Annonce
Erhverv

Digital simulator gør koen mere klimavenlig

- Arla kommer i fremtiden til at belønne mælkeproducenter, der kan dokumentere lavt metanudslip og dermed klimaaftryk fra besætningen, forklarer Jehan Ettema, der er medejer af Simherd. Foto: Bo Nørgaard
Simherd, der holder til i Agro Business Park i Foulum, står bag et simuleringsprogram, som hjælper landmanden med at træffe de rigtige beslutninger i besætningen i forhold til produktion, dyrevelfærd og klima.

FOULUM: Kvæg-landbrug har for længst fået fast plads i klima-skammekrogen.

For når drøvtyggeren bøvser og prutter, så udleder koen masser af metan, der er blandt de primære årsager til landbrugets udledning af drivhusgasser. Sådan er biologien nu engang skruet sammen, men digitalisering kan faktisk reducere køernes klimaaftryk.

En af de løsninger, der allerede er på markedet – og efterhånden har været det i et årti – hedder Simherd. Der er tale om software i form af en simulator, som hjælper landmanden med at træffe bedre beslutninger for sin bedrift. Det er vel at mærke beslutninger, der bygger på meget store mængder af data, som alle landmænd registrerer og sender ind til den nationale kvægdatabase.

- Med applikationen kan landmanden blandt andet udpege de mest effektive køer i malkekvægsbesætninger og de køer, som han skal avle videre på. Simherd synliggør, at en optimering af køernes pasning kan reducere klimaaftrykket med op til 20 procent, forklarer Jehan Ettema, konsulent og partner hos Simherd i Foulum mellem Viborg og Tjele.

Annonce

Simherd

Med SimHerd kan mælkeproducenten træffe bedre beslutninger og forbedre sin økonomi.

Den typiske bruger er dyrlæger og rådgivere, som skaber værdi på to måder:

  • På operationelt niveau udpeger Simherd de lavest hængende frugter i besætningen.
  • På strategisk niveau kan Simherd beregne, hvordan besætningsudvidelse, reduktion af ungdyrbesætningen eller en investering i for eksempel sand i båsene påvirker ydelsen, holdbarhed og dækningsbidraget på både kort og lang sigt.

Simherd-modellen er udviklet siden 1992 ved Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab. Her bliver modellen brugt til at teste videnskabelige hypoteser og danne forskningsresultater i en bred vifte af forskningsprojekter.

Udfordringen med at udvikle forskningsmodellen til et rådgivningsværktøj blev taget op i 2007 med mål om at udvikle en brugervenlig web-applikation af Simherd-modellen i et samarbejde mellem StrateKo, Dansk Kvæg og Aarhus Universitet. Projektet nåede i mål ved udgangen af 2009, hvor modellen blev afprøvet i praksis af dyrlæger i reelle rådgivningssituationer.

Aktionærgruppen bag Simherd består af VikingDanmark (51 procent), Aarhus Universitet (29 procent), Søren Østergaard, professor og direktør (10 procent), samt Jehan Ettema, konsulent og medejer (10 procent).

Simherd er i dag aktiv i fire lande - Danmark, Sverige, Finland og Holland.

Kilde: Simherd

Kan det betale sig?

Forskningen bag Simherd begyndte helt tilbage i 1992 på Aarhus Universitet, hvor det stadig er en del af projekterne i professor Søren Østergaards portefølje. Han fungerer i dag samtidig som direktør på deltid i Simherd.

Forskningsprojektet blev i 2009 transformeret til det rådgivningsværktøj for dyrlæger og rådgivere i landbruget, som gjorde kommercialiseringen mulig.

- Simherd er en stor simuleringsmodel, som indregner alle biologiske mekanismer i besætningen og støtter den enkelte landmand i beslutningsprocessen. Det kan for eksempel være med hensyn til sundhed, hvor modellen kan vise, hvad landmanden i kroner og ører får ud af at investere i at sænke forekomsten af yverbetændelse i stalden fra 10 til 5 procent, siger Jehan Ettema, mens han ændrer på tallene på den tablet, han står med i hånden.

Og resultatet viser sig straks på bundlinjen på skærmen.

Langt og effektivt liv

- Vi har kunnet lave det regnestykke i flere år, men nu hvor klimadebatten fylder mere og mere, så er det også blevet et argument, hvor Simherd er med til at gøre en forskel, fortæller Jehan Ettema og fortsætter:

- Når vi kan give koen et langt og godt liv med høj effektivitet, og samtidig være med til at udpege de køer, der er bedst at avle på, så er det godt både for landmandens økonomi og for klimaet. Vi reducerer metanudslippet og øger dækningsbidraget.

Han taler om såkaldte krydsnings-kalve, hvor moderen er en ”slank” malkeko, mens faderen er en "kraftig" kødkvægstyr af angus eller limousine-typen.

Netop avlsdelen kan Lisbet Holm, rådgivningschef hos VikingDanmark tale med om:

- En malkeko har et vist klimaaftræk, ligesom outputtet af kødkvæg også er forholdsvis lille i forhold til mængden af kød, der lander hos forbrugerne. Men hvis malkekoen for eksempel får en kødkvægskalv, så er det klimamæssigt bedre end at avle rent kødkvæg. Det hjælper Simherd os med, og det er noget af det, der bliver forsket i lige nu, fordi det på den måde gør besætningen mere klimavenlig samlet set.

Det var for nylig fremme, at forskere fra Aarhus Universitet er på vej mod et gennembrud i reduktionen af gasarten metan fra køernes bøvser og prutter med et særligt stof - foreløbig kaldet X - men med digitalisering og optimering via simulation i malkebesætninger er det allerede muligt at sænke kvægbrugets klimaaftræk med op til 20 procent, fortæller Jehan Ettema, konsulent og partner i Simherd. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fra startup til grundsten

VikingDanmark har været hovedaktionær i Simherd siden 2014, hvor avlsvirksomheden overtog 51 procent af aktierne. Rådgivningschefen sidder desuden med i bestyrelsen i aktieselskabet, der leverede sit hidtil bedste resultat i 2018 med et overskud tæt på 1 mio. kroner.

- Det var jo en spændende startup med rod i universitetsverdenen dengang, vi gik ind i Simherd. I dag er den avancerede teknologi er en vigtig grundsten i vores rådgivning, og avlsmæssigt er Simherd et vigtigt værktøj for os med hensyn til reproduktion, kønssorteret sæd og genomisk selektion, hvor landmanden tuner processen og kun avler på de bedste køer. I sidste ende kan teknologien så give både sundere og mere klimavenlige køer. Her handler det om at se det i store perspektiv, siger Lisbet Holm.

Hun peger samtidig på, at kvægbrugerne kan være en del af klimaløsningen med Simherd.

- Når landmanden kan gøre besætningen mere effektiv, så ydelsen per ko bliver optimeret, så er det også et skridt på vejen mod et bedre klima. For selv om en mere effektiv malkeko udleder mere metan, så er to effektive køer trods alt bedre end tre knap så effektive, som leverer samme liter mælk, slutter rådgivningschefen hos VikingDanmark.

I Simherd kan dyrlæge eller rådgiveren ændrer på forskellige parametre og få fremskrivninger på alt fra årsresultater for mælkeproduktion, sygdomstilfælde, udskiftningsprocent og dækningsbidrag. Foto: Bo Nørgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce