Annonce
Aarhus

Du kommer ikke til at se Morten på en eneste valgplakat: Århusiansk byrådskandidat vil begrave 100 år gammel tradition

Morten Lond er byrådskandidat for Venstre i Aarhus, men har valgt at satse på andre virkemidler end valgplakater til efterårets kommunalvalg. Fotocollage: Jesper Bech
Morten Lond (V) siger Nej Tak til valgplakater, og han håber, at mange andre politikere landet over vil følge trop. Men faktisk kan valgplakater have stor betydning for kandidaternes chancer især ved kommunalvalg, viser forskningen.

AARHUS: I september sidste år gav partierne i Aarhus Byråd hinanden håndslag på ikke længere at bruge træerne som plakatophæng i valgkampe.

Men hvorfor stoppe der, spørger Morten Lond?

Han er byrådskandidat for Venstre i Aarhus til efterårets kommunalvalg, og han har tænkt sig fuldstændig at droppe valgplakaterne.

Annonce

- Jeg har været aktiv i politik i 12 år, både som frivillig, i Venstres Ungdom og som kampagneleder. Det er mit klare indtryk, at de fleste politikere ikke kan lide valgplakater, og at de danske vælgere ikke kan udstå dem. Derudover udgør valgplakater også en klimabelastning, og det er da lidt underligt, at alle politikere vil være klimavenlige, men samtidig sender folk rundt i biler og sætter plakater op, siger 29-årige Morten Lond, der bor i Viby.

Et dyrt bøvl

Han har derfor startet initiativet 'Valgplakater - Nej Tak', hvor han håber at flere politikere vil følge trop og aktivt skrotte valgplakaterne til det kommende regional- og kommunalvalg.

Der er ræs om de bedste pladser, hver gang der er valg. Resultatet er en ren skilteskov, som dog kun vokser frem et par gange hvert fjerde år, når der er henholdsvis kommunal- og folketingsvalg. Foto: Jens Thaysen

- De fleste politiske lærebøger siger, at valgplakater er godt, fordi det skaber genkendelighed og er med til at samle de frivillige om ens kampagne. I virkelighedens verden er det et kæmpe arbejde, som typisk bruger halvdelen af ens valgbudget, og som jeg tvivler på effekten af, siger Morten Lond.


Jo, jeg er da lidt nervøs for, hvad det kommer til at betyde. Men jeg vælger at satse hele butikken.

Morten Lond (V), byrådskandidat og initiativtager til 'Valgplakater - Nej Tak'


Han vurderer, at han personligt har været med til at sætte omkring 1000 valgplakater op i tidens løb.

- Jeg kan hilse og sige, at det er meget få frivillige, der melder sig anden gang til at kravle fem meter op i lygtepæle. Særligt når plakaterne skal tages ned igen efter valget, siger Morten Lond, der mener at tiden er løbet fra plakaterne til fordel for sociale medier og online kandidat-tests.

Annonce

'Grimme', siger hver tredje

Morten Lond er ikke helt ved siden af, når han påstår, at danskerne er trætte af valgplakater.

I hvert fald var det de negative udsagn, der fik størst opbakning, da KMD Analyse i 2019 undersøgte danskernes holdning til emnet.

2000 respondenter blev bedt om at krydse af, hvilke udsagn omkring valgplakater, de var enige i. Omkring hver tredje mente, at valgplakater er 'formålsløse', 'grimme', 'gammeldags', 'forurenende' og 'ødelæggende for gadebilledet'.

Hver fjerde mente, at de helt burde forbydes.

I 2019 gennemførte KMD en analyse, hvor 2000 danskere over 18 år blev bedt om at svare på deres forhold til valgplakater. Det var muligt at sætte kryds ved flere udsagn. Grafik: KMD Analyse

På den anden side mener hver femte, at plakaterne er en god tradition, og at de giver bedre kendskab til kandidaterne.

Kun fire procent mener selv, at plakaterne påvirker, hvem de ender med at stemme på.

Annonce

Forskningen overrasker

Men ét er, hvad folk selv tror, der påvirker dem.

I 2010 undersøgte valgforskerne Jens Hoff og Kasper Møller fra Københavns Universitet effekten af valgplakater i kommunalvalgkampen i 2009, og her viste det sig, at valgplakater faktisk var et af de mest effektive redskaber til at flytte stemmer.

Konklusionen var, at en optimeret brug af valgplakater både kan flytte stemmer mellem partier, og i endnu højere grad få vælgerne til at stemme personligt inden for et parti. Det sidste er særligt væsentligt, da det er ens egne partikammerater, man først og fremmest skal have skubbet ud af reden for at blive blandt den udvalgte flok, der får plads i byrådet.

Til gengæld viste en tilsvarende undersøgelse for folketingsvalget i 2011, at valgplakater nærmest ingen effekt har ved nationale valg.

En forklaring på forskellen kan være, at de fleste borgere ikke kender mange byrådspolitikere ud over borgmesteren. Derfor er det vigtigt at få sat ansigt på, hvis en kandidat skal håbe på at tiltrække en personlig stemme på valgdagen.

Annonce

Ville gerne, men ...

Det var det socialdemokratiske byrådsmedlem i Aarhus, Eva Borchorst Mejnertz, der i efteråret 2020 foreslog sine byrådskolleger at stoppe med at bruge vejtræerne som plakatophæng.


Egentlig var jeg helst fri for valgplakaterne, men jeg er samtidig belastet af en viden om, at de faktisk betyder enormt meget for ens chancer.

Eva Borchorst Mejnertz, byrådskandidat for S i Aarhus


Men selv om hun i bund og grund er modstander af valgplakater ud fra et miljømæssigt perspektiv, så er hun ikke parat til at melde sig til Mortens Londs nye Nej Tak ordning.

- Egentlig var jeg helst fri for valgplakaterne, men jeg er samtidig belastet af en viden om, at de faktisk betyder enormt meget for ens chancer for at blive valgt, siger Eva Borchorst Mejnertz.

Så hvis du skulle stoppe med at bruge valgplakater, ville det kræve, at alle andre også gjorde det?

Eva Borchorst Mejnertz (S) ville gerne undvære valgplakaterne, men tror, det ville forringe hendes chancer for at blive valgt. Foto: Jette Jaacks

- Præcis. Indtil der eventuelt bliver truffet en beslutning højere oppe, tror jeg desværre, at valgplakater er nødvendige for at blive valgt og dermed få lov at gøre en forskel, vurderer Eva Borchorst Mejnertz, der til gengæld gør meget for at belaste klimaet minimalt med sine valgplakater:

- Jeg betaler ekstra for at få dem produceret i genbrugsmaterialer, og så har jeg lavet en aftale med Northside Festival om, at de genbruger dem til at lave møbler af, forklarer hun.

Annonce

Satser hele butikken

Morten Lond er opstillet som nummer seks på Venstres liste til valget, og skal om nogen ud at slås for at få flest mulige personlige stemmer, hvis det skal ende med en plads i byrådet.

Er du ikke nervøs for, at du ødelægger dine egne chancer for at blive valgt?

Morten Lond har tænkt sig at bruge sit fravalg af valgplakater aktivt i sin kampagne. Han tror, at mange vælgere vil være enige med ham i, at valgplakaten har overlevet sig selv. Privatfoto.

- Jo, jeg er da lidt nervøs for, hvad det kommer til at betyde. Men jeg vælger at satse hele butikken. Jeg kommer aldrig til at bruge valgplakater, heller ikke ved fremtidige valg. Det ville være hyklerisk, når jeg nu har valgt at gå denne vej. Så må vi se, om det bliver en fordel eller ej, siger Morten Lond.

Han er dog ikke betænkelig ved konklusionerne i den analyse, der blev lavet på baggrund af valget i 2009.

- En undersøgelse fra 2009 tager jo ikke højde for udviklingen inden for facebook og google-annoncering siden da. For ikke at tale om online kandidattests, hvor man kan sammenligne sig med kandidaterne. Mit gæt vil være, at valgplakater ikke har den samme betydning længere, siger Morten Lond.

Valgplakaten har været i brug siden slutningen af 1800-tallet. Her et af de tidligste eksempler fra folketingsvalget 28. januar 1887. Foto: Nationalmuseet

Indtil videre har to yderligere kandidater til efterårets kommunalvalg meldt sig under Nej Tak fanerne, men initiativet har heller ikke været meldt bredt ud før nu, og Morten Lond mener at vide, at flere er på vej til at tilslutte sig initiativet.

De to øvrige kandidater er Karsten Ulstrup Kristensen (K), der er kandidat til Randers Byråd, samt Mikkel Molin, der er spidskandidat for Venstre til Rødovre Byråd.

Avisen har ikke kunnet træffe hverken Jens Hoff eller Kasper Møller fra Københavns Universitet  - eller andre af de valgforskere, vi har forsøgt - antagelig på grund af sommerferie.



Mandag gæstede Morten Lond (V) i Radio4 Morgen, hvor han fortalte om hans kampagne "Valgplakater - Nej Tak". Lyt til indslaget her. 



Annonce
Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Samlet set er det umuligt at gå trist hjem fra Havnær

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Multihandicappet dreng fra Aarhus er død med coronavirus

Østjylland For abonnenter

Efter 71 år uden hovedbygning: Godsejer vil genopføre Rathlousdal ved Odder

Sport

Kære læser, i nat får vi måske en århusiansk guldmedalje: Her er overblikket over OL-døgnet

Aarhus

Øl til nydelse, øl til deling og øl til mad: Aarhus Bryghus er det største i byen

AGF For abonnenter

Bagkanten: 5 gode grunde til, at det ikke er så slemt i AGF, som det ser ud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

På Kompetencehuset undrer man sig: Kære politikere, bevar daghøjskolerne - for de unges skyld

Erhverv

Aarhus Airport åbner ny rute: Godt nyt til mode- og fodboldfans

Aarhus

Rotter kravler ind i automatiske toiletter: Det er derfor, nogle af dem er i stykker

Aarhus

Dagens corona-data: Så faldt der lidt mere ro over smittetallet

Aarhus For abonnenter

Holy shit: Stiften tjekker byens automatiske toiletter -  sarte sjæle bedes klikke på en anden artikel

AGF

Larne-træner overrasket over AGF-kommentar: Vi har ikke gjort noget ved banen

Annonce