Annonce
Aarhus

Hvorfor er det nu, Aarhus kalder sig Smilets by?

Anders Skaarup fra Steet Coffee i Brammersgade med hæderen. Cafeen er et smilehul. Foto: Hans Petersen

Find ud af, hvorfor Aarhus hedder 'Smilets By'.

Det der med, at Aarhus kalder sig smilets by, det kommer af...

Annonce

Næppe var Århus Stifts­tidende kommet ud til læserne mandag, før flere ringede og gav nøjagtig samme forklaring:

»At Aarhus kalder sig smilets by har intet at gøre med, at byens borgere har let til smil. Det skyldes noget helt andet. For mange år siden, da der sejlede natfærger, Hans Broge og C. F. Tietgen, mellem Aarhus og København, var det et smukt syn, når man sejlede ind til Aarhus og solen skinnede over byen - færgen sejlede fra København ved midnat og var i Aarhus om morgenen. Det var kaptajnerne på bådene, som kunne se, hvordan byen smilede,« forklarer læserne samstemmende.

Anledningen er en artikel i mandagsavisen om fem studerende, som har uddelt Smilehuller til tre af byens forretningsdrivende, fordi de smiler, og de unge savner smilet i byen.

Men læsernes forklaring får ikke lov at stå alene.

I bogen »Bare de synger om Århus, ikk’ å« har journalist Uffe Normand andre forklaringer:

Kong Frederik IX spurgte fra balkonen på Amalienborg, hvad der er blevet af det dejlige, danske smil. Den greb turistforeningen i Aarhus. Her havde smilet hjemme.

Det var i begyndelsen af 1950erne.

Tandtekniker Leo Kæraa havde omkring 1940 foreslået sloganet til Aarhus Reklameforening og brugte det selv i annoncer.

Der er endnu en forklaring:

Benævnelsen Smilets By kom efter et bestyrelsesmøde i Aarhus Turistforening 17. marts 1938. En folder med sloganet blev trykt i 50.000 ­eksemplarer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce