Annonce
AGF

Bag om AGFs nye forsvarsstjerne:  De kaldte ham bindegal, hev ham til Aarhus og nu er knægten fra Horsens blevet kult i den hvide trøje

Sebastian Hausner peger på de mange køreture med sin far hjem fra ungdomskampene i både AGF og Horsens som hård, men lærerig hærdning på livets landevej. Arkivfoto: Ole Nielsen.
Da talentafdelingen i AC Horsens i slutningen af 2014 blev lukket ned, sendte det Sebastian Hausner til AGF. Viljen, hårdheden, et hidsigt stemmebånd og en opofrende familie har siden været med til at gøre skiftet til en succeshistorie. Søndag er den 20-årige forsvarsspiller tilbage på Langmarksvej som fast starter, når AGF gæster en noget afpillet version af "den gule fare".

FODBOLD:  Det er ikke mindst de mange køreture hjem fra ungdomskampene rundt i kongeriget med farmand bag rattet - i Lupo'en, Ford Ka'en eller én af de mange andre biler, familien har haft gennem årene - der har formet AGFs Sebastian Hausner som fodboldspiller, menneske, karakter.

Og der blev ikke altid skruet op for Shu-bi-dua og fælles-knipset i frejdighedens tegn.

- Jeg har sgu ikke noget imod, at folk fortæller mig, hvor skabet skal stå, hvis det er berettiget. Jeg har en far, der altid har været meget kontant og direkte. Men på den gode måde. Han har aldrig pakket tingene ind, om vi havde vundet eller tabt, var der altid noget, der kunne gøres bedre og arbejdes på. De der ture hjem i bilen var ikke altid lige sjove, men jeg hørte efter, hvad han sagde, kommer det grinende fra Hausner.

Annonce

Han trækker på skuldrene. En spade er en spade. En skovl er en skovl. Det er han vokset op med. Far, Jesper Hausner, der som ung var i søværnet, har altid fulgt ham, været holdleder fra ungdomsrækkerne, ja, helt op til Superliganiveau i AGF, hvor han dog stoppede for et par år siden.

- Så det medierne kan finde på at skrive, når jeg har lavet en fejl, er ingenting i forhold til, hvad min far vil sige til mig. Jeg er aldrig blevet pakket ind på den front. Og det jo nok forklaringen på, at jeg er ret hårdhudet.

Så du er ikke et curlingbarn?

- Haha, nej, det er jeg sgu ikke. Eller jo, jeg kan godt blive curlet lidt af min mor. Min far har så været modvægten. De har altid bakket mig op på hver deres måde. Det har betydet alt.

Familiens betydning vender vi tilbage til.

Der manglede en førerhund i AGF

Historien om, hvordan Sebastian Hausner havnede i AGF, er set med århusianske briller et fint lille eventyr, men også en bitter pille at sluge for de fleste fodboldinteresserede horsensianere. I hvert fald dem, der holder med AC Horsens.

Det bliver i bund og grund ikke meget mere AGF, ikke mere straight outta Viby Torv end netop Hausner i den nuværende AGF-trup, hvorfor byen, fansene også har taget den 20-årige forsvarsspiller til sig, som sad han klemt inde mellem John Stampe og Stig Tøfting og udvekslede usagligheder nede i omklædningsrummet under Ceres Park.

Men han har faktisk levet godt trefjerdele af sit liv i Horsens. Så i bund og grund kunne han sagtens have løbet rundt i den gule trøje i dag.

Da AC Horsens i slutningen af november 2014 meldte ud, at de på grund af økonomiske problemer var nødt til at lukke hele talentafdelingen ned, reagerede AGF hurtigt. Der var i den grad rift om det særdeles talentfulde U15-kuld fra Horsens, der gjorde livet surt for de større klubber inde på banen, så aktiverne blev spredt for alle vinde, flere til Vejle, nogle til FC Midtjylland, og AGF satte kløerne i Hausner.

Morten Mølkjær, dengang U15-cheftræner i AGF, i dag cheftræner for Kolding IF i 1. Division, var sammen med daværende talentchef Jesper Fredberg til DBU-møde i København, da nyheden om det krakelerede talent-projekt i Horsens tikkede ind. Det kløede straks i fingrene.

- Vi skal have fat i ham Hausner, sagde Mølkjær til Fredberg. Og sådan kom det til at gå.

AGF havde allerede den 14-årge defensivspiller i kikkerten. Daværende U17-træner Allan K. Jepsen havde scoutet flittigt på ham ”råbehovedet”. De tre AGFere var enige om, at han ikke var den mest oplagte at gå efter rent fodboldmæssigt, for han havde sine mangler i spillet med bolden, men de havde nok af teknisk dygtige spillere på U15 og U17-niveau.

De havde brug for en knægt med snakketøjet i orden, en leder.

- Vi havde et virkelig godt spillende U15-hold, men der manglede noget. En førerhund. En alfahan. Og det fik vi med Hausner. Han turde lede og dirigere. Han var jo bindegal, når han spillede. Han var lige det, der skulle til for at forløse den årgang, husker Morten Mølkjær.

- Han havde i starten store problemer, når han skulle indgå i småspil med de andre drenge, det gik for stærkt, men han kompenserede med en vild hårdhed i nærkampene. Han trak sig aldrig. Jo større de andre var, jo bedre.

Og AGF så rigtigt. To og et halvt år senere var Sebastian Hausner anfører, da AGFs U17-ligahold blev danske mestre med Morten Mølkjær som cheftræner. Han blev en fast bestanddel af ungdomslandsholdene som anfører. Og han begyndte allerede at træne med Superligatruppen som 16-årig.

I dag er Hausner som bekendt etableret Superligaspiller. Bronzevinder. Det overrasker ikke Mølkjær:

- Sebatian er noget helt for sig selv. Old school på den fede måde. Han spiller jo som mange forsvarsspillere gjorde i 1990'erne. Frygtløs. Kompromisløs. Råber og skriger. En uddøende race. Han lægger alt, hvad han har at byde ind med, ude på banen. Det er der noget charmerende over i dag, hvor forsvarsspillere skal kunne meget mere spillemæssigt og man helst ikke må træde hinanden over tæerne, kommer det fra Kolding-træneren.

Sebastian Hausner er ingen grå mus. Her jubler han efter 2-1-sejren over Lyngby tidligere på sæsonen. Foito: Lars Møller/Ritzau Scanpix 2020
Annonce

Der er græs på knæene

En gadedreng?

Sebastian Hausner smager på ordet, rynker på næsen, roder sig i håret.

- Det ved jeg sgu ikke, om jeg er. Jeg er vel bare mig selv.

På afstand kan han ellers godt ligne en art Charles Dickensk lømmel, når han med hovedet virrende fra side til side, rank overkrop, franskbrød under armene kommer traskende ind fra træning med et net med bolde i hånden og hans karakteristiske gavflabsmil skåret hen over ansigtet.

Tøjet er ikke laset, men der er græs på knæene.

Sebastian Hausner ligner en knægt, der er ude på noget, klar på narrestreger. Og det er han jo sådan set også.


Vi havde et virkelig godt spillende U15-hold, men der manglede noget. En førerhund. En alfahan. Og det fik vi med Hausner. Han turde lede og dirigere. Han var jo bindegal, når han spillede. Han var lige det, der skulle til for at forløse den årgang

Morten Mølkjær, tidligere ungdomstræner i AGF


Han er ude på ret så meget: Han går til stålet. Ikke så mange dikkedarer, pragmatisk, målrettet, på jagt efter endnu flere kampe i den hvide trøje. Han har fået sit gennembrud i den hvide trøje, spiller fast, i alt 41 førsteholdskampe er det blevet til siden debuten i efteråret 2018 i pokalkampen mod Aarhus Fremad - der i øvrigt dengang havde Morten Mølkjær som cheftræner.

Ingen er i tvivl om, hvor han er, når der trænes. Det kan høres. 'Han har en dejlig beskidt mund', sagde Glen Riddersholm engang om Hausner og tog ham som 16-årig med på førsteholdets træningslejr i Portugal.

Parkeringsvagterne ude foran Estadio da Nora i flækken Ferreiras skulle alle lige en tur indenfor portene for at se, hvad det var for en skærebrænder, der rendte rundt på det tørre græs og ødelagde formiddagsidyllen den første træningsdag.

Han ved godt selv, at han aldrig har været det mest selvlysende talent, men hårdheden, attituden besidder han, og i en klub som AGF er det ikke helt uvæsentlige spidskompetencer, hvis man vil vinde fansenes gunst.

Her tæller en knaldhård, ubarmhjertig tackling langt mere end finurlige dansetrin hen over det kunstige læder. Og derfor er Hausner hurtigt blevet en fan-favorit i Aarhus. En hardhitter. Han har samme pakke som koryfæer som Stampe, Tøfting og Graulund. Den der ægte AGF-ånd.

Derfor bliver han måske også lettere tilgivet af supporterne, når han har begået en eklatant fejl. Og dem har der trods alt været nogle stykker af, senest mod FC Nordsjælland. Men han traver videre, henvender sig selv til journalisterne efter sådan en kamp - 'går ud fra, at I gerne vil snakke med mig?' - og det har fået cheftræner David Nielsen til at kalde Hausners mentale tilgang for "europæisk topklasse".

- Der er mange ting som Sebastian Hausner ikke kan. Men han kan det vigtigste; at spille midterforsvarer, tilføjer Nielsen.

Hausner smider nettet med bolde fra sig, smøger ærmerne op, ’Hva’ så?’, er som altid imødekommende. snakkesalig. Ligetil er måske meget rammende. Gadedreng? Nej. Kun på afstand.

Folk i klubben kalder ham ydmyg, en glad dreng, en spasmager. Han er faktisk lidt genert, skal lære folk at kende før, at han åbner op. Det er ham, der står for musikken i omklædningsrummet, sejrssangen, når holdet har vundet. Altmuligmand. DJ. Udsmider.

Annonce

Den der DM-finale i Auning

Søndag eftermiddag går turen hjem til Horsens. AGF møder AC Horsens på Casa Arena.

AGFs nummer 37 er vokset op i trygge rammer på en stille villavej i det sydlige Horsens. Nærmere betegnet: Tyrsted. Sydvestvejen 17, mor, far og storesøster, lille klassisk familievilla, stor velholdt have omkring, tæt på både børnehave og skole, ”så det var på cykel, det foregik”.

Der skete ikke så meget, fortæller han, så bolden blev hurtigt hans bedste ven.

- Jeg har altid haft en bold under armen eller for fødderne. Fodbold har fyldt meget. Min far spillede, og havde det fra sin far. Ikke at de har spillet på højt niveau, det var vist bare mest hygge. Min søster spillede også fodbold. Min mor spillede håndbold, siger han.

Han har ikke tal på, hvor mange timer, han sammen med sin farfar har brugt på at spille i den lille asfalterede baggård, der hørte til den andelsforening, hvor bedsteforældrene boede. De bor i øvrigt fortsat i Horsens.

- Hold kæft, jeg har hamret mange bolde op ad den mur der. Min farfar holder jo i dag fast på, at det er ham, der har udviklet mig som spiller på grund af alle vores timer sammen i baggården. Den kan han godt få, griner han.

Seks-syv år gammel var han, da han begyndte at spille i FC Horsens, anlægget lå få hundrede meter væk i grænselandet mellem Tyrsted og Bankager. Hausner drømte som alle andre knægte om at blive professionel fodboldspiller.

- Det har været min drivkraft. Jeg har altid taget min fodbold meget seriøst, også fra en ret tidlig alder, og har været ret målrettet i forhold til, at det var det, jeg ville. Jeg satte alt ind på det, og så måtte jeg finde en plan B senere, hvis det ikke skulle lykkes.

Han skifter til Horsens fS som U13-spiller, byens største fodboldklub, og moderklub til AC Horsens. Og det er her drømmen for alvor begynder at få næring. Han er inde og ude af førsteholdet det første halve år, men får så spillet sig ind i startopstillingen som sekser på midtbanen, da fS bliver til AC. De bliver jyske U13-mestre, slår AaB efter forlænget spilletid i en dramatisk finale på Auning Stadion.

- Jeg kan bare huske den der følelse af at vinde et trofæ i en række med klubber som AaB og AGF, store klubber, klubber af en anden kaliber end Horsens, det var sgu stort. Det gav noget ekstra tro på tingene. Vi kunne fandeme slå AGF og AaB. Der tænkte jeg, at jeg havde fat i et eller andet rigtigt.

Hausner bliver anfører på AC Horsens’ U14-mandskab. Han bliver sammen med flere andre fra holdet udtaget til nogle DBU-talentsamlinger. Der bliver lagt mærke til den spinkle Horsens-dreng nu. Mest af alt på grund af hans fandenivoldske spillestil og verbale tilstedeværelse inde på banen.

- Han har et helt særligt vinderinstinkt, som i min verden er defineret ud fra at kommunikere og stille krav på forkant i stedet for kun at gøre det, når lokummet brænder, kommer det fra Jeppe Qvist, der var U15-træner for Hausner i AC Horsens, i dag er fysisk træner i FC Midtjylland.

- Han var en enormt stærk leder, der var dygtig mentalt og taktisk. Men jeg var i tvivl om, hvor langt hans fysiske og tekniske færdigheder ville tage ham, siger Qvist, der altså var i klubben, da alt i talentafdelingen begyndte at smuldre, og måtte se sine U15-spillere forsvinde én efter én til andre klubber.

Men inden da så træneren en spiller, der voksede som leder i et til tider hårdt miljø.

- I Horsens spillede han med en del rigtige gadedrenge, og var samlingspunktet for dem. Indflydelsen fra dem i forhold til kant og personlighed samt at skulle være leder for dem, tror jeg, har givet ham en stærk karakter, vurderer Jeppe Qvist.

Sebastian Hausner mindes tiden i AC Horsens med et endnu et flabet smil, men fortæller, at han lige meget hvad nok var skiftet til en større klub alligevel.

- Nej, vi var ikke altid Guds bedste børn, men vi var en sammentømret flok. Det er kammerater for livet. Vi gik alle sammen på samme skole, i samme klasse, og vi trænede sammen før og efter skole. Det var 24-7. Det var fedt, men det kunne jo ikke fortsætte for altid. Man kan ikke være pakket ind i vat hele sit liv. Det var vi dengang, og det gjorde os gode, men vi skulle også alle sammen prøve noget andet og ud at stå på egne ben.

Det kom de så, selvom lokale donationer allerede to måneder senere reddede talentafdelingen, så den kunne køre videre for nedsat blus. Da var det ligesom for sent.

Annonce

Familien har ofret alt

Ærligt talt:

Det er gået pænt stærkt for Sebastian Hausner. Det er kun seks år siden, at han som splejset U15-spiller troppede op på Fredensvang med store øjne og en taske under armen.

I dag bor han sammen med sin mor Helle og hunden Sammi i en lejlighed i Viby. Få minutters cykeltur fra anlægget. Forældrene blev skilt for et par år siden, far Jesper er flyttet til København, og lige nu kigger Sebastian og kæresten Mathilde faktisk på lejlighed i det indre Aarhus. De vil gerne have deres eget, 'min mor laver rigtig god mad', smiler han over hele hovedet, men 82 kvadratmeter kan efterhånden godt føles lidt trangt.

- Min familie har betydet rigtig meget for mig på den her rejse. De har altid på hver deres måde bakket mig op, og har fået mig til at tænke, at det er ok at gå efter den ene drøm. De har været mine sparringspartnere. Min far mest på det sportslige, min mor på det mentale. Hun kunne også godt skælde ud, men i en helt anden tone. Og jeg har også snakket meget med min søster. De har bare været der. Til alle udekampe. Til alt. De har kastet så mange timer i det for min skyld, lyder det fra Sebastian Hausner, der har storesøster Sines fødselsår, 1993, tatoveret på sit ene lår. Hun har så hans fødselsår "2000" tatoveret.

De er tætte. Også på afstand. Syv år ældre Sine bor dog også i Aarhus.

Han husker tilbage:

- Det første halve år i min AGF-tid var det op klokken halv fem hver morgen og så i bil fra Horsens til Aarhus for at komme til morgentræning, så i skole, og derefter igen til træning og hjem til Horsens. Så jeg var træt, når jeg gik i seng hver aften. Derefter flyttede vi så til Aarhus. Det gav noget mere ro. Mine forældre gjorde det udelukkende for min skyld. Det er jeg dybt taknemmelig for.

Og det kastede noget af sig. Sebastian Hausner er lige nu en succeshistorie. Er blevet en århusiansk succes.

Kan han være i det?

- Ja, det kan jeg godt. Er der noget mine forældre har lært mig, er det, at selvom det går godt, skal man fortsat beholde begge ben på jorden - vi er jyder, for fanden - men også, at det er vigtigt at reflektere over tingene. Man skal lære af sine fejl og succeser og ikke blive hængende i det.

Han gnider sig i øjnene, simulerer et gab.

- Efter en kamp som mod FC Nordsjælland giver jeg mig selv den helt store tur bagefter. Jeg sov ikke hele natten. Det er da hårdt, men jeg gider ikke gemme tingene væk. Man skal være ærlig over for sig selv. Det er ikke andres skyld. Jeg forstår ikke folk, der gemmer sig nede i omklædningsrummet, når de har dummet sig. De bliver alligevel konfronteret med det på et tidspunkt. Så hvad fanden, det er bare videre.

Og fremtiden?

- Jeg skal ingen steder foreløbigt. Jeg drømmer da som alle andre om at prøve lykken i udlandet på et tidspunkt, men jeg har ikke travlt. Jeg synes, at man ser alt for mange unge danske spillere, der skynder sig afsted, og så kommer tilbage til Superligaen efter et-to år. Det gider jeg ikke. Det er da et nederlag. Og der er ikke mange, der rejser sig efter det. Skal jeg til udlandet, skal jeg være klar til det, og så er det for at blive derude i mange år. Ellers skal jeg ikke.

Han samlet boldnettet op, vandrer ind over bane 1, mod klubhuset.

- Du ringer bare, hvis der er mere, du skal vide, råber han.

Skriverkarlen synes egentlig, at der er rigeligt på blokken.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Så klip dog den hæk! Husejere får besked i øjeblikket - og det kan blive dyrt blot at kigge den anden vej

Danmark

Lørdagens coronatal: 739 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Lørdagens coronatal: Trods mange vaccinerede fortsætter corona med at udfordre i Smilets by

AGF For abonnenter

I har gjort jer selv til grin, AGF. Kort og godt

Sport

Musah i exit på 100 meter: Blev hurtigt hylet ud af den

Alarm 112

Efter voldsomt uheld på Grenåvej: Politiet sigter bilist for spirituskørsel

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Samlet set er det umuligt at gå trist hjem fra Havnær

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Bisseck var bedst i AGFs pinlige exit

Aarhus

Sønderlemmende kritik af bazar i Aarhus V: Fødevarestyrelsen kvitterer med sur smiley

Østjylland

Frisør bytter salon ud med sejlbåd: Familie sætter kurs mod de varme lande

Aarhus

De har ventet og ventet og ventet - men nu lysner det: Efter 13 måneders corona-lukning genåbner populært bagagerumsmarked

AGF For abonnenter

Bagkanten: 5 gode grunde til, at det ikke er så slemt i AGF, som det ser ud

Debat

Undskyld, jeg tog så grueligt fejl: Det viste sig at være den bedste beslutning for Aarhus i 1000 år

Annonce