Annonce
Dødsfald

Forfatter med århusrødder er død

Forfatteren Ole Henrik Laub er død, 81 år. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Forfatteren Ole Henrik Laub, tidligere Aarhus, nu Assens ved Mariager, er død tirsdag 22. oktober, 81 år gammel.

Ole Henrik Laub var født 3. december 1937 i Åbyhøj og kunne således i 2017 fejre 80-års fødselsdag som stadig aktiv forfatter. Han voksede op på Silkeborgvej 277 og har skildret sine tidlige barndomsår i erindringsbogen "Bag havelågen i Aabyhøj".

Hans far, Henrik Hansen, var tegner, mens moderen, Ina Hansen, var tandlæge. Barndomshjemmet beskrev Ole Henrik Laub som varmt og inspirerende med forfattere og forlagsfolk, der kom og gik, og Laub var aldrig i tvivl om, at han selv ville være enten tegner eller forfatter. Det blev fortrinsvis forfatter, selvom han også tegnede og malede under pseudonymet Henry Barrach og bl.a. illustrerede omslag til egne bøger.

Ole Henrik Laub debuterede i 1967 med novellesamlingen "Et sværd dyppet i honning" med ti fortællinger om mennesker, der er i vildrede om livet og kærligheden og kæmper for et ståsted. Siden fulgte en lang række romaner, novellesamlinger og børnebøger - langt over 80 i alt. Desuden skrev han talrige skuespil, radiospil og tv-spil, hvoraf flere blev oversat til bl.a. svensk, tysk, lettisk - og japansk. Lige til det sidste arbejdede Ole Henrik Laub som forfatter og efterlader sig en samling ufærdige noveller.

Ole Henrik Laub var gift med Gudrun Laub, og parret var siden 2006 bosat i Assens ved Mariager. Han efterlader sig foruden hustruen en søn, en datter, en svigersøn og tre børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce