Annonce
Aarhus

Han bryder barrierer for de døve

Michael Vestergaard arbejder for de døve i hele landet. Men evnerne overhalede udseendet en overgang. Foto: Axel Schütt

Michael Vestergaard er nomineret til årets ildsjæl for at kæmpe for døves idræt.

Det er ingen overdrivelse at sige, at Michael Vestergaard er halvdøv eller lidt mere. Og at han kæmper for de døves idræt.

Trods sit handicap blander han sig med folk. Hellere end gerne. Han er totalt døv på det ene øre og bruger høreapparat på det andet, der er halvt hørende, og så mundaflæser han, så man skal se på ham, når man taler.

Hans engagement har ført ham ind i talrige bestyrelser og tilsvarende job for de døve.

Lige nu er hans store drøm at få Champions League i fodbold for døve til Aarhus med 20 lande. Det skal være i 2015 eller 2016.

I hele landet

Michael Vestergaard er kasserer for klubben i Aarhus, selv om han bor i Roskilde. Han har så meget overskud, at han arbejder for de døves sport i hele landet.

»Han har udrettet store resultater for vores lille klub,« siger Jeppe S. Nielsen, der er formand for Globen Sport, som Aarhus-klubben kalder sig.

Medlemstal fordoblet

Michael Vestergaard har fordoblet medlemstallet i den lille Aarhus-klub til 50 på otte måneder. Han har også skaffet 125.000 kroner i støtte til klubbens rejse til London, hvor den deltog i de døves Deaf Champions League i fodbold. Aarhus-holdet blev dansk mester for døve sidste år og kunne derfor deltage i det europæiske mesterskab.

»Vi var bange for, at vi skulle sende afbud, fordi vi ikke havde råd til at tage af sted. Det er sket flere gange før. Men Michael Vestergaard skaffede pengene, så vi kunne komme af sted,« siger Jeppe S. Nielsen og tilføjer, at holdet ganske vist tabte alle kampene i London.

Michael Vestergaard har også sat gang i børne- og ungdomsprojekter i Aarhus - for 10-18-årige døve.

I bestyrelse som 13-årig

Han var kun 13 år, da han fik sin første post i en bestyrelse.

»Det var midt i mine forældres skilsmisse. Jeg havde vist brug for at få den på afstand, og jeg brænder for døveidræt« siger han, der nu har 21 års erfaring med foreningsliv.

»Vi andre kalder ham Don V,« siger Jeppe V. Nielsen med henvisning til en tidligere berømt FCK-leder.

Michael Vestergaard har skaffet halvanden million kroner de sidste tre år til døveidrætten. Pengene kommer især fra fonde og legater.

»De fleste midler er gået til Globen Sport, andre foreninger og særligt til Forening Deafbold. Det er en frivillig medieforening, som arbejder for større synliggørelse af døveidrætten ved mediedækning af arrangementer og turneringer fra døveidrætten i Danmark og udlandet,« siger Michael Vestergaard.

Tog overhånd

Han har haft 20 foreningsposter.

»Jeg føler mig værdsat, elsket og nyttig, når jeg udfører arbejdet, men en del af det tog overhånd. De mange møder med cola, smørrebrød og kage og ingen motion gjorde, at jeg tog på. Min vægt steg voldsomt, og en overgang var jeg oppe på 190 kilo. Nu har jeg fået en operation, så jeg er kommet ned på 126 kilo, og jeg skal gerne ned omkring 100, måske 90,« siger Michael Vestergaard, der er 181 cm høj.

»Mine evner overhalede mit udseende,« siger han, der nu er meget bevidst om, at det betyder noget at være præsentabel, når man skal møde så mange mennesker.

Nyt job

Han har gået arbejdsløs et par år, men er netop blevet ansat i firmaet Olivado, der er et interessefirma for pr, salg og fundraising. Kort forinden var han butiksassistent i Irma, og længere tilbage har han været souschef i en Fakta.

I Aarhus har han også startet golf.

»Vi vil satse på fodbold, futsal og golf,« siger han.

»For os betyder det meget at være nomineret til prisen som Årets Ildsjæl. Anerkendelse af døveidrætten er næsten vigtigere end prisen. Fællesskabet betyder utroligt meget for os,« siger Michael Vestergaard.

Annonce

De fem nominerede

Fem personer/teams er nomineret til Årets Ildsjæl, der gives for en ekstraordinær indsats i en forening eller organisation. Det er:

Gunvor Bjerre og Mads Bloch, Den Kreative Skole.

Henning Damgaard, AGF Håndbold.

Marianne Lyngdorf, Marselisborg Sejlklub (i avisen onsdag 30. oktober).

Michael Vestergaard, Globen Sport for døve og hørehæmmede.

Marc Kristensen, TeamGym Aarhus (i avisen tirsdag 29. oktober).

Fem dage i træk fra tirsdag 29. oktober kan du læse portrætter af de fem nominerede. I alt 22 var indstillet.

Vinderen får 25.000 kroner foruden æren. Præmien, som skal gå til modtagerens klub eller organisation, overrækkes hos Vestjysk Bank på Åboulevarden, Aarhus, onsdag 6. november.

Bag prisen står Aarhus Kommunes Kultur og borgerservice, Vestjysk Bank og Århus Stiftstidende.

Det er femte gang, prisen uddeles.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Velforberedte indbrudstyve: Tog strømmen, brugte medbragt stige og klippede dyre lamper ned

Annonce