Annonce
Aarhus

Et år med forsinkelser, aflysninger og dødsulykke: 2019 var et udfordrende år for Michael Borre

Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane, ser frem til 2020, der gerne skulle byde på mere stabilitet og flere gode nyheder. Foto: Axel Schütt
Et højdepunkt for Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane, var da letbanen blev komplet. I store træk har 2019 ellers været et hæsblæsende år, som bød på flere store udfordringer for direktøren. Han ser nu frem mod et 2020, der i stedet gerne skulle byde på flere overskrifter med "at det stadig går godt for letbanen."

AARHUS: Hvad har været dit største arbejdsrelaterede højdepunkt i år?

Åbningen af Grenaabanen 30. april. Det var der, vi åbnede den sidste strækning af Aarhus Letbane. Den havde været meget forsinket, så det var meget vigtigt at få den sidste strækning med. Vi lovede jo året før, hvornår den ville åbne, og det blev den eneste, vi overholdt tidsplanen på. Så det var vigtigt for os og et højdepunkt at få den åbnet. Men også 12. maj, hvor vi gennemførte selve fejringsdagen og kørte tog ud på Djursland, hvor der stod glade mennesker de fleste steder.

Hvad har været dit største højdepunkt i år privat?

Jeg var på Smukfest for første gang i 15 år eller sådan noget, og det var første gang som frivillig bag kulisserne. Det var en hyggelig, sjov og spændende oplevelse. Jeg har ikke været på festivalen, siden den hed Skanderborg Festival, så det er alligevel nogle år siden. Men det var drønhyggeligt, en god oplevelse, jeg var ganske tilfreds.

Annonce

2020 skulle gerne være der, hvor vi forbedrer driften, pålidelighed, rettidigheden og får stabilitet i driften. Jeg håber, den gode historie om Aarhus Letbane i 2020 bliver: ”Det går stadig godt,” eller ”det går godt, I skal ikke sende flere penge.”

Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane.

Hvad vil du huske året 2019 for?

Hvis vi ser århusiansk på det. Så fik vi lukket den sidste bane på Aarhus Letbane, og den er nu komplet. Det, synes jeg, er en vigtig begivenhed. Vi har kæmpet for at få driften op at køre og på rette vej, og vi har fået gode resultater i november. Det mener jeg er en vigtig begivenhed for Aarhus og Østjylland. Men også at Danmark blev verdensmester i håndbold for herrer. Og så vil jeg selvfølgelig altid huske den frygtelige dødsulykke, vi havde 6. juli. Den dato vil jeg altid kunne huske.

Hvad forventer du af 2020?

2020 skulle gerne være der, hvor vi forbedrer driften, pålidelighed, rettidigheden og får stabilitet i driften. Jeg håber, den gode historie om Aarhus Letbane i 2020 bliver: ”Det går stadig godt,” eller ”det går godt, I skal ikke sende flere penge.” På det personlige plan, håber jeg at AGF holder fat i toppen af slutspillet – og gerne ender med medaljer. Måske bare en tredje plads. Eller i hvert fald bare slutspil. Jeg har været AGF-fan i over 40 år og trods mange års modgang, holder det for evigt.

Hvad har været din største udfordring i år privat?
Nu er det mit andet år i Aarhus ved at være slut, efter jeg flyttede fra København. Der har været en balancegang i at danne nye venskaber og et nyt netværk, samtidig med at man opretholder sin vennekreds i Københavnsområdet. De venner jeg har i Københavnsområdet, de bliver hurtigt delt op i dem, der holder ved, og dem der ikke holder ved. Men mange af dem, der holder ved, er kommet over og blevet i nogle dage eller en weekend og sagt ”så må du vise os Aarhus.” Det har jeg været glad for.

Hvad har været din største arbejdsrelaterede udfordring i år?

Der har været rigeligt med udfordringer i år. Driftsproblemer især på Grenaabanen henover sommeren, og så naturligvis den helt forfærdelige ulykke 6. juli. Det er noget af det, der har påvirket indsatsen resten året. Man har skulle finde løsninger på problemerne, og på hvorfor havde vi så mange overkørselsfejl. Det har vi langt færre af nu, men det har påvirket driften negativt. Der har været mange flere fejl på Grenaabanen, end vi havde forventet. Og det samme gælder Odderbanen.

Hvordan var dit 2019?

Avisen har spurgt en række århusianere - og en enkelt skanderborgenser - hvordan deres 2019 har været. De er udvalgt, fordi de af den ene eller anden grund har haft et bemærkelsesværdigt år.

Det er der blevet en række artikler ud af, som kommer i de næste dage. Du kan læse om:

  • Jens Stausholm, medejer af Aarhus Lufthavn
  • Julie Rokkjær Birch, direktør for Kvindemuseet
  • Frands Fischer, borgmester i Skanderborg Kommune
  • Mona Juul, folketingsmedlem for De Konservative
  • Mathias Flint, skuespiller ved Aarhus Teater
  • Anne-Marie Rindom, VM og EM-vinder i Laser Radial
  • Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane
  • Jens Stage, tidligere AGF-spiller
  • Ann-Christine Brandt, opskrifts-guruen "Valdemarsro"
  • Poul Blaabjerg, direktør for Aarhus Universitetshospital
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce