Annonce
Østjylland

Flere rejser med letbanen - men der er stadig lang vej til forventningerne: Her er udfordringerne

Flere passagerer tager med letbanen. Foto: Flemming Krogh
Forventningerne til passagertallene på Aarhus Letbane var på ni millioner passagerer hvert år. Selv om der er fremgang, er de nye tal ikke i nærheden af, hvad prognoserne forudsagde.

AARHUS/ØSTJYLLAND: De dugfriske passagertal for Aarhus Letbane blev mødt med tilfredshed hos Midttrafik. De seneste tre måneder er der foretaget cirka 450.000 rejser om måneden med letbanetogene, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til maj, juni og juli, hvor passagertallene per måned lød på mellem cirka 300.000 og 400.000 passagerer.

- Når vi ser tilbage på de problemer, der har været med letbanen i 2019, er vi godt tilfredse med, at så mange kunder alligevel rejser med letbanen, forklarede planchef ved Midttrafik Ole Sørensen i forbindelse med offentliggørelsen af passagertallene.

Tilfredsstillende tal, men alligevel et stort skridt fra, hvad prognoserne forudsagde, da beslutningerne om at anlægge letbanen i Aarhus blev taget. Prognoserne forudsagde nemlig, at Aarhus Letbanes tog årligt ville køre med i alt ni millioner passagerer. Altså i gennemsnit 300.000 mere om måneden end letbanen kunne præstere i august, september og oktober.

Ifølge Ole Sørensen er efterårsmånederne helt generelt også stærke rent passagermæssigt, så man kan ikke bare gange 450.000 med 12 og så forvente at få det årlige passagertal.

Annonce
Grenåbanen åbnede for driften ved udgangen af april 2019. Illustration: Midttrafik

Nye passagerer på vej i nord

Midttrafik havde heller ikke regnet med, at letbanen nåede op på de tidligere prognoser for passagertal. Det er der ifølge planchefen flere forklaringer på. Den nok vigtigste grund skal findes i den manglende udbygning af det nordlige Aarhus.

- Vi kommer først til at se letbanens fulde potentiale, når bydelene i Lisbjerg og Nye og til dels de planlagte erhvervsområder ved Skejby er bygget, forklarer Ole Sørensen.

De første indbyggere i Nye, der i disse år skyder frem på markerne mellem Lystrup, Elev og Lisbjerg, kommer til at huse et sted mellem 15.000 og 20.000 indbyggere, når de cirka 10.000 boliger står færdig.

I Lisbjerg er der også så småt kommet gang i byggeriet, men der er stadig lang vej til der bor 25.000 indbyggere i byen, som planerne forudsiger, der kommer til.

De to nye bydele i det nordlige Aarhus vil i fremtiden - sammen med et større erhvervsområde i Skejby - give et enormt boost til letbanens passagertal.

Bedre styr på Grenåbanen

En anden årsag til, at der stadig er lang vej til de ni millioner årlige passagerer skal formentlig findes i den til tider ustabile drift, som Aarhus Letbane har leveret. Udover at frost på køreledningerne i et par tilfælde har letbanen også været ramt af adskillige aflysninger og forsinkelser på især Grenåbanen, hvilket givetvis har skræmt passagerer væk.

- Det er vigtigt, at letbanen kommer til at levere en langt mere stabil drift. Der skal bedre styr på Grenåbanen, før vi kan forvente højere passagertal der, forklarer Ole Sørensen.

Der er blandt andet stadig problemer med korrespondancen i Lystrup mellem togene, der mødes fra begge letbanestrækninger. Det sker stadig for tit, at toget ankommer fra Lisbjerg, samtidig med at letbanetogene sætter i gang mod Grenaa og Aarhus via Risskov. Dermed kommer passagerer, der skal skifte i Lystrup til at vente en halv time før næste afgang kan tage dem mod Hjortshøj, Skødstrup, Hornslet og videre i retning mod Grenaa.

- Vi har indskærpet over for Keolis (operatøren på Aarhus Letbane, red), at det er uacceptabelt, at de kører fra perronen, inden toget fra Skejby og Lisbjerg ankommer til Lystrup, siger Ole Sørensen.

To spor i Trustrup, men der kan ikke overhales før der er hængt køreledninger op over sporet længst væk fra perronen. Foto: Henrik Lund

Flere tog på Grenåbanen

I forudsætningerne for prognoserne på ni millioner årlige rejsende var også flere myldretidstog mellem Hornslet og Aarhus H samt halvtimesdrift hele vejen til Grenaa i myldretiden. Før den kan lade sig gøre, skal der anlægges nye spor på stationerne på Vestre Strandalle og i Trustrup.

Halvtimesdrift til og fra Grenaa kræver, at dobbeltsporet ved Trustrup Station kan tages i brug. Det andet sport er anlagt, men der er endnu ikke hængt køreledninger op og der er heller ikke anlagt perroner ved sporet.

- Beklageligvis er dette projekt blevet forsinket, fordi det endnu ikke er lykkedes at få de nødvendige aftaler om at gøre anlægget færdig på plads, forklare Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau i et svar til SF'erne fra Djursland Kirstine Bille og Mads Nikolajsen.

Årsagen til den manglende aftale skyldes uenighed om prisen. Ifølge Aarhus Letbane forlanger entreprenøren ASAL/Hitachi en al for høj pris.

Krydsningsstationen på Vestre Strandalle har Aarhus Kommune endnu ikke fundet penge til.

Springer stationer over på Odderbanen

Foruden de ovenover omtalte problemer springer halvdelen af togene på Odderbanen en række mindre stationer over, hvilket formentlig også betyder, at færre passagerer benytter letbanen.

Samtidig med, at letbanen udvidede driften på Odderbanen, så der på strækningen mellem Aarhus H og Mårslet kørte tog hvert kvarter i begge retninger, opstod der store problemer med at overholde køreplanen. Resultatet var store forsinkelser og et stort antal aflysninger. Derfor besluttede Midttrafik og Aarhus Letbane, at halvdelen af afgangene - nemlig de der enten slutter eller begynder turen i Mårslet - ikke skulle standse ved Mølleparken, Nørrevænget, Øllegårdsvej, Rosenhøj og Kongsvang.

Planen har hele tiden været, at de fem stationer skal betjenes af alle tog, når trafikken bliver mere stabil. Det går i den rigtige retning, men er endnu ikke godt nok til, at alle letbanetogene igen standser på alle stationer.

Og det kommer tidligst til at ske fra næste køreplanskift i sommeren 2020.

Lystrup Station - Togene på Grenåbanen afgår lige før toget fra Skejby/Lisbjerg ankommer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Stjernedrys over århusianske galopfolk

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];