Annonce
Indland

Forsinkelse af letbane vil koste Odense 180 millioner

Erik Luntang/Ritzau Scanpix
Den nye letbane i Odense ventes at blive otte måneder forsinket, og det kommer til at koste kommunen dyrt.

Forsinkelse af en ny letbane kommer til at koste Odense Kommune 180 millioner kroner.

Det skriver Jyllands-Posten.

Oplysningerne kommer fra et nu offentliggjort referat fra Odense Byråds seneste møde 13. oktober.

I referatet står der, at man forventer letbanen færdigbygget senest 1. september 2021.

Det vil være en forsinkelse på otte måneder.

Prisen for den forsinkelse har byrådet efter forhandlinger med underentreprenører fået at vide vil blive 180 millioner kroner.

Dermed stiger projektets samlede pris fra 3,399 milliarder kroner til 3,579 milliarder kroner.

Årsagen til forsinkelsen af byggeriet findes primært på Thomas B. Thriges Gade. Her smitter forsinkelsen af et byggeri af en parkeringskælder af på letbanebyggeriet.

- En konsekvens for forhandlingsresultatet er, at byen på visse områder forventeligt må tåle længere perioder med påvirket trafikafvikling, står der i en orientering til byrådet.

Det tilføjes, at trafikken til et vist omfang alligevel var blevet påvirket på grund af forsinkelsen af parkeringskælderen.

De 180 millioner kroner kommer Odense Kommune - og dermed byens borgere - selv til at betale, skriver Jyllands-Posten.

- Det er et væsentligt forbrug af de reserver, som Odense Kommune har sat af. Vi bruger cirka halvdelen af reserverne på det her, siger Stefan Birkebjerg Andersen, der er stadsdirektør i Odense Kommune, til TV2 Fyn.

I orienteringen til byrådet står der, at man kunne have kortet noget af den forlængede tid af projektet for en pris på 50 millioner kroner.

Men man har altså valgt at gå på kompromis med tiden i stedet for at betale mere.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Jyllands-Posten
Link til artikel på TV2 Fyn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce