Annonce
Debat

Hvis Kongelunden er svaret, hvad var spørgsmålet så?

"Det forekommer mærkværdigt, at Aarhus Kommune på nuværende tidspunkt vælger at investere massivt i et allerede særdeles attraktivt grønt område. Især når man tænker på, hvad en sådan investering kunne have udrettet i byen som helhed i forhold til at etablere og fremtidssikre nye rekreative områder", skriver Rune Christian Bach og Jens Christian Pasgaard. Tegning:: Jens Nex

I Aarhus Kommunes nye budgetforlig er der afsat 250 millioner kroner til det område, der for nyligt er blevet døbt Kongelunden. I Aarhus-regi er det et uforholdsmæssigt stort beløb set i forhold til, at området allerede i dag rummer ekstraordinære grønne og rekreative kvaliteter.

Hvis prognoserne holder stik, skal vi inden 2050 finde plads til ikke mindre end 100.000 nye århusianere. Aarhus bliver således en markant tættere by, og i den forbindelse er det afgørende, at investeringer i grønne arealer og grønne mellemrum matcher byens investeringer i strategisk byggemodning.

Det forekommer mærkværdigt, at Aarhus Kommune på nuværende tidspunkt vælger at investere massivt i et allerede særdeles attraktivt grønt område. Især når man tænker på, hvad en sådan investering kunne have udrettet i byen som helhed i forhold til at etablere og fremtidssikre nye rekreative områder.

Annonce

Kongelundsprojektet giver anledning til at adressere kommunens helhedsplanlægning og helhedstænkning. Hvilke bymæssige spørgsmål burde være stillet forud for vedtagelsen af Kongelundsprojektet?

Hvis vi først retter fokus mod Kongelundens tilblivelse, så er det interessant at nærstudere, hvordan vi nåede frem til netop dette projekt og denne projektkonstruktion.

Ønsket om at få et moderne og mere intimt fodboldstadion (uden atletikbane) er gennem årene kommet til udtryk i flere projektforslag. Debatten førte til, at Aarhus Kommune i 2018 fik udarbejdet en "Analyse af mulighederne for en udvikling af stadionområdet", der indtænkte arealerne omkring stadion som en del af planen og opstillede fire scenarier, der indeholdt større eller mindre områder til arealudvikling. Nye boligbebyggelser skulle indgå i projektets overordnede økonomi.

Scenarierne ledte til debat, hvor flere aktører udtrykte kritik af planerne og deres finansieringsmodeller, men det var først i februar 2019, at udviklingen for alvor tog fart, hvor forslaget "Aarhus Folkepark" blev lanceret i pressen.

Forslaget var udarbejdet i forlængelse af kommunens egne analyser og scenarier, og udover et nyt fodboldstadion og et nyt atletikstadion kunne man få plads til alle nuværende idrætsfaciliteter (inkl. væddeløbsbanen), og samtidig give plads til 110.000 etagemeter boliger (ca. 1.000 boliger med dertilhørende parkeringspladser) placeret omkring cykelbanen og i det trekantede areal syd for væddeløbsbanen. Forslaget omfattede arealudvikling og dermed frasalg af jord. I dette tilfælde frasalg og privatisering af særdeles attraktive arealer.

Projektet blev imidlertid standset, da Henrik Lind og Salling Fondene i december gav tilbud om at donere 500 millioner kroner til et nyt fodboldstadion. Med donationen fulgte et krav om at lave en helhedsplan for området, der først og fremmest kunne sikre dets kvaliteter. Men den helt store gevinst for mange borgere og brugere (og for mange by- og landskabsarkitekter) var, at donationen fik bremset planerne om at indarbejde boligbebyggelser i stadionområdet.

Status er, at Aarhus Kommune har fået en gave på 500 millioner kroner til et nyt stadion. Til gengæld har de lovet ikke at spolere områdets kvaliteter samt at bevilge 250 millioner kroner til projektet.

Men selvom vi er glade for, at der ikke skal fyldes boliger i Kongelundsområdet og selvom vi altid er glade for, at der investeres i grønne områder, så står vi nu med en følelse af, at kommunen prioriterer borgernes penge forkert.

Er der reelt tale om, at kommunen har følt sig presset? Og stiller vi de rigtige spørgsmål? Hvis Kongelunden er svaret – hvad var spørgsmålet så?

For hvad var det EGENTLIG, der bragte os i denne situation? Hvad er det for et problem, man fra kommunens side bruger 250 millioner kroner på at løse? Er det penge til et stadion? Eller er det en nyfunden nødvendighed af at have et outdoor-område "af international klasse"? Need to have or nice to have?

Hvis vi starter med stadion: Vi underkender ikke, at det kan være et ganske legitimt ønske at få et nyt fodboldstadion uden atletikbane. Men her er det også vigtigt at diskutere, om det ikke er et luksuriøst ønske med tanke på den nuværende brug af stadion?


Men med baggrund i ovenstående diskussion kunne vi godt drømme om, at kommunen blev mere bevidst om sine iboende kvaliteter. Tænk, hvis kommunen begyndte at investere i fremtidige store grønne træk. I fremtidigt arvesølv. Tænk, hvis man med den kvarte milliard kroner kunne skabe fremtidens grønne lunge – den nye ækvivalent til Riis Skov eller Botanisk Have - frem for at bruge pengene på rekreative forhold, der allerede findes, og som fungerer.


Som fodboldentusiaster kan vi sagtens forstå, at løbebanerne er et forstyrrende element, der giver en unødvendig afstand mellem tilskuere og spillere. Men spørgsmålet er, om de forstyrrer nok til, at man bruger 250 millioner offentlige kroner på at skille sig af med dem?

På trods af, at en del af områdets individuelle bygninger og konstruktioner står foran større renoveringsopgaver, så mener vi, at området allerede udgør en af byens vigtigste og mest oplevelsesrige åndehuller.

En af de ting, der gør området unikt er, at man har en bynær skov, der kan rumme både store attraktioner og foreningskulturer med uformelle rekreative tilbud. Oplevelsen af at gå i en skov med høje træer er til stede på trods af en allerede intensiv udnyttelse med punktvise spidsbelastningssituationer.

Når man taler trafikafvikling ved store events, giver det rigtig god mening at tale helhedsplanlægning. Men måske er der en pointe i, at de forskellige funktioner har sine individuelle domæner, sine individuelle livsformer og sine særegne grønne karakterer.

Jacob Bundsgaard har fremhævet, at man ønsker at "samle alle gode kræfter i en fælles ambition om at skabe landets bedste legeplads". Men spørgsmålet er, om det eksisterende kludetæppe af funktioner indlagt i skoven ikke netop allerede er landets bedste legeplads. I al sin uorden.

Hvis vi vender tilbage til artiklens indledning, hvor vi omtalte Aarhus' hastige vækst, så står vi overfor et helt afgørende planlægningsspørgsmål: Hvordan skaffer vi rum til 100.000 mennesker? De bynære landskaber og bynære skove vil komme under pres, når byen vokser. Så selvom kommunen, helt fornuftigt, arbejder med "byvækst i prioriterede akser", så kan man også mærke en stigende interesse for atter at sprede byen ud. Flere politikere har talt for at skaffe plads til flere parcelhusudstykninger. Alt i alt betyder det, at Aarhus Kommune, som helhed, bliver tættere.

Kommuneplanen indeholder fine overvejelser om, hvordan by og oplandsbyer bør udvikle sig i samspil med blå og grønne korridorer. Men spørgsmålet er, om der investeres nok i disse initiativer. Man kan få rigtigt meget park og grøn struktur for 250 millioner kroner. Vi ved, fra analyser i København, at det økonomisk er fornuftigt at investere i grønne områder.

Men med baggrund i ovenstående diskussion kunne vi godt drømme om, at kommunen blev mere bevidst om sine iboende kvaliteter. Tænk, hvis kommunen begyndte at investere i fremtidige store grønne træk. I fremtidigt arvesølv. Tænk, hvis man med den kvarte milliard kroner kunne skabe fremtidens grønne lunge – den nye ækvivalent til Riis Skov eller Botanisk Have - frem for at bruge pengene på rekreative forhold, der allerede findes, og som fungerer.

Annonce
Kultur For abonnenter

Aarhus Street Food udvider: Ombygning giver plads til nye køkkener og flere siddepladser til gæsterne

Danmark

Onsdagens coronatal: Rekord i smittetal - for første gang over 5.000 smittede på ét døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Corona-stramning i Aarhus: Børn skal afleveres udenfor børnehaven og skolers julefester aflyses

Kultur For abonnenter

Derfor kommer Muhammed-tegningerne ikke med på  museum for bladtegninger i Den Gamle By

Alarm 112

Kattegat truer Kattegatcenteret: Beredskabet kæmper for at holde vandet ude

Aarhus

Aarhus blev i første omgang snydt for det sjove sne: - Jeg er ret sikker på, I vågner op til det torsdag

For abonnenter

Mette F. opfordrer til at tage imod tredje stik - men vil ikke tvinge nogen

AGF For abonnenter

Stiften finder historiens bedste AGF-spillere: Se nummer 41 til 50

Debat

Vi skal gøre Danmark rigere: Lige nu skubber regeringen bare problemerne foran sig

Aarhus

1200 læger afleverer underskrifter med støtte til kollegaer: - Håndteringen af sygeplejerskernes overenskomstforhandlinger har været en katastrofe

Susanne mistede sin mor og lillebror, da et fly ramte familiens hus: - Vorherre og jeg er ikke på talefod

Alarm 112

Politiet efterlyste ældre mand: Fundet i god behold af familien

Aarhus For abonnenter

Fem spørgsmål til coronaeksperten: Skal vi være bange eller glade for Omikron-varianten?

Erhverv

Salling har brudt overenskomst i mere end 20 år: Udbetalte ikke overarbejde efter reglerne

Annonce