Annonce
Aarhus

Farvel til Arnbitter fra Aarhus

<p>Bjarne Jensen har fremstillet tusindvis af flasker Arnbitter gennem årene, inden rettighederne røg til København. Arkivfoto: Helene Bagger</p>

Det gamle Aarhus-firma Anthon Thorup & Søn i Fredensgade lukker, og rettighederne til den velkendte Arnbitter går til Just Drinks i København.

En rigtig århusianer ved, hvad et Aarhus-sæt er: En Top pilsner og en Arnbitter.

Annonce
Bjarne Jensen (til højre) og sønnen Peder Hammer Jensen ved en af tankene i Fredensgade 41. Foto: Morten Ravn

Både øl og dram blev engang fremstillet i Aarhus. Produktionen af Top blev flyttet til Odense, da Ceres Bryggeriet lukkede. Og nu er det snart slut med Arnbitter fra Aarhus.

Anthon Thorup og Just Drink

Firmaet Anthon Thorup & Søn er et 100 procent uafhængigt familieejet import- og grossistfirma inden for vin og spiritus.

Det er etableret i 1893 af vinhandler Anthon Thorup. I 1913 indtrådte sønnen Ingvor L. Thorup i firmaet. Siden 1978 har det været ejet af vingrosserer Bjarne Jensen, der har været ansat siden 1959. Det forhandlede vin og spiritus til hoteller og restaurationer, til virksomheder og vinhandlere. Det importerede vine fra Frankrig, Italien og oversøiske lande.

Arnbitter er opfundet af Arne M. Hansen, der drev vinlager i Viby. Den er præmieret flere gange.

Just Drinks distribuerer en række stærke spiritusmærker. Virksomheden er ejet af Hans Just Group A/S, men har selvstændig profil og egen organisation for salg og markedsføring.

Firmaet bag den, Anthon Thorup & Søn i Fredensgade, Aarhus, er lukket og rettighederne til Arnbitter solgt til det københavnske Just Drinks, engang kaldet Hans Just.

Så er det kun en formildende omstændighed, at Århusgade er adressen for Just Drinks kontor på Østerbro i København.

Helt præcist har Just Drinks overtaget salgs-, marketing- og distributionsrettigheder på Arnbitter fra 1. januar i år. Resten af Anthon Thorup er fortid.

Familieejet

Med lukningen forsvinder et ældgammelt århusiansk firma.

Det er et 100 procent familieejet grossistfirma, der er etableret i 1893 af vinhandler Anthon Thorup. I 1973 indtrådte sønnen Ingvor L. Thorup.

I 1978 blev Bjarne Jensen medejer, og siden 1983 har han været eneejer.. Han har været i firmaet siden 1959, og det har dermed været hans eneste arbejdsplads.

»Jo, det er da vemodigt, men nu er tiden kommet, og sådan vil det altid være,« siger Bjarne Jensen, der fyldte 70 år i august sidste år.

Administrerende direktør i Just Drinks A/S, Kristian Andreasen, bekræfter overtagelsen af Arnbitter. Han siger, at ændringen er så ny, at det endnu ikke ligger præcist fast, hvor produktionen skal foregå for eftertiden.

Hemmelig opskrift

Opskriften på Arnbitter bliver bragt videre til Just Drinks.

Hvordan bitteren blandes har altid været en stor hemmelighed, men nogle af ingredienserne kan vi godt afsløre: kardemomme, nelliker, safran og lakridsrod. Der er flere.

Arnbitter er en 50 procent bitter, mens for eksempel Gammel Dansk har 38 procent i alkoholstyrke, og Arnbitterens ekstra styrke fremhæver smagen.

Bitteren er hidtil blevet opbevaret i kobberglinsende tanke med hver 2500 liter på en række langs en mur i et mørkt lokale i Fredensgade.

»Vi overtog Arnbitter og opskriften i 1978. Siden har vi haft forkærlighed for den, selv om vi sælger alverdens andre produkter,« har Bjarne Jensen tidligere forklaret til denne avis. »Jeg står selv og blander den hemmelige recept hver gang. Vores medarbejdere hjælper da med at hælde og blande, men jeg kommer altid selv de sidste krydderier i.«

Hædret flere gange

Arnbitter kan købes overalt i landet og fik i 2005 en sølvmedalje ved The International Wine & Spirit Competition i London.

Arnbitter er lavet af råsprit, og Arne M. Hansen, der drev vinlager i Viby med samme navn, var manden bag recepten. Han scorede i 1970 den første anerkendelse, en guldmedalje, der blev overrakt i Rotterdam.

I 1999 fik Arnbitteren en bror med mentolsmag, Arnbitter Mint.

Anthon Thorup har i alt fem ansatte. Bjarne Jensens søn Peder Kammer Jensen har stået for salg og markering og bliver salgskonsulent i Just Drinks fra 1. februar.

Campingkongen

Bjarne Jensen, der bor i Lystrup med hustruen Bente, er blevet kaldt »Campingkongen«, fordi han har gjort camping til en yndet ferieform for mange danskere.

Det fortsætter han med.

Da han kom ind i Dansk Camping Union, DCU, i 1987, havde foreningen 32.000 medlemmer og stort underskud. Nu er der driftsoverskud, en balance på 151 millioner kroner og 54.000 familiemedlemskaber.

Bjarne Jensen modtog i 2013 Årets Havfruepris for sit arbejde for dansk turisme og blev sidste år kåret af Hjerteforeningen til Årets Hjerteven for støtten til Hjerteforeningens Børneklub.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Børn og ungerådmand: Skoler og daginstitutioner bliver klar til åbning efter påske

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce