Forslag om at flytte Aarhus H vender tilbage igen og igen - men er det overhovedet en god idé?

AARHUS: Der har gennem tiden været luftet masser af ideer om at flytte Aarhus H væk fra den nuværende placering. Både en placering ved den gamle godsbanegård, ved Kongsvang/Eskelunden, i Brabrand og ved motorvejskrydset mellem Framlev og Årslev har været foreslået.

Siden forliget om Togfonden blev indgået tilbage i 2014 af Helle Thorning-Schmidts S-R-SF-regering sammen med Danske Folkeparti og Enhedslisten er især ideen om sidstnævnte placering cirka 11-12 kilometer vest for bymidten blevet luftet.

Så sent som 17. februar giver Jørgen Christensen fra Solbjerg i et debatindlæg i Århus Stiftstidende udtryk for, at beslutningerne om at ombygge Aarhus H og efterfølgende anlægge en ny jernbanestrækning fra Hasselager til Hovedgård via Solbjerg er forkerte.

I stedet mener han, at der bør etableres en jernbanestrækning fra et sted syd for Hørning til omkring Lyngby vest for Brabrand - en bane der vil føre Den Østjyske Længdebane uden om Aarhus.

På den strækning skal en helt ny hovedbanegård anlægges tæt ved vest for Årslev - omtrent hvor Herningmotorvejen fletter sammen med E45. Herfra skal de passagerer, der har ærinde inde i hjertet af Aarhus, så skifte til letbane, BRT-busser, S-tog eller lignende - ind til den nuværende Aarhus H.

Fordelene er ifølge Jørgen Christensen åbenlyse. Det vil blandet andet betyde, at togene i modsætning til nu skal køre uden om Aarhus, så rejsende, der ikke har ærinde i Aarhus, sparer tid, der skal ikke bruges penge på en dyr ombygning af Aarhus H, ligesom der heller ikke skal anlægges en ny jernbane via Solbjerg. Endelig argumenterer han for, at bilisterne vil få lettere adgang til toget.

Det lyder jo meget godt, men...

Regnestykket indeholder kun fordelene og ikke den lange række af ulemper, det giver, hvis Aarhus H i fremtiden skal ligge på en bar mark 11-12 kilometer vest for midtbyen. Og det er svært at finde opbakning til en udflytning af hovedbanegård fra fagkundskaben. Hverken Trafikstyrelsen, Banedanmark eller Danmarks Tekniske Universitet kan se det fornuftige i forslaget.

Ifølge Trafikstyrelsen vil det helt generelt være en dårlig idé at flytte hovedbanegården ud af bymidten, og det vil være en ekstra dårlig idé at flytte den helt ud på en bar mark. Det ville give passagererne et skifte fra tog til letbane, BRT-bus eller S-tog, og det er på ingen måde hensigtsmæssigt.

- Det er en klar fordel, at Aarhus H ligger i centrum. Det betyder, at passagererne kan komme direkte til og fra midtbyen uden at skulle skifte til en anden lokaltransport, der vil forøge rejsetiden. Det vil derfor formentlig have negative konsekvenser for trafikbetjeningen af Aarhus, hvis hovedbanegården blev flyttet, forklarer kontorchef for Plan og Klima i Trafikstyrelsen, Jan Albrecht.

En opgørelse baseret på Transportvaneundersøgelsen (TU) viser, at andelen af togpassagerer på Aarhus H, der benytter enten bus, cykel eller går til og fra stationen er 95 procent.

- Kun fem procent kører med bil til eller fra stationen, forklarer kontorchefen.

Argumentet om, at en placering ved motorvejsfirkløveret mellem Årslev og Harlev vil få flere bilister til at benytte toget, køber Trafikstyrelsen ikke.

- Vi vurderer ikke, at der vil være tilstrækkeligt med bilister, der vil skifte til toget ved en ny banegård ved motorvejen.

Samtidig påpeger Jan Albrecht, at det udelukkende vil være en fordel få de få - der er gennemkørende i Aarhus, mens de mange, der stiger af på Aarhus H får forlænget rejsetiden.

- De fleste passagerer har Aarhus H som destination. Kun en mindre andel skal videre med toget mod nord eller syd. Samtidig vil man opleve et stort passagertab ved at forlænge rejsetiden og indføre et skift for rejsende til midtbyen, siger han.

Banedanmark tog i januar 2016 stilling til en udflytning af Aarhus H til den nævnte placering i et høringsnotat i forbindelse med miljøvurderingen af elektrificering og opgradering af jernbanen mellem Aarhus H og Lindholm ved Aalborg.

Her påpeger Banedanmark blandt andet, at et meget stort antal rejsende tager toget for at stige af eller på i Aarhus, mens langt færre rejser med toget forbi Aarhus.

"En ny bane uden om Aarhus anlagt til højere hastigheder og med en gennemkørselsbanegård vil således give rejsetidsbesparelser for passagerer fra eksempelvis Odense til Aalborg, mens der i rejsetiden for passagerer til og fra Aarhus skal tillægges den resterende tur ind til Aarhus samt tidsforbrug og ulempe ved at skifte tog," hedder det i høringsnotatet.

Banedanmark giver i høringsnotatet udtryk for, at man er enig i, at en stationsplacering i sammenhæng med et parkér-og-rejs-anlæg ved motorvejen og busforbindelser hertil vil danne grundlag for et andet opland til stationen end i dag.

"Det er dog Banedanmarks vurdering at dette langtfra modsvarer antallet af passagerer, der skal til eller fra Aarhus. Alle disse passagerer vil få forringet deres rejse. Formålet med en opgradering af den eksisterende bane og banegård i Aarhus samt anlæggelse af en ny bane syd for Aarhus, er at skabe grundlaget for en samlet reduceret rejsetid mellem storbyerne. I den forbindelse giver det ikke mening at lade togene køre udenom landets næststørste by, Aarhus.

Otto Anker Nielsen, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet, mener, det vil være et stort skridt i den forkerte retning, hvis Aarhus H bliver flyttet ud af midtbyen.

Han påpeger, at styrken ved togtrafik er, at man har hurtige forbindelser, der går fra bymidte til bymidte.

- Dermed er togtrafikken konkurrencedygtig i forhold til trængsel, parkeringsrestriktioner med videre, for rejser der går mellem bymidterne.

Otto Anker Nielsen understreger, at ”Eksilstationer” - altså stationer uden for bymidten - ikke har disse fordele – snarere skal man så skifte på ”eksilstationen” og videre med lokal kollektiv transport til slutdestinationen. Dermed falder meget af konkurrenceevnen.

- Vi har for eksempel set det med Høje Taastrup st., der aldrig blev en reel aflastningsbanegård for Københavns Hovedbanegård, og i mindre omfang Køge Nord station, der ikke benyttes af mange. Selvom nogle bruger parkér og rejs på de to stationer, er det en forsvindende andel af den samlede kundemasse, der benytter de to stationer, og endnu mindre andel, der benytter parkér og rejs, siger han.

På et punkt kommer han dog Jørgen Christensens forslag i møde. Nemlig at gøre Aarhus H til gennemkørselsstation - og ikke som i dag, hvor togene kører ind og ud ad Aarhus H i samme retning.

Løsningen er dog ikke at flytte Aarhus H ud af midtbyen.

En meget mere visionær løsning ville ifølge Otto Anker Nielsen være at anlægge en tunnel nord ud af den eksisterende banegård, så den ikke mere er en sækbanegård.

- På den måde kan tog fra syd køre direkte mod nord mod henholdsvis Randers/Aalborg og Viborg. Det vil give en enorm tidsbesparelse ved at togene ikke skal vende og køre rundt om Aarhus, ligesom man undgår såkaldte konfliktende togveje og forsinkelser, når togene vender køreretning i Aarhus, og bedre kapacitetsudnyttelse af banegården, forklarer han.

Særligt hvis der anlægges en Kattegatforbindelse vil det ifølge professoren have perspektiver for hurtige forbindelser ikke alene mellem København og Aarhus, men også København-Aarhus-Randers/Aalborg og Viborg.

- Det er naturligvis et meget ambitiøst projekt, men man har for eksempel gennemført et tilsvarende projekt i Malmö (citytunellen) for at løse et tilsvarende problem. I min skitse kunne der lægges en 'cut&cover' station ved Aarhus Universitet, og banen kunne så komme op vest for Universitetshospitalet med en station der.

Et lignende forslag blev dog forkastet tilbage i 1999. Dengang var vurderingen, at det ville blive for dyrt.

Tilbage i begyndelsen af 1900-tallet var der ligeledes planer om at anlægge en ny dobbeltsporet jernbane fra Aarhus til Randers, som erstatning for den dengang enkeltsporede Aarhus-Randers strækning. Banen skulle anlægges øst ud af banegården i Aarhus og føres på en højbane langs havnen med havnen og fortsætte langs Grenåbanen til Risskov, hvor fra den skulle dreje mod Vejlby og videre nord på til Randers.

De planer døde, og i stedet blev den snørklede jernbane mellem Aarhus H og Randers udbygget til dobbeltspor.