x
Annonce
Navne

Arkitekt med ånd og omhu

Dorte Mandrup er ikke bange for noget, heller ikke ældre ikoniske bygninger. Foto: Claus Bech/ Scanpix

Nu kan arkitekten Dorte Mandrup, der er uddannet i Aarhus og har tegnet Salling Tårnet på Aarhus Ø, føje endnu en pris til en lang række af hædersbevisninger - men hun er også en af sin generations bedste arkitekter.

Dorte Mandrup er både en meget eksklusiv arkitekt - og en arkitekt, der ikke er bange for at løfte meget forskellige typer opgaver. Store, små. Hun - og hendes tegnestue, naturligvis - har gennem snart 30 år arbejdet med nybyggeri, transformationer af udtjente bygninger til nye formål, vartegn, boliger og museer, børnekulturhuse og undervisningsfaciliteter - og ombygningen af en tidligere varieté (med mere) på Vesterbrogade i København til kursuscenter for Danske Advokater. Til Aarhus har hun tegnet Salling Tårnet på Aarhus Ø.

Mange af byggerierne vidner om ånd og omhu, om en respekt for stedernes og landskabets karakter og egenart og for omgivelsernes historiske betydning. Dorte Mandrup formår med stor præcision at aflæse stedets ånd. Hun er en af de arkitekter, der forstår, at ny- eller ombygninger ikke handler om, at den moderne arkitektur skal mase sig på og højtråbende gøre opmærksom på sit eget strømlinede udtryk. Men at det er vigtigt på den anden side at stå ved, at når man bygger nyt og bygger til, må man også stå ved sin egen tids formsprog og æstetik.

At Dorte Mandrup ikke er bange for noget, vidner for eksempel hendes arbejde med Munkegårdsskolen i Gentofte om. Skolen er et ikonisk byggeri af Arne Jacobsen, men som det naturligt sker, bliver nogle institutioner utidssvarende, og hvad kommer først, når man prioriterer: Mursten eller børn? Det burde være det sidste, og Dorte Mandrup formåede at konvertere Arne Jacobsens modernistiske mesterværk til et nyt årtusind.

Dorte Mandrup, der er født i 1961, gik på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, før hun blev optaget på Arkitektskolen i Aarhus.

Året efter sin afgang i 1991 blev hun ansat hos Henning Larsen, hvor hun arbejdede i fire år, indtil hun stiftede sin første tegnestue, Fuglsang & Mandrup-Poulsen, sammen med arkitekten Niels Fuglsang, som hun i øvrigt tegnede retsbygningen i Tårnby med, et tidligt mesterværk.

Som eksempel på, hvor vidt Dorte Mandrups praksis spænder, kan det nævnes, at hun har stået for konverteringen af Jægersborg Vandtårn til ungdomsboliger, ombygning af Danmarkshuset i Paris, indretning af bogladen i Dansk Arkitektur Center og konvertering af vandflyverhangaren på Margretheholmen i København til kontor- og undervisningsformål. Det er Dorte Mandrup Arkitekter, der skal stå for det nye Ikea på baneterrænet tæt ved Fisketorvet i København.

Nu modtager Dorte Mandrup "Direktør Einar Hansen og Fru Vera Hansens Arkitekturpris 2017" - og i begrundelsen fremhæves afslutningsvis Vadehavscenteret ved Ribe, der åbnede tidligere på året.

"Det er arkitektur, der både begejstrer og overrasker - med kunsten som en bærende kraft på en måde, der kan løfte vores sanser og hele tilstedeværelse", forklares det i begrundelsen.

Dorte Mandrup

Dorte Mandrup-Poulsen er født 28. juli 1961 i Roskilde.Uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus i 1991.

Etablerede egen tegnestue i 1995 - i første omgang sammen med Niels Fuglsang og fra 1999 udelukkende i eget navn. Dorte Mandrup Arkitekter ApS har cirka 25 ansatte og beskæftiger sig primært med kulturinstitutioner og daginstitutioner samt bolig- og erhvervsbyggeri.

Dorte Mandrup er barnebarn af arkitekten Ove Mandrup-Poulsen, oldebarn af arkitekten Christian Mandrup-Poulsen og af forfatteren Louis Levy.

Hun har modtaget adskillige priser, bl.a. Eckersberg Medaillen i 2004, Nykredits Arkitekturpris i 2007 og C.F. Hansen Medaillen i 2008.

Dorte Mandrup stod også bag Salling Tårnet, der her ses ved indvielsen for to år siden. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kampklædt politi med våben i Aarhus C: Mand ført ud fra opgang med hætte trukket op over hovedet

Leder

Ærgerlig men forudsigelig død

De robuste overlever coronaen. De skrøbelige risikerer at dø, hvis de bliver smittet. Det sidste er sket for det hyggelige Vilhelmsborg Festspil, der i 30 år har været vist i fri luft på scenen i skoven mellem Beder og Mårslet. Selv en tur i respirator i sidste øjeblik ville ikke være nok. Den kommende tid er så usikker, at premieren 1. august er opgivet. Ingen kunne være sikker på, at de nødvendige penge kunne spilles ind, og sponsorer holder sig tilbage, fordi de ikke ved, om de får noget for pengene. Så Steen Jonsson Agger, der kun har været formand i halvanden måned, måtte fredag konstatere, at det var nødvendigt at sige stop. "Lene Kaaberbøls "Skammerens datter" bliver ikke vist til sommer. Festspillet er konkurs. Coronaen var den tue, der skulle til at vælte læsset. Økonomien hang i trevler, efter at festspillet siden 2016 har haft under 10.000 på tilskuerpladserne, sidste år kun 5700. Det meget kraftigt nedadgående tal af gæster var et vink med en vognstang om, at festspillet ikke ville blive ved at leve - ja, med mindre nogen ville lægge alle pengene i kassen. Indtægter på billetter og salg ved forestillingerne var der ikke meget af mere. Det er ærgerligt, at Aarhus bliver den attraktion mindre, men lukningen er en naturlig konsekvens af tilbagegangen. Lisbet Lautrup Knudsen lavede en succes som formand, da "Matador" blev vist i 2015 med området lavet om til Matador-huse, og maden var gammeldags dansk som stegt flæsk og kartofler med persillesovs. Det år gav et overskud på 150.000 kroner og lidt at tære af. Men det gik alt for stærkt nedad. På Vilhelmsborg har mange unge talenter prøvet sig af, og der er et flot fællesskab blandt alle. Bag kulissen har mange frivillige ydet et stort arbejde over måneder hver sommer. Men tilskuerne var for det meste mindst dobbelt så gamle som dem på scenen, fornyelsen udeblev, og så hører det automatisk op. Tiden byder på mange andre tilbud. Ganske få kilometer derfra har professionelle skuespillere fra Det Kongelige Teater optrådt på den udendørs scene ved Moesgaard Museums tag i både 2017 og 2019, og musicals har kunnet ses så mange andre steder. Fredericia Teaters opsætninger blev rigtig gode. Men døde af det. Om nogen har mod på at genoplive Vilhelmsborg Festspil, må tiden vise. Men formen skal fornyes, hvis det skal lykkes.

Danmark

Liveblog: Samfundet kan genåbne efter påske - men det vil ske gradvist og forskudt

Aarhus

Overlæge: - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator

Annonce