Annonce
Aarhus

Her er hovedpunkterne fra sagen om skandalechefen

Efter mere end fire måneders arbejde, er revisionsfirmaet Ernst & Youngs specialafdeling for afdækning af snyd og svindel –”Fraud Investigation & Dispute Services" – kom rapporten om den bortviste topchef, Claus Pedersen, og Center for Byens Anvendelse i mandags.

Det er en rapport, der på stort set alle områder underbygger og forstærker den serie af artikler i Århus Stiftstidende, der fra slutningen af oktober 2016 startede hele sagen.

Avisen kunne dengang blandt andet afsløre, at Claus Pedersen havde skaffet sponsorer til badmintonklubben Triton Aalborg, hvor han var bestyrelsesmedlem, blandt maskinhandlere med million-aftaler med kommunens Natur og Vejservice, hvor han selv var chef.

Avisen afslørede også, at Natur og Vejservice i en række tilfælde under Claus Pedersens ledelse havde undladt at sende million-indkøb og andre større opgaver i lovpligtigt udbud, hvor flere firmaer kan byde ind og kommunen dermed sikre sig billigst mulige pris.

En artikel beskrev, hvordan der i Natur og Vejservice blev fiflet med priserne, når man gav tilbud på opgaver, der skulle udføres for Center for Byens Anvendelse.

Ved at sætte priserne kunstigt lavt – under 300.000 kr. – sikrede Natur og Vejservice sig, at opgaverne ikke skulle i udbud, hvor private firmaer kunne byde ind. I stedet giv arbejdet til Natur og Vejservice selv – der efterfølgende sendte regninger på, hvad det reelt havde kostet at lave arbejdet.

Efter at artiklerne begyndte at rulle i avisen, blev Claus Pedersen sendt hjem, og der blev rejst en personalesag mod ham. 7. november sluttede hans ansættelse i Aarhus Kommune med en fratrædelsesaftale – læs: Fyring med løn i et år.

Hen imod jul blev Claus Pedersen så bortvist, efter at der under revisionens undersøgelser var dukket forhold op, der ifølge Aarhus Kommune tydede på, at chefen havde beriget sig på kommunens regning.

Under sagens forløb har avisen kunnet berette om, hvordan der herskede en frygt-kultur i Claus Pedersens afdelinger: Tidligere medarbejdere er stået frem og har fortalt om, hvordan kritik af ledelsens dispositioner førte til, at medarbejdere blev kørt ud på et sidespor og i nogle tilfælde reelt blev afskediget.

Frygtkulturen viste sig også, da avisen kunne fortælle at en række medarbejdere hos Natur og Vejservice gerne ville give oplysninger videre om forhold i afdelingen, men at de ikke turde går til direktøren for Teknik og Miljø, Erik Jespersen, med dem.

Det førte til, at revisorerne fra Ernst & Young i stedet blev udpeget som dem, medarbejderne kunne henvende sig til. I alt har revisorerne interviewet omkring 48 nuværende og tidligere medarbejdere som led i deres undersøgelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce