Annonce
Debat

Få forklaringen: Derfor er BRT-busser ikke en god idé

"BRT har aldrig kunnet trække bilister ud af bilerne over i busserne, medmindre der indføres bompenge/betalingsring af en vis størrelse", skriver Lars Falk. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

BRT (Bus Rapid Transit, red.) er ikke et nyt, moderne kollektivt transportsystem. BRT er tværtimod et gammelt system, der er opfundet af General Motors i USA i 1930'erne og foreslået første gang i 1937 i Chicago for at få et kollektivt transportsystem, der på ingen måde vil genere automobilindustrien eller flytte passagerer fra automobilerne over i det kollektive transportsystem.

Tankegangen bag BRT bygger på Corbusiers ideer med opbygning af byerne, og som gik ud på at lave høje, kompakte bo-siloer uden for fabriks- og kontorbyerne. BRT skulle således bruges til at transportere de arbejdere, der ikke havde råd til bil, til og fra arbejde. Der skulle også anlægges brede motorveje mellem bostederne og arbejdsstederne (se dokumentarfilmen "Kampen om New York" på dr.dk).

BRT er ikke sporvogne på gummihjul og slet ikke moderne. BRT kan være meget lange bybusser, men behøver ikke at være det. Der er så ingen ledbusser, der er mere end 25 meter lange og har to led, hvor der i hvert led er en del spildplads, der ikke kan bruges til ret meget, blandt andet, fordi det er ret ubehageligt at befinde sig der under kørsel. Denne begrænsning findes ikke for skinnebåret materiel.

Annonce

Man har lige siden forsøgt at sælge systemet som værende moderne, luksuriøst, højklasset, strømlinet, billigt og effektivt. BRT-systemet har aldrig kunnet leve op til de italesatte fortræffeligheder. BRT har aldrig kunnet trække bilister ud af bilerne over i busserne, medmindre der indføres bompenge/betalingsring af en vis størrelse, jævnfør Nord-Jæren i Norge. Man kan for eksempel se, at de tilhørende "park & ride"-parkeringspladser er gabende tomme i forbindelse med Orange Busway i Los Angeles (BRT) dagen igennem.

Et andet gammelt salgsargument er vedligeholdelsesudgifterne. Her "glemmer" man, at busser ikke er brugbare i mere end 12 år, og ved batteridrift er levetiden for batterier otte år. Når bussen er kørt ned (brugt op), har man stadig en halvbrugt batteripakke.

Der er heller ikke regnet med elektrisk infrastruktur, der skal opgraderes, og der skal købes ladestandere både til busgaragerne og eventuelt også til endestationerne for at være sikker på, at der er strøm nok på bussen, hvilket kan være problematisk i varme somre og om vinteren.

I stedet for at anlægge BRT har man i Detroit, bilernes by i USA, besluttet sig for at anlægge sporveje/letbane. Blandt supporterne til sporvejsprojektet ses blandt andre: Ford Foundation, Ford Motor Company Fund, Ford Motor Company, og General Motors.

Derudover er der heller ikke taget højde for niveaufri adgang ved busholdepladserne og -stoppesteder og dermed omkostninger til perroner til disse stoppesteder.

Derudover bliver der heller ikke taget højde for, at der ved anlæggelse af busbaner skal bruges en meget hårdfør belægning. BRT-busserne er meget hårde ved vejbanerne. Der forekommer ret hurtigt sporkøring, hvilket er ret uheldigt ved kørsel på almindelig vej. Dette fænomen kan allerede observeres hvert år i Klostergade (et af de større stoppesteder) i Aarhus - vel at mærke ved almindelig buskørsel.

Venstre har foreslået at bruge et millionbeløb til at oprette en bane-til-bus-fond, som så skal stå for omdannelse af nogle jernbaner til buslinjer. Vel vidende, at man ikke ved, hvad det i realiteten vil komme til at koste, men det er vel i realiteten også underordnet, da målet er at flytte penge fra kollektiv trafik over til at bygge mange flere og meget større motorveje.

Det er så i skærende kontrast til, hvad der foregår syd for grænsen, hvor den tyske regering har besluttet at bruge yderligere 650 milliarder kroner på modernisering og vedligeholdelse af det tyske jernbanenet de næste 10 år.

Det er også på trods af, at det kommer til at koste milliardbeløb for staten ved tab af passagerer i den kollektive trafik. Det er selvfølgelig meget nemmere at nedlægge en busrute, end det er at nedlægge en banestrækning, eller hvad?

Går hele det Venstre-initierede BRT-cirkus kun ud på at få kanaliseret flere penge over i anlæggelsen af flere eller større motorveje af hensyn til privatbilismen? Man er åbenbart meget bange for privatbilisterne, og hvem de vil stemme på til næste folketingsvalg.

Der er eksempler på, at der etableres BRT eller en slags BRT, inden der bliver etableret sporveje/letbane. Dette kan i den billige ende gøres ved, at der laves dedikerede busbaner, som for eksempel i Aarhus, hvor der blev etableret busbaner på Randersvej og delvist på Viborgvej. Der kører nu sporvogne/letbane ad Randersvej, og hvis det går efter planerne, kommer der også til at køre sporvogne ad Viborgvej. Der er andre byer i verden, hvor man er startet med at anlægge BRT, hvorefter der bliver anlagt sporveje/letbaner.

Caen i Frankrig har tidligere haft et BRT-agtigt letbanesystem, som var et BRT-system, der var styret ved hjælp af en mekanisme, der havde forbindelse til en sporskinne monteret i jorden. Der var imidlertid så mange problemer med systemet, så det blev besluttet at konvertere gummihjulssporvognen til rigtige sporvogne.

Nancy i Frankrig overgår til rigtige sporveje fra næste år. De er blevet trætte af deres "moderne busser". Sporbusserne stopper med at køre i 2021, og sporvognslinjen forventes at være klar i 2023.

For begge byers vedkommende kan man sige, at sporbusserne viste sig at være for dyre og for dårlige.

Bogota i Colombia er kendt for at have et ret stort BRT-system, som er koblet sammen med et tæt net af lokale busruter. Det er for nylig blevet besluttet at investere i en ny metro og i, hvad de kalder regional tram, hvilket kan oversættes med letbane.

I stedet for at anlægge BRT har man i Detroit, bilernes by i USA, besluttet sig for at anlægge sporveje/letbane. Blandt supporterne til sporvejsprojektet ses blandt andre: Ford Foundation, Ford Motor Company Fund, Ford Motor Company, og General Motors.

For Bogotas og Detroits vedkommende kan jeg ikke forstå, at hvis BRT er så godt, som man/nogen vil gøre det til, at man de to steder investerer i skinnebåret kollektiv trafik. Det modsiger jo da Venstres argumenter.

Man startede med at anlægge en "bussvei"/BRT, i Stavanger, Norge, i 2014. Der var prisoverslaget fire milliarder norske kroner. Prisen er så steget til 11,3 milliarder norske kroner i 2018, og der var brug for yderligere to milliarder norske kroner, selv om det endnu på dette tidspunkt ikke var lykkedes at få systemet til at fungere ordentlig. Det forventes, at byggeriet vil være færdigt i 2023.

For at motivere til brugen af "bussveien" er der blevet indført bompenge, og derudover kunne man i en periode køre med bus for en norsk krone. Det medførte så total forstoppelse i morgenbusserne, selvom der blev indført ekstra busser.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Kvinde forsvandt fra demensplejehjem og døde: - Afdækning af forløbet viser, at der er begået en fejl undervejs

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Byudvikling

Udsigt til motorvejsramper splitter lokalområde: Nu kommer grundejerforening med et mere spiseligt forslag

Aarhus For abonnenter

Campingplads til foræringspris bygger nyt: - Det kan være de samme kunder, der lejer en campinghytte den ene weekend og tager på storbyferie den næste

Sport

Antonsen og Axelsen får bøde på 25.000 for DM-afbud

AGF

Jon Dagur er en hemmelighedsfuld AGF'er: - Jeg har ikke besluttet mig for noget som helst

Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

AGF For abonnenter

Stiften mener: Derfor er det en god ide at et nyt stadion 'kun' får plads til 20.000

Debat

Vi genbruger CO2 i landbruget: Det er ikke fair at gøre os til klimasyndere

Aarhus

Faxe Kondi-kviktest: Sådan prøver de unge at fuppe sig til en corona-pjækkedag

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

Alarm 112

Raserianfald i bus og tog: Passagerer flippede ud da de blev snuppet i at 'køre på røven'

Byudvikling For abonnenter

Stor udvidelse af Den Permanente på vej: Kan blive et aktiv for hele Aarhus

Kultur

Museernes Oscar: Aarhus-museum er nomineret til fornem pris efter to års knoklen med ny udstilling

Annonce