.

Det er en erklæret målsætning, at flere århusianere skal tilvælge cyklen. I 2017 trådte en cykelhandlingsplan i kraft, hvor målet var at øge antallet af cyklister med 20 procent frem mod 2021.

Selv om Martin Løv Simonsen endnu mangler nogle af de seneste data, så tør han godt konkludere, at det ikke er lykkedes.

- Vi mangler stadig de sidste opgørelser fra 2021, men jeg tror ikke, vi kommer i mål med den ambitiøse stigning i antallet af cyklister, som man ønskede fra politisk side, siger han.

Kære læser: Hvad kunne få dig til at tilvælge cyklen? Send dine forslag til redaktionen herunder (artiklen fortsætter nedenunder)

Ud over flere cyklister så er der i cykelhandlingsplanen også mål om, at færre cyklister skal komme til skade i trafikken, samt at andelen af cyklister, som er tilfredse med Aarhus som cykelby, skal stige til mere end de 70 procent, som tilfredshedsgraden lå på ved den seneste måling i 2016.

Disse to mål kan isoleret set stadig indfries, men Aarhus Kommune venter fortsat på data for 2021 fra blandt andet skadestuerne og politiet.

Corona-nedlukningerne har gennem de seneste to år medført mange hjemmearbejdsdage for både børn og voksne, og derfor er transportmønstrene i den periode ændret i retning af, at færre har været på cyklen.

Men selv uden corona, ser det altså ud til, at stigningen i antallet af cyklister er fladet ud, når man ser på tallene for de foregående år.

Kommer det bag på dig, Martin Løv Simonsen?

- Ja, det undrer mig faktisk, at antallet ikke er stigende. Der er både kommet el-cykler til og masser af forskellige initiativer fra kommunens side, som skal gøre det mere attraktivt at cykle.

Kan du pege på noget, der mangler?

- Nej, for vi gør allerede meget. Det er ikke nok bare at bygge nye cykelstier over det hele. Der skal være gode forhold i krydsene, god cykelparkering og mulighed for at kombinationspendle med eksempelvis letbanen. Vi forsøger allerede at spille på mange heste, og derfor kan jeg ikke lige pege på én enkelt gylden løsning, der mangler, og som ville kunne få flere til at cykle.

Hvad bliver konsekvensen, hvis kommunen ikke lever op til sin egen målsætning om at få flere på cyklen?

- Når vi har alle data for 2021, så laver vi en status på cykelhandlingsplanen. Det bliver i løbet af foråret, og så kommer den til at ramme byrådet på et tidspunkt. Derefter bliver det så op til politikerne, hvordan vi skal arbejde med det fremadrettet, siger Martin Løv Simonsen.

Når statusrapporten rammer byrådet, bliver Mette Skautrup (K) en af de 31 politikere, der skal udstikke kursen for, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med cyklismen i Aarhus.

Allerede i efteråret 2021 fremsatte Konservative og SF sammen et forslag om at skabe nye såkaldte cykelmotorveje med to eller tre spor i hver retning langs de store færdselsårer som eksempelvis Viborgvej og Ringvejen, og Mette Skautrup vurderer, at det kan være den slags nye investeringer, som kan få flere til at spænde cykelhjelmen.

- Jeg er noget overrasket over, at der ikke er en stigning i antallet af cykler, for det er ikke det, jeg selv oplever. Vi mener, at der kan gøres mere for cyklisterne. Det er et fokusområde for os, og derfor har vi sammen med SF stillet forslaget om motorvejscykelstier. Et andet fokusområde kan være belysning, så det er trygt at cykle, også når det ikke er lyst, siger Mette Skautrup.

Hos Venstre er Gert Bjerregaard også forundret over, at de mange forskellige investeringer i cykelinfrastrukturen ikke kan aflæses direkte i tallene.

- Så bliver vi som by og kommune nødt til at stimulere det endnu mere. Både for at nå vores mål om co2-neutralitet i 2030, men også fordi, det er sundt for den enkelte. Og så mener jeg i øvrigt også, at vi skal tænke oplandet ind. I dag er mange nødt til at tage deres bil ind til midtbyen, fordi der hverken er cykelsti eller offentlig transport, der hvor de bor, siger Gert Bjerregaard, der selv bor på landet nord for Aarhus.

Hvad med dig selv? Cykler du, når du skal ind til Aarhus?

- Nej, det gør jeg ikke. Nu har jeg også 22 kilometer derind, og de første 10 er uden cykelsti, og der går heller ingen bus, herfra hvor jeg bor. Flere biler i midtbyen er det sidste, vi har brug for, man så længe der ikke er et alternativ, så bliver det den, folk i oplandet tager. Derfor skal vi udbygge vores cykelinfrastruktur både i midtbyen og i oplandet.

Stiften har også rakt ud til SF, Radikale Venstre og Socialdemokratiet for at få deres reaktioner på de stagnerende cykeltal, men partierne er ikke vendt tilbage.