Frost og rimtåge sender igen og igen letbanen til tælling: - Det er jo en parodi

AARHUS/DJURSLAND: Efter en start på 2022, hvor Aarhus Letbane var pålideligheden selv, er banen pludselig blevet upålideligheden selv.

Til voldsom frustration for de passagerer, der skutter sig i morgenens kulde og rimtåge, mens de spejder forgæves efter et tog, der endnu en gang gav op og nu holder stille et sted ude på de frostkolde marker ved Kolindsund.

I en uge har letbanen haft store morgen-udfordringer med is på køreledningerne på strækningen på landet ud mod Grenaa.

Så sent som i dag, onsdag 9. marts, var de to første morgenafgange fra Grenaa aflyst, og på Midttrafiks hjemmeside kan man se, at trafikselskabet har kastet håndklædet i ringen og indsat erstatningsbusser på rute 88 på strækningen mellem Hornslet og Grenaa til og med fredag.

Uanset, hvordan driften er for Letbanen, kører rute 88 de første afgange ifølge køreplanen. Hvis der opstår driftsproblemer, fortsætter busserne selvfølgelig med at køre, står der på Midttrafiks hjemmeside i en særbesked til kunderne.

Letbanedirektør Michael Borre fortæller, at det er høj luftfugtighed, rimtåge, vindstille og frostgrader, der skaber problemer.

- Og det er primært galt mellem Hornslet og Grenaa. Og måske værst fra Ryomgård. Især ved det gamle Kolindsund, hvor der er fugtigt i forvejen, siger Michael Borre.

Mærkværdigt nok rammer problemerne først nu: I slutningen af en lang vinter, hvor letbanen - bortset fra en enkelt morgen i december - faktisk har kørt særdeles stabilt.

- Men jeg tilskriver det altså kombinationen af frostvejr og vindstille. Fugten bliver ikke blæst væk, siger Michael Borre.

Bortset fra den sidste vindstille uge har togene kørt meget mere stabilt end tidligere år, hvor letbanen smurte glycerin på køreledningerne for at holde dem isfri.

Som de fleste letbanepassagerer på Djursland vil kunne skrive under på, fungerede glycerin ikke alt for godt.

Derfor tog letbanen i november 2021 et nyt våben i brug: En olie, leveret af firmaet Interflon og egentlig udviklet til smøring af sporskifter, så man undgår, at de fryser til i frostvejr.

Erfaringer fra letbaner i Holland og Frankrig viser, at jo flere gange, olien bliver sprøjtet på, jo bedre virker den.

Interflon har denne vinter sprøjtet olie på letbanens køreledninger fire gange. I den kommende uge sprøjter det franske firma olie på køreledningerne for femte gang.

At letbanen pludselig løber ind i så massive problemer med is på køreledningerne undrer og frustrerer Benny Hammer. Han er konservativ viceborgmester i Norddjurs Kommune og medlem af Midttrafiks bestyrelse.

- Hvis det virker bedre, jo flere gange man smører olien på, så synes jeg, at man skulle smøre det på 10 gange i stedet for fem, siger Benny Hammer, der har tænkt sig at tage frostproblemerne op i Midttrafiks bestyrelse.

- Det ligner efterhånden en parodi, og jeg har brug for, at letbanen fortæller mig, hvordan de her isproblemer kan løses, siger Benny Hammer.

Henrik Juul Vestergaard, planchef i Midttrafik, beklager situationen.

- Det er ikke sådan, det skal være. Letbanen skal være et tilbud, man kan stole på, når man planlægger en rejse, siger Henrik Juul Vestergaard.

Han vil nu bede Aarhus Letbane om at redegøre for, om der er andre muligheder end Interflon.

- Vi havde håbet, at Interflon kunne løse problemerne, og indtil nu så det lovende ud. Det har det ikke gjort det sidste stykke tid, og det må vi forholde os til, siger Henrik Juul Vestergaard.

Letbanedirektør Michael Borre vil ikke afvise Benny Hammers forslag om at smøre Interflon på køreledningerne noget oftere.

- Vi følger leverandørens anbefaling om at smøre det på én gang om måneden, men det kan bestemt være interessant at gøre det oftere næste år, siger Michael Borre.

Han kigger også på det, han kalder "100 procent-løsninger". Altså løsninger, der sikrer, at letbanen aldrig nogensinde får problemer med is på sine køreledninger.

Uden at blive for teknisk kan det være en ombygning af togene. Det kan også være isolerede ledninger, der kan varmes op og sættes fast på køreledningerne, så de holdes varme og isfri.

Uanset hvad, er det løsninger, der kræver store investeringer.

- Det må vi jo se på. I dag koster det også penge, fordi passagererne finder andre transportformer, når letbanen står stille, siger Benny Hammer.