Annonce
Erhverv

Biotek-ingeniører udvikler eget firma

Her ses de tre stiftere af Consibio. Fra venstre: Johan Egsgaard Thomsen, Emil Jakobsen og Søren Jessen Kjær. Foto: Lars Kruse
Tre biotek-ingeniører fra Aarhus Universitet har ved siden af studierne udviklet virksomheden Consibio. Ingeniørerne hjælper med til en mere bæredygtig produktion af for eksempel fødevarer.

Aarhus: I et af Aarhus Universitets iværksættermiljøer sidder tre biotek-ingeniører og arbejder på deres virksomhed, Consibio, ved siden af studierne. Platformen, de udvikler, kan monitorere og påvirke biologiske processer, og er derfor særdeles velegnet til bæredygtig produktion af for eksempel fødevarer.

Det hele begyndte med, at Johan Egsgaard Thomsen var i praktik i 2015 på Aarhus Universitet. Til de opgaver han skulle løse, kunne han have haft gavn af det, der siden hen er blevet Consibios produkt; nemlig en platform til at monitorere og påvirke biologiske processer.

Derfor gik han i praktikperioden i gang med at udvikle platformen, som Søren Jessen Kjær og Emil Jakobsen arbejdede videre på i deres praktikperiode det efterfølgende år. I 2017 gik de tre sammen og stiftede virksomheden Consibio.

Deres vision var at bygge en simpel platform på et fundament af kompleks viden. Paradoksalt nok havde de styr på den komplekse viden omkring biologiske processer, men når det kom til at bygge den simple platform, havde de tre stiftere meget at lære – både på software- og hardwaresiden.

Ikke desto mindre har de ved hjælp af disciplin og hjælp fra medstuderende og iværksættermiljøet Orbit Lab tilegnet sig de nødvendige kompetencer og står nu med en plug-and-play platform, som kan bruges i mange sammenhænge.

Annonce

Analyserer data

De projekter, som Consibio deltager i, har typisk mange deltagere. Consibios rolle er via deres platform at levere data og kontrollere processer samt at indsamle og analysere data.

Disse data konverterer de til indsigter, som kan bruges til at optimere kundernes produktion. Projekterne har blandt andet været inden for insektproduktion, urban farming og fødevareproduktion.

Johan Egsgaard Thomsen blev i sommeren 2019 færdig som civilingeniør i Kemi og Bioteknologi fra Aarhus Universitet og arbejder nu fuldtid i Consibio. Søren Jessen Kjær og Emil Jakobsen skriver speciale og ser frem til at dedikere deres fulde fokus på Consibio, når de er færdige til juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];