Annonce
Aarhus

Grenåbanen har vokseværk: Væsentlig stigning i passagertal

Grenaabanen har i 2019's sidste kvartal oplevet markant vækst. Fremgangen forklarer Midttrafik med mere stabil drift og højere rettidighed. Foto: Jens Thaysen
Stabil drift og rettidighed på Grenåbanen belønnes. Passagererne strømmer til.

AARHUS: Succes-historierne har ikke ligefrem klistret til Aarhus Letbane, siden den åbnede i december 2017.

Men her er en: En succes-historie, der oven i købet handler om den udskældte grenaabane, der kom så skidt fra start, da den gik i drift 30. april.

Forsinkede og aflyste tog skabte ikke ligefrem trængsel om siddepladserne i strækningens grå Tango-tog.

Men det er tilsyneladende fortid.

I fjerde kvartal steg 4600 passagerer i gennemsnit på hverdage på Grenaabanen. 900 flere end de 3700 i tredje kvartal. En stigning på 24 procent.

I fjerde kvartal, hvor der både er efterårsferie og juleferie, lå det samlede passagertal på cirka 1,36 millioner mod cirka 1,2 millioner passagerer i tredje kvartal.

Annonce
Udviklingen i passagertal er opgjort på baggrund af rejsekortdata.

Drift mere stabil

Den store fremgang forklarer Midttrafiks planchef, Ole Sørensen, med en drift, der er blevet meget mere stabil i løbet af 2019. For eksempel var letbanens rettidighed i december helt oppe på 98,1 procent.

Dermed har Grenåbanen nu flere passagerer end letbanens forgænger, Aarhus Nærbane, da den lukkede og slukkede i 2016 for at give plads til anlægget af Aarhus Letbane.

Passagertallet er i forhold til nærbanen steget med 600 kunder på en hverdag, og det er bemærkelsesværdigt, idet Aarhus Nærbane i sine blot fire år i drift blev en succes, som sjældent er set i kollektiv trafik.

Moderne tog

Det var der to årsager til: Grenåbanen og Odderbanen blev langt om længe koblet sammen, så passagerer, der skulle videre, ikke længere behøvede at skifte på Aarhus H.

Og de to nærbaners alderstegne tog - den røde oddergris og Grenåbanens grå MR-tog – blev skiftet ud med moderne Desiro-tog med klimaanlæg, komfortable sæder og katalysatorer.

Århus Stiftstidende har tidligere regnet sig frem til, at fra 2010, da Desiro-togene blev indsat, til 2015 steg passagertallet på Grenåbanen med ikke mindre end 65,8 procent.

Forventninger

Mens væksten altså har været betydelig på Grenåbanen, så har passagertallet på Linje 2 mod Odder og den indre strækning mellem Aarhus H og Lystrup i efterårsmånederne ligget nogenlunde stabilt.

- Vi er glade for, at mere stabil drift og bedre rettidighed får flere kunder til at tage letbanen, siger Ole Sørensen, der med den nuværende udvikling i passagertal forventer, at mellem 5,2 og 5,5 millioner mennesker vil tage letbanen i 2020.

Hvis læsere med en god hukommelse nu tænker ”hov, hov, var der ikke engang, da de talte om prognoser på 9 millioner passagerer om året”, så har de ret.

Prognoserne var bare baseret på nogle forudsætninger, som endnu ikke er til stede.

For eksempel en byudvikling i Lisbjerg, Nye og Skejby, som endnu ikke er gået i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce