Annonce
Debat

Et forsvar for både letbanen og fortætning: Klimaet og århusianerne taber, hvis vi sender mange af os udenfor byen

"En storbydansker udleder halvt så meget CO2 som en gennemsnitsdansker (jf. Simon Kjærs "Til forsvar for storbyen"). Netop fordi forstads-, stationsbys- og landsbydanmark (hvor jeg selv er vokset op) kører meget mere i bil og bor i meget større boliger, end mennesker i "den fortættede by" gør, fordi der i byen er kortere til alt og boligen mindre. Så mere tæt by er meget mere klimavenligt", skriver Peter Adolfsen Løhmann. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

I et indlæg i Stiften 30. januar fremfører Freddy Wisler en lang række påstande og påståede sammenhænge om byudvikling, kollektiv transport og Aarhus' fremtid.

Desværre er der ikke ret mange af dem, der holder vand. Indlægget bærer præg af et tilsyneladende dybfølt ønske om, at udviklingen da bare må "flytte på landet" - dvs. væk fra, hvor Freddy Wisler (og jeg) bor her i Hasle - og at kollektiv trafik da må være noget, de andre kan klare i en bus. Så kan Freddy Wisler køre rundt med en enkelt passager eller to i sin bil, der fylder det samme på vejen, som en letbane kunne flytte 30 personer på.

Lad os tage nogle af Freddy Wislers påstande om byudvikling her.

Annonce

Man må forstå, at det åbenbart alt sammen er politikernes skyld. Hvorfor? Jo, mener Freddy Wisler, "Aarhus Byråds ønske om at fortætte byen" er grunden til, at der så skal være mere kollektiv transport.

Freddy Wisler skriver ganske rigtigt, at Aarhus vokser med 5.000 mennesker om året i øjeblikket, men, påfaldende nok, intet om, at boligpriserne fortsat er på himmelflugt. Det koster 1.000.000 kroner mere at købe et gennemsnitshus eller gennemsnitslejlighed i Aarhus i dag end for seks år siden. Fordi der, trods befolkningsvæksten og de mange nybyggede boliger, stadig er flere, der vil bo i Aarhus, end der er boliger til.

Folk, der ikke har så mange penge, men som gerne vil (fortsætte med at) bo i Aarhus, bliver altså taberne, hvis Freddy Wislers tanker var virkelighed eller blev det, for så bliver det svært at få råd. Det gør Aarhus fattigere som samfund - for slet ikke at tale om de udsatte mere udsatte - hvis vores børn kun vokser op sammen med og omkring dem, der ligner dem selv meget.

En anden taber ved Freddy Wislers tanker ville være klimaet.

Skal planeten være levedygtig for menneskeheden også for vores børn og børnebørn, skal CO2-udledningen nedbringes kraftigt.

En storbydansker udleder halvt så meget CO2 som en gennemsnitsdansker (jf. Simon Kjærs "Til forsvar for storbyen"). Netop fordi forstads-, stationsbys- og landsbydanmark (hvor jeg selv er vokset op) kører meget mere i bil og bor i meget større boliger, end mennesker i "den fortættede by" gør, fordi der i byen er kortere til alt og boligen mindre. Så mere tæt by er meget mere klimavenligt.

Og hvorfor vokser Aarhus egentlig? Fordi der bliver flere unge. Der bor 30.000 flere i 20'erne i Aarhus i dag end for 15 år siden.

Det er en kæmpe gave til Aarhus: Det er god arbejdskraft for lokale virksomheder, stærke hjerner på de lokale uddannelsesinstitutioner og senere det østjyske arbejdsmarked og et enormt skub i ryggen til hele serviceøkonomien i Aarhus. Der er faktisk færre børn i folkeskolealderen i Aarhus i dag end for 15 år siden. En periode, hvor antallet af indbyggere ellers er vokset med mere end hele Silkeborg by, nemlig 54.000.

Der findes ikke mange byer af Aarhus' størrelse og omfang i den udviklede del af verden, hvor man slet ikke har et samlet, kollektivt transportsystem. Men det har vi (stadig) ikke i dag. Derfor foregår over halvdelen af rejser i Aarhus stadig i bil - og selv inden for Ringgaden er det over en tredjedel af rejserne, der foregår i bil.

En af de ting, der gør Aarhus unik og så dejlig at bo i, er, at uanset, hvor i kommunen man bor, så har man sjældent langt til natur og grønne og blå horisonter til fods, på cykel eller med kollektiv transport.

Men en tredje taber ved Freddy Wislers ønske om, at "udviklingen skal flytte på landet", ville netop være vores allesammens bynære natur, der ville blive plastret til med parcel- og rækkehuse. For hvis der ikke skal bygges tættere og højere indenfor Ringvejen, men i stedet fladt og lavt udenfor Ringvejen, hvor skal man så bygge henne?

I kommuneplanen er der frem til 2050 kun syv og en halv kvadratkilometer (dvs. 550 fodboldbaner) bare marker til boliger tilbage. Det giver kun boliger til halvdelen af den forventede befolkningstilvækst de næste ti år.

Er man lodret imod at bygge tættere, er man derfor også tilhænger af at bebygge vores natur.

Freddy Wislers argumentation er også den lige lukt vej til flere biler på Viborgvej. For hvis vi gør Hasle, Åbyhøj, Tilst, Gellerup etc. til selvstændige bydele fremfor bare forstæder til Aarhus, så bliver behovet for transport ad indfaldsvejene alt andet lige mindre. Og skal bl.a. vores Hasle være en sådan selvstændig bydel, så kræver det et vist befolkningsgrundlag for, at flere funktioner kan ligge inden for gåafstand i lokalområdet.

Derfor skal der også i Hasle bygges tættere udvalgte steder, f.eks. netop langs den støjende Viborgvej (som i øvrigt kunne ville støje halvt så meget, hvis hastighedsgrænsen var 40 km/t fremfor 60 km/t). Det er netop, hvad det byråd, Freddy Wisler ellers skælder huden fuld, har gjort ved at vedtage helhedsplan for Hasle Centrum: To-tre etager inkl. tagetage langs Viborgvejs østlige side. Når Hasle hænger bedre sammen, så vil Aarhus også hænge bedre sammen.

Allerede i dag vokser Aarhus mest uden for midtbyen - selv med det byråd og de beslutninger, Freddy Wisler er inderligt imod. Der er kommet 20.000 flere århusianere uden for Ringgaden de sidste ti år. Det er lige så mange, som der bor i Skanderborg. Inden for Ringgaden? 12.000 flere, kun cirka det halve.

Kommunens egen befolkningsprognose viser i øvrigt, at byen de næste ti år forventes at vokse med 23.000 indbyggere UDEN for Ringvejen mod kun 1.500 flere i de områder inden for Ringgaden, der ikke er Aarhus Ø, Ceresbyen/Godsbanen og Amtssygehusgrunden.

Selvfølgelig skal vi have elbusser! Og om fem år kører alle århusianske bybusser på el. Men hvorfor stiller Freddy Wisler det sådan op, at det enten er elbusser eller letbane? Det skal da være begge dele.

Det er sjovt nok oftest mennesker, der aldrig eller sjældent bruger kollektiv transport, som mener, at man da må kunne klare sig med busser fremfor letbane.

Og hvorfor så letbanen og ikke bare elbusser alle vegne? Fordi letbanen er hurtigere, billigere set over hele levetiden, langt mere pålidelig, rettidig og komfortabel (hvilket tiltrækker flere passagerer) og i stand til at flytte flere mennesker på den samme plads end såvel elbusser som "skinnebusser" (BRT).

Og så er væksten omkring letbanen slet ikke nævnt. Hans Michael Betsch redegør i øvrigt fint for letbanens mange fordele i et indlæg i Stiften 26. januar som netop den løsning, byer af Aarhus' størrelse vælger overalt i Europa og Sydamerika, inkl. i byer, der ellers troede, BRT var fremtiden for dem.

Vi risikerer altså en Aarhus-historie, hvis vi binder an kun med busser og så står om ti år og er sandet til i trafik.

Og nej, letbanen helt til Brabrand handler ikke om, at Brabrand-borgerne skal tage letbanen til midtbyen. Når Freddy Wislers ærinde bl.a. er, at ikke alt skal orientere sig mod midtbyen, er det ironisk, at han netop gør sig skyldig i det samme. Hele Østjylland, ikke bare Aarhus, skal bindes sammen af et S-togssystem som i Storkøbenhavn.

Der findes ikke mange byer af Aarhus' størrelse og omfang i den udviklede del af verden, hvor man slet ikke har et samlet, kollektivt transportsystem. Men det har vi (stadig) ikke i dag. Derfor foregår over halvdelen af rejser i Aarhus stadig i bil - og selv inden for Ringgaden er det over en tredjedel af rejserne, der foregår i bil.

Silkeborgbanen (der med 2,2 milliarder kroner i øvrigt koster mere end en Aarhus-Hasle-Brabrand-letbane), når den står klar om ti år, skal netop gøre det muligt at have nær-tog på strækningen mellem Brabrand og Aarhus H med en rejsetid på blot syv minutter. Og med regionaltog fra Brabrand til og fra hele Østjylland kan f.eks. os i Hasle også hurtigere komme rundt i Østjylland uden bil, fordi vi hurtigt kan tage letbanen til en ny trafikterminal i Brabrand og ikke kun har Aarhus H som en mulighed.

Det er et præcist eksempel på, hvordan man får øje på de mange fordele for Hasle ved letbane og byudvikling, hvis man tager de lokalpatriotiske skyklapper af og ser det i en større sammenhæng.

Annonce
Sport For abonnenter

Tre teams er tilbage i kampen om det nye stadion i Aarhus: Disse mageløse stadioner har de arbejdet på tidligere

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Revy-grin tilbage i Smilets by: Aarhus får igen sin egen revy

Aarhus For abonnenter

Blufærdighedskrænkelse eller ej? Derfor er stripshow i Universitetsparken næppe strafbart

Alarm 112

Batteri-virksomhed brød pludselig i brand: Beredskabet var massivt til stede

Aarhus

Så slap betjentenes tålmodighed op: 29-årig bilist måtte gå hjem

Esbjerg Havn som Nato-knudepunkt er et klart signal til Rusland: - Det handler om at vise russerne, at det aldrig kan betale sig at gå i krig

Sport

Nyt Aarhus Stadion: Verdensberømte arkitekter med store stadioner på samvittigheden stadig med efter udskilningsrunde

Basketball For abonnenter

Se med her: Bakken Bears gik efter DM-guldet i kampen mod Svendborg Rabbits

Debat

Her findes ingen utidig snak om ældrebyrde: Seniorbofællesskabet Sonnesgården bygger de smukkeste broer mellem mennesker

Aarhus

Northside-direktør spåede godt billetsalg: Nu sælger festivalgæsterne deres billetter til spotpriser

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Aarhus

Se video og alle billederne: 3000 unge festede alkoholfrit i Grimhøj til kæmpe sidste skoledags-fest

AGF For abonnenter

Hvem skal være ny cheftræner i AGF? Se Stiftens 10 bud fra drømmetræneren til de frække outsidere

Aarhus

Napoli-tricks i Bispehaven: To mænd hoppede ind i kvindes bil, holdt hende som gidsel og stjal hendes tasker

Annonce