Annonce
Dødsfald

Forfatter med århusrødder er død

Forfatteren Ole Henrik Laub er død, 81 år. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Forfatteren Ole Henrik Laub, tidligere Aarhus, nu Assens ved Mariager, er død tirsdag 22. oktober, 81 år gammel.

Ole Henrik Laub var født 3. december 1937 i Åbyhøj og kunne således i 2017 fejre 80-års fødselsdag som stadig aktiv forfatter. Han voksede op på Silkeborgvej 277 og har skildret sine tidlige barndomsår i erindringsbogen "Bag havelågen i Aabyhøj".

Hans far, Henrik Hansen, var tegner, mens moderen, Ina Hansen, var tandlæge. Barndomshjemmet beskrev Ole Henrik Laub som varmt og inspirerende med forfattere og forlagsfolk, der kom og gik, og Laub var aldrig i tvivl om, at han selv ville være enten tegner eller forfatter. Det blev fortrinsvis forfatter, selvom han også tegnede og malede under pseudonymet Henry Barrach og bl.a. illustrerede omslag til egne bøger.

Ole Henrik Laub debuterede i 1967 med novellesamlingen "Et sværd dyppet i honning" med ti fortællinger om mennesker, der er i vildrede om livet og kærligheden og kæmper for et ståsted. Siden fulgte en lang række romaner, novellesamlinger og børnebøger - langt over 80 i alt. Desuden skrev han talrige skuespil, radiospil og tv-spil, hvoraf flere blev oversat til bl.a. svensk, tysk, lettisk - og japansk. Lige til det sidste arbejdede Ole Henrik Laub som forfatter og efterlader sig en samling ufærdige noveller.

Ole Henrik Laub var gift med Gudrun Laub, og parret var siden 2006 bosat i Assens ved Mariager. Han efterlader sig foruden hustruen en søn, en datter, en svigersøn og tre børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce