Annonce
Byudvikling

Høring: Et rungende nej til overdækket banegrav

Bygningerne på en overdækning af banegraven ud mod Bruuns Bro, set fra hjørnet ved Cafe Stiften. Visualisering: C. F. Møller
Planen om at bygge boliger på dæk over banegraven møder voldsom modstand hos deltagerne i høring. 79 procent udtrykker skepsis.
Annonce

AARHUS: Hvis en høringsrunde var en folkeafstemning, så bliver der ikke noget af planen om at overdække banegraven og opføre et helt nyt kvarter mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro.

Langt den overvejende del af høringssvarene er lodret imod ideen.

Nu er en høringsrunde ikke en folkeafstemning. Den er en del af den demokratiske proces og giver de byrådspolitikere, der en dag skal stemme om overdækningen, en mulighed for at fornemme  stemningen i det århusianske folkedyb.

Fristen for at deltage i høringsrunden udløb ved midnat torsdag 24. september.

Af de 144 høringssvar er 114 negative overfor projektet. otte er positive, mens 22 forholder sig neutrale.

"Tankerne om at lægge et kolossalt betondæk hen over banegraven er cirka lige så forrykt en ide som at bygge en tunnel mellem Aarhus og Paris," står der i et af høringssvarene, mens en anden bidrager spørger, om byråd og ansatte i Teknik og Miljø da fuldstændig har glemt byens legendariske borgmester, Bernhardt Jensen. Manden, der forhindrede, at Latinerkvarteret blev jævnet med jorden.

"Så er der forrige århundredes saneringer i alle større byer, også Aarhus," fortsætter bidraget.

Saneringerne gik blandt andet ud på at rive baghuse ned, så der kom lys og luft ind til folks boliger.


Det korte svar er nok, at en høj op til 20 etager og kompakt bydel (110.000 m2, bebyggelsesprocent på ca 330) ikke kan indpasses på dette sted

Arkitektskolen Aarhus


"Har man  glemt det? Ja, tilsyneladende. Nu vil man bygge højt og tæt igen uden omtanke for det omkringliggende byggeri, som pludselig ikke længere har så meget lys og luft omkring sig - faktisk kommer nogle eksisterende boliger formentlig til at ligge i total skygge af det nye," står der i høringssvaret.

Også Arkitektskolen Aarhus er skeptisk overfor planerne.

"Det korte svar er nok, at en høj op til 20 etager og kompakt bydel (110.000 m2, bebyggelsesprocent på ca 330) ikke kan indpasses på dette sted. Den vil skabe en kontrast, skabe nye muligheder, nye byrumstypologier, nye bygningstypologier – men ikke indpasse sig", står der blandt meget andet i arkitektskolens høringssvar.

Det hører retfærdigvis med til historien, at nogle af de høringssvar, vi har placeret i bunken med negative kommentarer, i udgangspunktet er positive overfor ideen om at overdække banegraven.

En del høringssvar er i udgangspunktet positive overfor ideen om at overdække banegraven. Men de kan  ikke acceptere, at der skal bygges så højt og så tæt på overdækningen. Tegning: C.F. Møller

Som arkitektskolen har de svært ved at affinde sig med den meget kompakte og høje bebyggelse, der skal opføres på det overdækkede område.

For at finansiere overdækningen skal der sælges byggeretter til i alt 110.000 etagemeter, og det betyder, ifølge projektmaterialets visualiseringer, at otte af bygningerne bliver højere end Bruuns Galleri.

En del af tilhængerne af en overdækning har helt andre planer med den. De drømmer om et grønt åndehul mellem Bruuns Bro og Frederiksbro.

"Hej, det er interessant, at man vil overdække banegraven. Dog kunne man ikke bruge dette som et åndehul i bymidten? I stede for flere butikker og boliger så lave en grøn bypark. Ikke noget storslået projekt, men  simpelt, hvor folk kan mødes og hygge. Hvis det er fordi, I ikke mener, det økonomisk kan hænge sammen, så lad være med at bygge noget, indtil der frigives midler til at lave en bypark," lyder et af af indlæggene.

Høringsrunde

Har du lyst til at læse alle 144 høringssvar og  læse det 86 sider lange projektmateriale om Banekvarteret?

Embed:Høringer | Høringsportalen - Aarhus kommune
https://deltag.aarhus.dk/hoering

Så ligger det på Aarhus Kommunes høringsportal. Den finder du på denne adresse: deltag.aarhus.dk

I den lillebitte bunke med positive høringsbidrag finder vi et fra Erhverv Aarhus, hvis direktør, Marc Perera Christensen ser et stort potentiale i at binde byen bedre sammen.

"Den centrale placering, den nære adgang til et bredt udbud af kollektiv transport og den store koncentration af mennesker på et forholdsvis kompakt område giver mulighed for at skabe et spændende byområde, der kan blive både funktionelt, mangfoldigt og bæredygtigt," skriver Marc Perera Christensen.

Høringsbidrag fra helt almindelige århusianere, der er positive overfor overdæknings-projektet, er der ikke mange af.

En af de få positive har en forklaring på den negative stemning.

"Rigtig mange indsigelser er baseret på folks egen egoisme, fordi de netop bor tæt på og mener af en eller anden grund, at Aarhus Midtby skal være et bymuseum og nærmest være fredet," skriver bidragyderen og fortsætter:

"Jeg har valgt at gøre en undtagelse og skrive en positiv indsigelse for dette projekt, som jeg i øvrigt ved, at rigtig mange borgere også støtter."



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce