Annonce
Debat

Curling i kassevis!

Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, Futuria

Skal dit barn flytte hjemmefra, så har COOP et godt tilbud til dig.

"Curlingkassen" er dygtigt markedsført lige ind i tidsånden og curlingforældrenes angst for, at det skal gå galt for junior. For 500 kroner kan mor og far få ro i sindet med aflevering af en curlingkasse med basale fødevarer, praktiske rengøringsartikler, sunde grøntsager og "nødvendigheder" herunder kondomer - så slipper de empatiske forældre for at sige det direkte. "Med Curlingkassen kan du curle på afstand og få ro i sindet," lyder det i reklamen. For nok har forælderene fået fri for børn på matriklen, men ikke fri for bekymringer. Sådan er det at være curlingforældre.

Curlingforældre er en lidt nedsættende betegnelse for forældre, der disker op med service, selv når børnene forlader reden og nok kan kaldes voksne. Lige fra daginstitutionsniveau, over skoler og ungdomsuddannelser, ja helt ind på arbejdsmarkedet fortælles der anekdoter om forældre, der går foran med curlingkosten og fjerner alle forhindringer på barnets vej. Fænomenet kan fint forklares med megatrends i tiden som individualisme og vægt på følelser fremfor sund fornuft, samt barnet som projekt i de nye flydende familieformer. Engang fik vi børn for at have støtte i alderdommen, i dag får vi børn som et værn mod ensomheden, hævder sociologen Ulrich Beck. Børn er den eneste relation - vi tør håbe - holder et langt liv, og derfor kan vi ikke bære, at der sker dem noget træls.

For nylig læste jeg i en bog om tilknytning og relation om den ideelle forælderrolle. Fra det lille barn tager sit første skridt, skal vi forældre turde slippe barnet, men sidde parat til at gribe, når det skal tilbage og søge tryghed. På samme måde skal vi sende junior til ungdomsfest, men sidde klar til at hente et muligt stangberuset "barn" ved midnat. Vi skal altså slippe og gribe på passende vis, for at barnet bliver trygt til at klare mere og mere selv.

Nogle børn i belastede familier svigtes, når forældrene er der for lidt, men kan man også svigte børn ved at være der for meget? Bliver de ikke robuste nok til at kapere mosten i livet og på arbejdspladsen? Ikke nødvendigvis ifølge en undersøgelse fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

VIVE-Undersøgelse fra 2018 konkluderer, at hjælpsomme og nærværende forældre er godt for unges trivsel, og at et højt niveau af forældrehjælp ikke har en negativ betydning for de unges personlige og uddannelsesmæssige trivsel. Dog ser det ud til, at det er unge, der modtager meget hjælp men også selv bidrager med husarbejde, der trives bedst. Men forældrene kan altså fint hjælpe meget til, blot de også husker at inddrage de unge i hverdagens almindeligheder.

Jeg brugte curlingkassen som eksempel til et foredrag på en handelsskole for nylig. Et eksempel på, hvordan tidsånden både kan læses i konkrete produkter og udnyttes smart af virksomheder til at tjene penge. Det fik en ung gut til at stille mig det nærgående spørgsmål: Er du selv en curlingmor?

Ja, i den grad, måtte jeg svare ham. Men et lidt mere nuanceret svar kunne være, at jeg har haft større fokus på forælderrollen end mine forældre havde. Selvfølgelig kan det kamme over og blive et svigt, men de udfordringer, som unge står overfor i en global digital individualistisk tidsalder med fremdriftsreformer, performance og glitrende sociale medier, kræver måske voksne, der både støtter og griber selv de halvvoksne børn. Det er måske ok, når man er forældre i senmoderniteten? Men derfor behøver vi jo ikke at gå "all-in" og tage med vores "børn" til jobsamtale, ringe til universitetet og klage over juniors karakter eller ligefrem sende curling i kassevis.

Annonce

Curlingforældre er en lidt nedsættende betegnelse for forældre, der disker op med service, selv når børnene forlader reden og nok kan kaldes voksne. Lige fra daginstitutionsniveau, over skoler og ungdomsuddannelser, ja helt ind på arbejdsmarkedet fortælles der anekdoter om forældre, der går foran med curlingkosten og fjerner alle forhindringer på barnets vej. Fænomenet kan fint forklares med megatrends i tiden som individualisme og vægt på følelser fremfor sund fornuft, samt barnet som projekt i de nye flydende familieformer.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce