Annonce
Østjylland

DSB slår letbanen: Grenåbanen har tabt passagerer

To letbanetog på Grenåbanen holder i Lystrup. Der er færrre passagerer på strækningen end i DSB-tiden. Foto: Henrik Lund
Selv om passagertallet i letbanetogene i tredje kvartal er steget i forhold til andet kvartal, halter letbanen stadig bagefter på Grenåbanen i forhold til dengang, hvor DSB stod for trafikken. Omstændighederne taget i betragtning er Midttrafik dog tilfredse med passagertallene.

AARHUS/DJURSLAND: Midttrafik kunne 22. november fortælle, at der har været en stor stigning i passagertallene for Aarhus Letbane. Trods forsinkelser og aflysninger var der i tredje kvartal af 2019 væsentlig flere passagerer med letbanetogene i forhold til det forgående kvartal.

Selvom det samlede passagertal for letbanen er steget, så der i august, september og oktober i gennemsnit har været cirka 450.000 passagerer med letbanetogene hver måned, så viser en nærmere granskning af tallene også, at Grenåbanen har tabt passagerer i forhold til DSB-tiden.

Letbanetogene på Grenåbanen har i gennemsnit haft cirka 3.700 passagerer på et hverdagsdøgn. Til sammenligning var der på et hverdagsdøgn 4.000 passagerer, da DSB stod for trafikken.

Tilbagegangen kommer ikke som nogen overraskelse for planchef i Midttrafik Ole Sørensen.

Han peger blandt andet på den ustabile drift som en del af årsagen.

- Det er hårdt arbejde at hente passagererne tilbage, forklarer Ole Sørensen og giver også den store fokus på letbanens dårligdomme som en årsag til, at det går lidt trægt med at få passagererne tilbage på Grenåbanen.

- Mange tror, at letbanen kører værre, end den egentlig gør.

Grenåbanen har været ramt af en del aflysninger og forsinkelser, siden Aarhus Letbane åbnede for trafik på strækningen sidst i maj 2019. Det er især gået ud over myldretidstogene, som ofte har været ramt af aflysninger. Samtidig er det endnu ikke muligt at køre halvtimesdrift hele vejen til Grenaa. Det bliver først muligt, når den ekstra krydsningsstation i Trustrup bliver etableret.

Ole Sørensen tror dog på bedre tider på Grenåbanen.

- Vi skulle gerne op på mindst DSB-niveau tidligt i det nye år.

Annonce
Der er ofte masser af passagerer i letbanetogene om morgenen fra Aarhus H og nordpå ad den indre strækning. Arkivfoto: Kim Haugaard

Pil opad for Odderbanen

Mens letbanen halter bagefter på Grenåbanen, så er der flere passagerer i de elektrisk drevne letbanetog på Odderbanen, end da DSB og før dem HHJ stod for trafikken med dieseltog.

I tredje kvartal 2015, hvor DSB stod for driften, benyttede cirka 3.500 passagerer på et hverdagsdøgn Odderbanen. Nu rejser cirka 4.100 dagligt på strækningen.

- Passagertallet ser ud til at være steget en smule i forhold til de første målinger vi fik, siger Ole Sørensen, der ser Odderbanens passagertal som en positiv udvikling.

Stigningen i passagertallet er kommet, selvom kvartersdriften på banen har vist sig vanskelig at gennemføre. Blandt andet har det været nødvendigt, at hver andet tog springer de mindre stationer over for at undgå for store problemer med forsinkelser. Håbet er dog stadig, at alle tog på Odderbanen skal standse ved alle stationer. Det kommer dog tidligst til at ske fra næste køreplanskift i sommeren 2020.

- Problemet med at holde kvartersdriften er blandt andet nogle hastighedsnedsættelser på Odderbanen, som vi gerne skal af med - og der arbejdes der på at rette dem, forklarer planchefen.

Han er især glad for, at så mange passagerer på Odderbanen rejser igennem Aarhus H og fortsætter op ad den indre strækning mod Skejby.

Nye forstadsbyer giver passagerer

På hele L2-strækningen - som kører fra Odder til Aarhus H og videre ad den indre strækning mod Skejby, Lisbjerg og Lystrup - var der i tredje kvartal cirka 14.700 passagerer på et hverdagsdøgn.

Det er passagertal, som de hos Midttrafik er pænt tilfredse med.

- Fra Aarhus H og nordpå er der masser af fyldte tog i myldretidstrafikken om morgenen, men på grund af den sene udbygning af de nye forstadsbyer i Nye og Lisbjerg, mangler der passagerer den anden vej om morgenen, forklarer Ole Sørensen.

Om eftermiddagen er det lige modsat. Her kører togene fyldte mod Aarhus H, mens der er bedre plads i modsatte retning.

En stor del af ideen med at anlægge en letbane ad den indre strækning var, at de kommende 40-45.000 indbyggere i Lisbjerg og Nye i stor stil skal benytte letbanen som transportmiddel. Som Århus Stiftstidende kunne fortælle lørdag, er den udbygning kommet i gang langt senere end forventet. Den er dog så småt i gang.

Prognoserne for Aarhus Letbane siger, at togene - to år efter at letbanen er i fuldt drift på alle strækninger, hvilket vil sige fra juni 2021 - skal transportere 30.000 passagerer på hverdage.

På denne bare mark omkring letbanestationen i Nye vokser der i de kommende år en ny forstad op. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce