Annonce
Debat

Få forklaringen: Derfor er BRT-busser ikke en god idé

"BRT har aldrig kunnet trække bilister ud af bilerne over i busserne, medmindre der indføres bompenge/betalingsring af en vis størrelse", skriver Lars Falk. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

BRT (Bus Rapid Transit, red.) er ikke et nyt, moderne kollektivt transportsystem. BRT er tværtimod et gammelt system, der er opfundet af General Motors i USA i 1930'erne og foreslået første gang i 1937 i Chicago for at få et kollektivt transportsystem, der på ingen måde vil genere automobilindustrien eller flytte passagerer fra automobilerne over i det kollektive transportsystem.

Tankegangen bag BRT bygger på Corbusiers ideer med opbygning af byerne, og som gik ud på at lave høje, kompakte bo-siloer uden for fabriks- og kontorbyerne. BRT skulle således bruges til at transportere de arbejdere, der ikke havde råd til bil, til og fra arbejde. Der skulle også anlægges brede motorveje mellem bostederne og arbejdsstederne (se dokumentarfilmen "Kampen om New York" på dr.dk).

BRT er ikke sporvogne på gummihjul og slet ikke moderne. BRT kan være meget lange bybusser, men behøver ikke at være det. Der er så ingen ledbusser, der er mere end 25 meter lange og har to led, hvor der i hvert led er en del spildplads, der ikke kan bruges til ret meget, blandt andet, fordi det er ret ubehageligt at befinde sig der under kørsel. Denne begrænsning findes ikke for skinnebåret materiel.

Annonce

Man har lige siden forsøgt at sælge systemet som værende moderne, luksuriøst, højklasset, strømlinet, billigt og effektivt. BRT-systemet har aldrig kunnet leve op til de italesatte fortræffeligheder. BRT har aldrig kunnet trække bilister ud af bilerne over i busserne, medmindre der indføres bompenge/betalingsring af en vis størrelse, jævnfør Nord-Jæren i Norge. Man kan for eksempel se, at de tilhørende "park & ride"-parkeringspladser er gabende tomme i forbindelse med Orange Busway i Los Angeles (BRT) dagen igennem.

Et andet gammelt salgsargument er vedligeholdelsesudgifterne. Her "glemmer" man, at busser ikke er brugbare i mere end 12 år, og ved batteridrift er levetiden for batterier otte år. Når bussen er kørt ned (brugt op), har man stadig en halvbrugt batteripakke.

Der er heller ikke regnet med elektrisk infrastruktur, der skal opgraderes, og der skal købes ladestandere både til busgaragerne og eventuelt også til endestationerne for at være sikker på, at der er strøm nok på bussen, hvilket kan være problematisk i varme somre og om vinteren.

I stedet for at anlægge BRT har man i Detroit, bilernes by i USA, besluttet sig for at anlægge sporveje/letbane. Blandt supporterne til sporvejsprojektet ses blandt andre: Ford Foundation, Ford Motor Company Fund, Ford Motor Company, og General Motors.

Derudover er der heller ikke taget højde for niveaufri adgang ved busholdepladserne og -stoppesteder og dermed omkostninger til perroner til disse stoppesteder.

Derudover bliver der heller ikke taget højde for, at der ved anlæggelse af busbaner skal bruges en meget hårdfør belægning. BRT-busserne er meget hårde ved vejbanerne. Der forekommer ret hurtigt sporkøring, hvilket er ret uheldigt ved kørsel på almindelig vej. Dette fænomen kan allerede observeres hvert år i Klostergade (et af de større stoppesteder) i Aarhus - vel at mærke ved almindelig buskørsel.

Venstre har foreslået at bruge et millionbeløb til at oprette en bane-til-bus-fond, som så skal stå for omdannelse af nogle jernbaner til buslinjer. Vel vidende, at man ikke ved, hvad det i realiteten vil komme til at koste, men det er vel i realiteten også underordnet, da målet er at flytte penge fra kollektiv trafik over til at bygge mange flere og meget større motorveje.

Det er så i skærende kontrast til, hvad der foregår syd for grænsen, hvor den tyske regering har besluttet at bruge yderligere 650 milliarder kroner på modernisering og vedligeholdelse af det tyske jernbanenet de næste 10 år.

Det er også på trods af, at det kommer til at koste milliardbeløb for staten ved tab af passagerer i den kollektive trafik. Det er selvfølgelig meget nemmere at nedlægge en busrute, end det er at nedlægge en banestrækning, eller hvad?

Går hele det Venstre-initierede BRT-cirkus kun ud på at få kanaliseret flere penge over i anlæggelsen af flere eller større motorveje af hensyn til privatbilismen? Man er åbenbart meget bange for privatbilisterne, og hvem de vil stemme på til næste folketingsvalg.

Der er eksempler på, at der etableres BRT eller en slags BRT, inden der bliver etableret sporveje/letbane. Dette kan i den billige ende gøres ved, at der laves dedikerede busbaner, som for eksempel i Aarhus, hvor der blev etableret busbaner på Randersvej og delvist på Viborgvej. Der kører nu sporvogne/letbane ad Randersvej, og hvis det går efter planerne, kommer der også til at køre sporvogne ad Viborgvej. Der er andre byer i verden, hvor man er startet med at anlægge BRT, hvorefter der bliver anlagt sporveje/letbaner.

Caen i Frankrig har tidligere haft et BRT-agtigt letbanesystem, som var et BRT-system, der var styret ved hjælp af en mekanisme, der havde forbindelse til en sporskinne monteret i jorden. Der var imidlertid så mange problemer med systemet, så det blev besluttet at konvertere gummihjulssporvognen til rigtige sporvogne.

Nancy i Frankrig overgår til rigtige sporveje fra næste år. De er blevet trætte af deres "moderne busser". Sporbusserne stopper med at køre i 2021, og sporvognslinjen forventes at være klar i 2023.

For begge byers vedkommende kan man sige, at sporbusserne viste sig at være for dyre og for dårlige.

Bogota i Colombia er kendt for at have et ret stort BRT-system, som er koblet sammen med et tæt net af lokale busruter. Det er for nylig blevet besluttet at investere i en ny metro og i, hvad de kalder regional tram, hvilket kan oversættes med letbane.

I stedet for at anlægge BRT har man i Detroit, bilernes by i USA, besluttet sig for at anlægge sporveje/letbane. Blandt supporterne til sporvejsprojektet ses blandt andre: Ford Foundation, Ford Motor Company Fund, Ford Motor Company, og General Motors.

For Bogotas og Detroits vedkommende kan jeg ikke forstå, at hvis BRT er så godt, som man/nogen vil gøre det til, at man de to steder investerer i skinnebåret kollektiv trafik. Det modsiger jo da Venstres argumenter.

Man startede med at anlægge en "bussvei"/BRT, i Stavanger, Norge, i 2014. Der var prisoverslaget fire milliarder norske kroner. Prisen er så steget til 11,3 milliarder norske kroner i 2018, og der var brug for yderligere to milliarder norske kroner, selv om det endnu på dette tidspunkt ikke var lykkedes at få systemet til at fungere ordentlig. Det forventes, at byggeriet vil være færdigt i 2023.

For at motivere til brugen af "bussveien" er der blevet indført bompenge, og derudover kunne man i en periode køre med bus for en norsk krone. Det medførte så total forstoppelse i morgenbusserne, selvom der blev indført ekstra busser.

Annonce
AGF For abonnenter

AGF og David Nielsen har dårlige erfaringer med upåagtede modstandere: - Jeg er aldrig tryg

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
AGF

Reportage fra et vindblæst Valby Stadion: Der var ild i de store pinde og i særdeleshed i Oliver Lund, da AGF røg videre i pokalen

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: En retro-oplevelse med en wienerschnitzel på størrelse og tykkelse med et dameblad

Aarhus

Sprayede maling i hovedet på lokomotivfører: Ung graffitimaler taget på fersk gerning på Aarhus H

Aarhus

Galophest er folkeeje i Aarhus: 130 ejere og Karin Salling spiller en rolle i eventyret

Aarhus

Politiet søger vidner: Buspassager lavede kysselyde og onanerede foran ung kvinde

Aarhus For abonnenter

Truels og Emil skal begge opereres: Den ene er indkaldt til undersøgelse om næsten tre år - den anden om syv år

Debat

Hørningskolen skal have nye rammer, men: Man sætter ikke en fod størrelse 43 ned i en sko størrelse 41

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sport

Trøjborgs pølsevogn er blevet til kaffebar: I begyndelsen hadede de nye ejere hinanden, nu vil de hygge om Aarhus' bohemekvarter

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Alarm 112

Anklager: Parteringsdrab skal koste 51-årig livstid i fængsel

Aarhus For abonnenter

Trængslen vokser på Brabrandstien: Så mange alvorlige uheld er der sket de seneste tre år

Østjylland

Chris Ankers bror: 'Jeg ved, Chris ville have, vi skulle mindes ham med et smil, men lige nu er det med tårer'

Annonce