AARHUS: 5.500 grader. Så varmt er der dybt inde ved jordens kerne.
Og den varmekilde vil Aarhus nu vise resten af verden, hvordan man udnytter i den grønne omstilling ved hjælp af såkaldt geotermi: det varme vand, der findes få kilometer under fødderne på os.
Det kom frem på et pressemøde i dag, hvor AffaldVarme Aarhus og Innargi - flankeret af både ministre samt byens borgmester og miljørådmand - løftede sløret for en aftale om at opføre det største geotermiske anlæg endnu set inden for EU's grænser.
- Geotermi er ikke afhængig af, om solen skinner eller vinden blæser. Den er konstant og stabil, og det er en af de helt store udfordringer i den grønne omstilling, lød det på pressemødet fra finansminister Dan Jørgensen (S), inden han henvendte sig til borgmesteren:
- Så Jacob (Bundsgaard red.); du skal nok forberede de århusianske hoteller og restauranter på, at der kommer lidt flere besøgende fremover, for det her vil man kigge på med interesse.
165.000 ton CO2-reduktion
Konkret kommer aftalen til at betyde, at 20 procent af fjernvarmen i Aarhus Kommune - svarende til varmebehovet hos 36.000 husstande - fra 2030 vil stamme fra geotermi.
Steen Stavnsbo (K), rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.På længere sigt er det et projekt, der har potentiale til at række langt ud over kommunegrænsen og de omegnskommuner, vi i dag forsyner med fjernvarme.
Og omsat til CO2-udledning vil det svare til en reduktion på op mod 165.000 ton om året.
Det er ifølge aftalens parter første gang, at geotermisk fjernvarme bringes i spil i stor skala.
Direktøren i AffaldVarme Aarhus, Bjarne Munk Jensen kalder nyheden 'historisk'.
- Geotermi er en vedvarende energikilde og dermed et vigtigt skridt i vores bestræbelser på at få meget mere vedvarende energi ind i fjernvarmen. Det er en forudsætning for, at vi i 2030 kan nå i mål med at udfase importerede træpiller.
Den nyligt tiltrådte rådmand for teknik og miljø, Steen Stavnsbo (K), kaldte geotermi for 'en vigtig brik' fremtidens grønnere energisystem, der kan bringe Aarhus tættere på ambitionen om at blive klimaneutral.
- På længere sigt er det et projekt, der har potentiale til at række langt ud over kommunegrænsen og de omegnskommuner, vi i dag forsyner med fjernvarme.
Der findes i forvejen tre mindre geotermianlæg i Danmark - i København, Sønderborg og Thisted. I udlandet anvendes geotermianlæg blandt andet i byer som Paris, München og Toscana-området i Italien, men anlægget i Aarhus bliver altså nævnt det største indenfor EU's grænser.
Forbrugeren er uden risiko
Innargi skal nu bore de første efterforskningsbrønde i Aarhus. De skal vise, om undergrunden kan levere den forventede varme og give den sidste viden til det endelige design af det kommende anlæg.
- Det praktiske arbejde begynder nu. Der kommer til at ligge syv anlæg i hele Aarhus, hvor man starter med et prøveanlæg, som man er ved at finde ud af placeringen på, fortæller Bjarne Munk Jensen.
I samme omgang slår han fast, at der kommer en borgerinddragelsesproces i forbindelse med udvælgelse af de områder, anlæggene skal ligge i.
Planerne har været længe undervejs, men blandt andet bekymringer om, hvad projektet ville få af betydning for de århusianske forbrugeres varmeregning har flere gange spændt ben.
Den endelige løsning bliver, at Innargi, der er ejet af A. P. Møller Holding og nu får både ATP og NRGI med ombord som investorer, påtager sig den økonomiske risiko, så forbrugeren ikke ender med regningen, hvis der opstår uforudsete udgifter - eller hvis potentialet ikke er så stort som antaget.
Aftalen realiseres desuden uden økonomisk støtte fra staten.
Anlægget forventes allerede at kunne levere varme fra 2025, selvom det først forventes helt færdigt i 2030.
Den forventede levetid er 30 år.
