Havnedirektør svarer kritikere: I har ikke sat jer ordentligt ind i projektet

AARHUS: Jo, han er skuffet, indrømmer havnedirektør Thomas Haber Borch efter at have læst et høringssvar til havnens udvidelse fra to af de største virksomheder i Aarhus, Salling Group og Arla. De anbefaler - meget overraskende - byrådet at sige nej til udvidelsen af hensyn til den unikke strandlinje og udsigten til bugten.

Mens Aarhus Havns bestyrelsesformand, borgmester Jacob Bundsgaard, officielt har valgt en meget afdæmpet reaktion, som det er fremgået tidligere i Stiften, tager havnedirektøren nu bladet fra munden:

- Jeg havde en klar forventning om opbakning fra de store virksomheder, der er afhængig af at få varer ind og ud gennem Aarhus Havn. At nogle af de virksomheder nu er imod havneudvidelsen, er for mig et udtryk for, at de ikke har sat sig ordentligt ind i projektet. Og det undrer mig virkelig, siger Thomas Haber Borch og tilføjer:

- De er jo selv medvirkende til, at vi har behov for en udvidelse.

De siger, at det ikke skal være for deres skyld, at man udvider havnen?

- Det er utroligt, så mange mennesker, der er kompetente i havnedrift uden at have været på besøg. De ved jo ikke hvad, der er behov for på havnen, ligeså lidt som jeg ved, om der er behov for at åbne en ny dagligvarebutik et sted. Og når de mener, at vi ikke skal udvide for deres skyld, er det det samme som at sige, at "vi skal være her", mens alle andre må tilsidesættes.

De opfordrer til, at I ser på alternative løsninger som en tørhavn på land?

- Der er ingen alternativer. Vi kan ikke etablere en tørhavn, for så havde vi jo gjort det allerede. Udvidelsen ud i vandet er astronomisk dyr, og det ville der ikke være nogen logik i at udføre, hvis ikke det er fordi, vi netop har brug for det, fastslår Thomas Haber Borch.

Formanden for Erhverv Aarhus støtter en udvidelse, men peger på, at I måske kan udvide i mindre etaper i takt med behovet?

- Det er jo netop planen, at udvide i etaper i takt med behovet. Vi bygger jo ikke etaperne, hvis ikke der er et behov. Der skal være nogle kunder, der kan medvirke til at finansiere udvidelsen, ellers gør vi det ikke. Og udvidelsen kommer til at foregå over mange år.

De to store virksomheder opfordrer også til at optimere  og i højere grad at fokusere på havnerelaterede aktiviteter?

- Vi er altid meget hårde i forhold til hvad der er havnerelateret og ikke. Og ja, vi har en synshal på havnen, der syner lastbil-chassis'er. Men hvis den skulle flyttes ind på land, ville et par tusinde lastbiler skulle pendle derind for at blive synet. Er det bedre?

Hvad vil du gøre i forhold til Salling Group og Arlas direktører, der altså fraråder en udvidelse og anbefaler at se på alternativer?

- Jeg vil selvfølgelig gerne mødes med dem, så de kan få en større indsigt i behovet. Jeg tror deres svar er udtryk for, at de ikke kender projektet godt nok. Jeg kan i hvert fald se, at de har lyttet mere til modstanderne end til os og den omfattende VVM-rapport, der er udarbejdet. Alene det at foreslå Grenaa Havn som et alternativ er jo grebet ud i luften.

Hvorfor kan Aarhus ikke samarbejde med Grenaa og fordele trafikken mellem de to havne?

- Jeg tror ikke, at nogen i Aarhus Kommune vil bede Grenaa Havn om at overtage godset. Men selvfølgelig står det enhver frit for at søge andre steder hen, og der er masser af havne at vælge imellem: Grenaa, Fredericia og Aabenraa. Men Aarhus er den eneste havn, der kan modtage de allerstørste containerskibe og som har kraner til det.

Thomas Haber Borch giver det eksempel, at Grønlandstrafikken med Royal Arctic Line er ved at blive flyttet til Aarhus Havn fra Aalborg.

- Det betyder, at hvor skibene med fisk før sejlede til Aalborg og omlastede til lastbiler, der så kørte på motorvejen til Aarhus, hvor de omlastede til de store containerskibe, der kunne sejle fisken videre ud i verden, kan man nu lægge til i Aarhus og omlaste direkte til de store containerskibe.

Men er behovet der for mere plads?

- Ja, vi driver en erhvervshavn med stigende efterspørgsel på arealer, fordi Aarhusregionen har behov for telefoner, tøj, mad og andre varer, der kommer med skibe frem for med fly og lastbiler, fordi det er billigere og mere miljøvenligt.

Havnedirektøren undrer sig over, at Arla og Salling Group ikke har søgt mere viden om behovet og projektet før de sendte deres høringssvar.

Hvordan har I selv inddraget virksomhederne i projektet?

- Vi har i den grad forsøgt at informere, men grundet corona har det har været svært at samle folk til informationsmøder. Informationerne er så delt gennem medierne og i vores nyhedsbreve og Linkedin. Vi har virkelig forsøgt at orientere om, hvad det handler om.

Nu skriver de to direktører, at de gerne vil beskytte strandlinjen og den unikke udsigt af hensyn til deres ansatte og rekrutteringen af medarbejdere. Ser du, at de kan have andre interesser - for eksempel, at de selv bor i området?

- Det kan jeg ikke udelukke, men det ved jeg ikke, så det vil jeg ikke kommentere, svarer Thomas Haber Borch.