Annonce
Østjylland

Flere rejser med letbanen - men der er stadig lang vej til forventningerne: Her er udfordringerne

Flere passagerer tager med letbanen. Foto: Flemming Krogh
Forventningerne til passagertallene på Aarhus Letbane var på ni millioner passagerer hvert år. Selv om der er fremgang, er de nye tal ikke i nærheden af, hvad prognoserne forudsagde.

AARHUS/ØSTJYLLAND: De dugfriske passagertal for Aarhus Letbane blev mødt med tilfredshed hos Midttrafik. De seneste tre måneder er der foretaget cirka 450.000 rejser om måneden med letbanetogene, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til maj, juni og juli, hvor passagertallene per måned lød på mellem cirka 300.000 og 400.000 passagerer.

- Når vi ser tilbage på de problemer, der har været med letbanen i 2019, er vi godt tilfredse med, at så mange kunder alligevel rejser med letbanen, forklarede planchef ved Midttrafik Ole Sørensen i forbindelse med offentliggørelsen af passagertallene.

Tilfredsstillende tal, men alligevel et stort skridt fra, hvad prognoserne forudsagde, da beslutningerne om at anlægge letbanen i Aarhus blev taget. Prognoserne forudsagde nemlig, at Aarhus Letbanes tog årligt ville køre med i alt ni millioner passagerer. Altså i gennemsnit 300.000 mere om måneden end letbanen kunne præstere i august, september og oktober.

Ifølge Ole Sørensen er efterårsmånederne helt generelt også stærke rent passagermæssigt, så man kan ikke bare gange 450.000 med 12 og så forvente at få det årlige passagertal.

Annonce
Grenåbanen åbnede for driften ved udgangen af april 2019. Illustration: Midttrafik

Nye passagerer på vej i nord

Midttrafik havde heller ikke regnet med, at letbanen nåede op på de tidligere prognoser for passagertal. Det er der ifølge planchefen flere forklaringer på. Den nok vigtigste grund skal findes i den manglende udbygning af det nordlige Aarhus.

- Vi kommer først til at se letbanens fulde potentiale, når bydelene i Lisbjerg og Nye og til dels de planlagte erhvervsområder ved Skejby er bygget, forklarer Ole Sørensen.

De første indbyggere i Nye, der i disse år skyder frem på markerne mellem Lystrup, Elev og Lisbjerg, kommer til at huse et sted mellem 15.000 og 20.000 indbyggere, når de cirka 10.000 boliger står færdig.

I Lisbjerg er der også så småt kommet gang i byggeriet, men der er stadig lang vej til der bor 25.000 indbyggere i byen, som planerne forudsiger, der kommer til.

De to nye bydele i det nordlige Aarhus vil i fremtiden - sammen med et større erhvervsområde i Skejby - give et enormt boost til letbanens passagertal.

Bedre styr på Grenåbanen

En anden årsag til, at der stadig er lang vej til de ni millioner årlige passagerer skal formentlig findes i den til tider ustabile drift, som Aarhus Letbane har leveret. Udover at frost på køreledningerne i et par tilfælde har letbanen også været ramt af adskillige aflysninger og forsinkelser på især Grenåbanen, hvilket givetvis har skræmt passagerer væk.

- Det er vigtigt, at letbanen kommer til at levere en langt mere stabil drift. Der skal bedre styr på Grenåbanen, før vi kan forvente højere passagertal der, forklarer Ole Sørensen.

Der er blandt andet stadig problemer med korrespondancen i Lystrup mellem togene, der mødes fra begge letbanestrækninger. Det sker stadig for tit, at toget ankommer fra Lisbjerg, samtidig med at letbanetogene sætter i gang mod Grenaa og Aarhus via Risskov. Dermed kommer passagerer, der skal skifte i Lystrup til at vente en halv time før næste afgang kan tage dem mod Hjortshøj, Skødstrup, Hornslet og videre i retning mod Grenaa.

- Vi har indskærpet over for Keolis (operatøren på Aarhus Letbane, red), at det er uacceptabelt, at de kører fra perronen, inden toget fra Skejby og Lisbjerg ankommer til Lystrup, siger Ole Sørensen.

To spor i Trustrup, men der kan ikke overhales før der er hængt køreledninger op over sporet længst væk fra perronen. Foto: Henrik Lund

Flere tog på Grenåbanen

I forudsætningerne for prognoserne på ni millioner årlige rejsende var også flere myldretidstog mellem Hornslet og Aarhus H samt halvtimesdrift hele vejen til Grenaa i myldretiden. Før den kan lade sig gøre, skal der anlægges nye spor på stationerne på Vestre Strandalle og i Trustrup.

Halvtimesdrift til og fra Grenaa kræver, at dobbeltsporet ved Trustrup Station kan tages i brug. Det andet sport er anlagt, men der er endnu ikke hængt køreledninger op og der er heller ikke anlagt perroner ved sporet.

- Beklageligvis er dette projekt blevet forsinket, fordi det endnu ikke er lykkedes at få de nødvendige aftaler om at gøre anlægget færdig på plads, forklare Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau i et svar til SF'erne fra Djursland Kirstine Bille og Mads Nikolajsen.

Årsagen til den manglende aftale skyldes uenighed om prisen. Ifølge Aarhus Letbane forlanger entreprenøren ASAL/Hitachi en al for høj pris.

Krydsningsstationen på Vestre Strandalle har Aarhus Kommune endnu ikke fundet penge til.

Springer stationer over på Odderbanen

Foruden de ovenover omtalte problemer springer halvdelen af togene på Odderbanen en række mindre stationer over, hvilket formentlig også betyder, at færre passagerer benytter letbanen.

Samtidig med, at letbanen udvidede driften på Odderbanen, så der på strækningen mellem Aarhus H og Mårslet kørte tog hvert kvarter i begge retninger, opstod der store problemer med at overholde køreplanen. Resultatet var store forsinkelser og et stort antal aflysninger. Derfor besluttede Midttrafik og Aarhus Letbane, at halvdelen af afgangene - nemlig de der enten slutter eller begynder turen i Mårslet - ikke skulle standse ved Mølleparken, Nørrevænget, Øllegårdsvej, Rosenhøj og Kongsvang.

Planen har hele tiden været, at de fem stationer skal betjenes af alle tog, når trafikken bliver mere stabil. Det går i den rigtige retning, men er endnu ikke godt nok til, at alle letbanetogene igen standser på alle stationer.

Og det kommer tidligst til at ske fra næste køreplanskift i sommeren 2020.

Lystrup Station - Togene på Grenåbanen afgår lige før toget fra Skejby/Lisbjerg ankommer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus For abonnenter

Tøfting går til Herning: Men Gå-Petersen gik fra Aarhus til Paris og tilbage igen med to øl og en serveringsbakke

Annonce