Annonce
Aarhus

Godsejere vil nedrive og genopbygge Constantinsborg

Eksempel på en nuværende gavl, der på et tidspunkt har fået monteret en bredere port md betonramme for at store maskiner kan komme ind. Der er plads til forbedringer er budskabet fra Constantinsborg. Foto: Jens Thaysen

Ejeren af Constantinsborg, Bestseller-direktør Anders Holch Povlsen, vil rive de bevaringsværdige avlsbygninger ned og genopføre dem i samme materialer. Bygningerne får en ændret udformning, der også fornyr godsets kulturmiljø. Aarhus Kommune skal først godkende projektet.

ORMSLEV: Det er en byggesag af de mere usædvanlige, der er i gang ved herregården Constantinsborg vest for Stavtrup. Her beder godsejer og Bestseller-direktør Anders Holch Povlsen kommunen om lov til at rive de karakteristiske avlsbygninger i kampesten ned for derefter at genopføre dem igen i de samme materialer men i en fornyet udformning.

Herregården kan spores tilbage til 1400 tallet og fik i 1677 navnet Constantinsborg. Avlsbygningerne i kløvede granitsten blev opført i 1867 under slægten Pontoppidans ejerskab.

Siden 1999 har Constantinsborg været i familien Holch Povlsens eje.

Anders Holch Povlsen og hans hustru Anne Storm Pedersen har tidligere gennemført en omfattende renovering af hovedbygningen, som er ført tilbage til det oprindelige udtryk fra begyndelsen af 1800-tallet, ligesom barokhaven er ført tilbage med voldgrave, som der oprindeligt har været.

For nylig har Anders Holch Povlsen desuden betalt for at få rykket den kommunale vej Storskovvej lidt længere væk fra avlsbygningerne. Det omtaler vi i en anden artikel.

Annonce

Constantinsborg

Herregården Constantinsborg kan ifølge flere historiske kilder spores tilbage til 1400 tallet under navnet "Stadsgård".I 1583 overgik herregården ved et mageskifte til kong Frederik 2, der undertiden boede og gik på jagt dér.

Godset var i kronens eje til 1661, da købmand Gabriel Marselis overtog det. Han gav det videre til et af sine otte børn, lensbaron Constantin Marselis, der i 1677 lod opføre en ny hovedbygning og opkaldte gården efter sig selv.

I 1867 kom Constantinsborg på slægtens Pontoppidans hænder og Henrik Pontoppidan opførte avlsbygningerne i kløvede granitsten.

I 1999 overtog modetøj-koncernen Bestsellers stifter Troels Holch Povlsen Constantinsborg fra Jørgen A. Pontoppidan.

I 2000 overtog sønnen, administrerende direktør Anders Holch Povlsen, godset, hvor han siden har boet med sin hustru Anne Storm Pedersen og parrets fire børn.

Herregården består af 228 hektar landbrugsjord og 188 hektar skov og park. Man driver markbrug, skovbrug og jagt på godset, der også er en del af samarbejdet De 5 Gaarde.

"Stor bevaringsværdi"

Netop nu er man efter flere års planlægning i gang med at genopføre den såkaldte Hollænderstald. Og derefter vil godejerne gerne i gang med det helt store projekt at forny 'avlsbygningerne'.

I Aarhus Kommunes beskrivelse af kulturmiljøets hovedtræk beskrives Constantinsborg på denne måde:

"Hovedbygningen, avlsbygningerne, parken og det omkringliggende, kultiverede herregårdslandskab er et fornemt og helstøbt anlæg med stor bevaringsværdi."

Herregården er beskyttet som værdifuldt kulturmiljø og avlsbygningerne er i Aarhus Kommune registreret med den allerhøjeste bevaringsværdi 1.

Avlsbygningerne består af længer, der er delvist forbundet, men adskilt af en passage, der giver adgang til gårdspladsen og et indkik til den markante hovedbygning, når man kommer fra Allé-siden.

Avlsbygningernes mure er en halv meter tykke og præges af en række fint murede detaljer i røde mursten. De anvendes til maskiner og indvendigt er de løbende blevet om- og tilpasset, men ikke alt er lige heldigt lavet set i et historisk perspektiv. Der er bl.a. lagt bølgeasbest på tagene for mange årtier siden og en gavl mod Storskovvej har på et tidspunkt fået en stor betonmuret åbning, der bryder med stilen. De udvendige mure præges også at tidens slid.

"Historisk autentisk"

Nu vil familien gerne rive avlsbygningerne på tilsammen 3.000 kvadratmeter ned og genopføre dem i samme stil.

Er det kulturhistorisk forsvarligt at rive bevaringsværdige bygninger ned, og kan man skabe noget, der kan blive lige så bevaringsværdigt i fremtiden?

- Vi har kun den største interesse i, at ejendommen fremstår så ordentlig og ikke mindst historisk autentisk som muligt. Vi tager altid udgangspunkt i historien, når vi renoverer. Vi har blandt andet haft nær kontakt til de tidligere ejere Bente og Jørgen Pontoppidan, for at høre, hvordan var det var tidligere og for at låne gamle billeder af Constantinsborg, fortæller projektchef på Constantinsborg, Henrik Møller Pedersen.

- Alle sten genbruges, alle historiske detaljer forbliver, ligesom enkelte, der er forsvundet i tiden, føres tilbage. Tilmed fastholdes enkelte fejltagelser eller finurligheder, som ofte er kommet til under tiden, uddyber Henrik Møller Pedersen.

Målet er et resultat, der gør bygningerne bedre og mere fremtidssikrede, og som øger anvendeligheden i et moderne landbrug. For eksempel får man større porte, der passer i stilen og rum med mere højde til store landbrugsmaskiner.

Constantinsborgs ejer, Anders Holch Povlsen, har betalt for at få Storskovvej rykket lidt væk fra godset og søger nu om tilladelse til at rive de store avlsbygninger ned og genopføre dem i samme stil og materialer. Foto: Jens Thaysen

Fra Amalienborg til Constantinsborg

Ejerne har sat arkitektfirmaet Baumann Boe-Whitehorn fra København til at stå for projektet. Arkitektfirmaet, der primært arbejder med bygningsrestaurering, har bl.a. renoveret Amalienborg Slot for kronprinsparret og er for nylig udnævnt til kongelige bygningsinspektører.

I en beskrivelse af projektet beskriver arkitekterne godsejernes holdning til at restaurere og forny:

"Processen har været langvarig og er præget af stor omtanke. (...) Fornyelsen af kulturmiljøet betragtes som en kontinuerlig proces."

Familien bygger videre på stedets kulturmiljø. Og man tænker som godsejere tydeligvis ikke blot 10 eller 20 år frem, men snarere flere generationer frem og har dyb respekt for og mange overvejelser om kulturarven, fremgår det af projektchefens og arkitekternes beskrivelse.

Grafik: Jens Nex

Ny port som indgang

Ejerne ser kampestensarkitekturen som en helt ufravigelig del af Constantinsborgs arkitektur og profil. Derfor er det selvfølgeligt, beskriver arkitekterne, at fornyelsen sker inden for rammerne af det nuværende arkitektoniske udtryk. Men man mener også, at det er legitimt at forny en landbrugsbygning, når samtiden stiller nye krav til den fysiske udformning.

Ejerne vil derfor ikke blot nedrive og genopføre avlsbygningerne som de er, men vil ændre dem inden for samme stil ved at bygge dem sammen, så indgangen fremover bliver gennem en port. Herregården var oprindeligt også skabt med en port tilbage i 1677, viser en gammel tegning.

Samtidig skal den side-længe, der ligger langs Storskovvej ikke genopføres.

- Constantinsborg har ikke haft dyrehold i generationer. Blandt andet derfor genopføres en del af den gamle kostald heller ikke - den del som brændte i 30-40'erne, og som heller ikke er oprindelig i sin arkitektur, og som dengang blev ændret i sit udtryk, forklarer projektchef Henrik Møller Pedersen.

I stedet bliver avlsbygningerne rent trelængede, hvilket man finder mere naturligt. Og der bliver fuld symmetri på begge sider af indkørslen, fordi den østlige længe gøres lige så bred som den vestlige.

- Herregårdens hovedakse er vigtig og fremhæves både i alleen, herregården og det bagvedliggende haveanlæg. Ønsket er desuden at tilføre et klassisk element af portgennemkørsel, som det ses fra mange andre lignende herregårde fra samme tid, men samtidigt ikke at gøre det større og mere prangende end nødvendigt, fortæller projektchefen.

Sådan skal de nye ladebygninger se ud i granitsten og med skifertag. Samtidig får Constantinsborg atter en portindgang ved at føre bygningerne helt sammen. Visualisering: Arkitekterne Baumann Boe-Whitehorn

Fra eternit til skifertag

Endelig vil en meget synlig ændring blive, at det nuværende bølgede eternittag forsvinder, og taget skal føres tilbage til en oprindelig tagbeklædning i naturskifer. Det vil, ifølge arkitekterne, få bygningerne til at fremstå betydeligt mere sammenhængende.

Materialerne i de genopførte avlsbygninger vil blive i flækkede granitsten til mure samt brug af rød tegl ved porte, støbejernsvinduer og blågrå tagskifer. Sternbrædder og andre detaljer i træ males mørkgrønne.

Lidt populært taler arkitekterne i det omfattende projekt om en "kulturhistorisk skalrestaurering", hvor bygningernes ydre, kulturhistoriske kendetegn bevares uændrede, mens bygningerne indadtil justeres.

Aarhus Kommune har sendt forslaget om nedrivning og genopførelse ud i offentlig høring til 21. januar. På baggrund af eventuelle indsigelser beslutter kommunen derefter, om den kan tillade nedrivningen.

Får Constantinsborg ja til projektet, er det svært at sætte en endelig tidsplan på det, fordi der kan opstå mange uforudsigelige ting.

Kravene til kvalitet er tydeligvis store, og det lyder dyrt. Hvor stort er budgettet?

- Vi kan ikke fastsætte de samlede omkostninger endnu. For ejerne handler det primært om, at gøre det rigtige og ikke mindst det bedste for ejendommen og for dens fremtid, svarer Henrik Møller Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce