Annonce
Sport

Hyggefodbold på topplan

Aarhus Fremad gik fra den ene dag at spille med reklamer for det lokale storcenter og pizzeria på brystet til den næste dag at åbne Superligasæsonen foran 15.500 tilskuere og på direkte tv.

25. juli, 1997 ved 22-tiden, Café Ziggy

fans.TIF fodbold Aarhus-fremad fans

Én efter én rejste gæsterne på Café Ziggy sig og klappede. Sekunderne forinden var Aarhus Fremads spillerbus rullet op foran cafén i Tordenskjoldsgade på Trøjborg.

Aarhus Fremad

Fortællingen om Aarhus Fremad i Superligaen er historien om et seriehold, der pludselig spillede i Parken og på Brøndby Stadion og i samme liga som Ebbe Sand, Stig Tøfting og Brian Laudrup.

Det er en beretning om nogle spillere, der nød hinandens selskab og for manges vedkommende var kommet til Riisvangen fordi de var blevet afvist andre steder ? især hos naboen, storebror AGF.

Et stempel som historiens mest sikre nedrykker blev besvaret med en sæson, der chokerede fodbolddanmark ? og ikke mindst Aarhus.

For historien om Aarhus Fremads to år i Superligaen er også historien om en by, hvor alle de, der hadede AGF pludselig fik sat et navn på deres klub. De var ikke længere ?alt andet end AGF-fans?. For en periode holdt de med Aarhus Fremad.

Men et tragisk dødsfald og en håbløs økonomistyring fik historien om Aarhus Fremad til at miste sin uskyld. Dette er over tre afsnit fortællingen om Aarhus Fremads tid i Superligaen fra 1997 til ?99.

Afsnit 1: Efteråret 1997 og det unikke omklædningsrum (i dag)

Afsnit 2: Foråret 1998 og den evige besættelse af AGF (27/12)

Afsnit 3: Sæsonen 1998-99 og lederne... (28/12)

Sådan er artikelserien blevet til

De oplysninger, der fremgår af artikelserien er kommet frem gennem interviews med en række af de spillere, trænere, ledere, som var omkring Aarhus Fremad da klubben var i Superligaen.

Desuden bygger artikelserien på en gennemgående research af arkivmateriale samt statistik.

Henrik »Pot« Jespersen og Søren Hermansen og Brian Priske og resten af Aarhus Fremad-truppen var på vej ind for at få en velfortjent fyraftensøl. På Café Ziggy, selvfølgelig. Det sted, Aarhus Fremad-spillerne altid søgte i retning af når en hjemmekamp skulle skylles ned. Formand Jan Hammerholt havde fået lavet en sponsoraftale med stedet om en gratis omgang hver gang Fremad vandt. De øl blev som oftest hævet.

Annonce

For Aarhus Fremad vandt nemlig så godt som hver gang i årene op til den dag, de lokale gav spillerne en stående ovation. Det var en fredag. Den 25. juli 1997 for at være præcis.

Aarhus Fremad havde netop spillet sin første Superligakamp i historien. Mod AGF. På Århus Stadion. På direkte tv. Det var en dansk sommeraften når de er bedst. Fremad havde vundet 2-1. Alt var perfekt.

Henrik Bundgaard og Gregers Ulrich og Ken Martin og alle de andre lykkelige deltids professionelle fodboldspillere fik deres øl. Og lige en til. Og et sted at sidde, i øvrigt. Aarhus Fremad er Trøjborgs hold. Og når man lige havde slået AGF, var det mindste man på Ziggy kunne gøre at give sin stol til en af de udmattede helte.

Fjernsynet, der kørte i baggrunden, blev slået over på tekst-tv. Side 220. Superligastillingen. Aarhus Fremad lå nummer ét. På toppen. Som Danmarks bedste hold.

Nuvel, der var kun spillet den ene kamp mellem Aarhus Fremad og AGF i det, der officielt hed Faxe Kondi Ligaen. De resterende kampe blev spillet søndag. Men stadigvæk. Holdet fra Riisvangen, der 13 år tidligere spillede i serie 5, var nu blandt de 12 bedste hold i Danmark. Og imod alles forventninger startede man ikke med at falde igennem.***

Seks uger inden havde Aarhus Fremad spillet sig i Superligaen efter en 3-1-sejr på Høje Bøge Stadion mod Svendborg.

Det var klubbens niende oprykning siden 1984. Fra serie 5 til Superliga på 13 år. Og så på dagen før moderklubben Aarhus Idræts-Club Fremad fyldte 100 år. H.C. Andersen kunne stadig overgås.

På dagen hvor oprykningen blev en realitet blev der på Riisvangen solgt t-shirts med påskriften. »Fremad i Superligaen. Vi har et problem! Hvordan rykker vi op næste år?«

Man havde sin egen sympatiske måde at promovere sig på. Blandt andet ved at kalde sig »Danmarksmester i oprykninger«. Og hvem kunne modsige dem?

Klubben havde i sin turboopstigning op igennem rækkerne markeret sig med formand Jan Hammerholt i spidsen ved blandt andet at give spillerne sponsorbiler da man var i serie 2. Og man tog på træningslejre i blandt andet Jugoslavien hvor man endda havde sine egne dommere med fra Danmark.***

25. juli, 1997 ved 18-tiden, Århus Stadion

Stadion Allé var fyldt med glade århusianere. De fleste med en øl i hånden. Sommeren viste sig fra sin bedste side, solen bagede og en ny Superliga-sæson var kun få timer fra kick-off.

Og så var der lige den detalje, at det dette år ikke kun var AGF, der skulle repræsentere Aarhus i landets bedste række.

Derfor gik der iblandt de mange hvidklædte tilhængere af sydbyens hold også grupper af sort og gul-klædte Fremad-supportere.

Inde på det gamle Århus Idrætspark for enden af Stadion Allé var der til gengæld hektisk. Alt skulle være klar til det opgør, hele byen havde snakket om siden den dag seks uger forinden hvor Fremad rykkede op.

Formand Jan Hammerholts ene søn var blevet sat til at skrive 'Aarhus Fremad' med spraymaling i græsset ved siden af udskiftningsboksene. Bokse, der havde fået sort/gule stole i modsætning til de røde, der normalt gjorde det som bænk når stadionets sædvanlige hjemmehold AGF optrådte der. På samme måde var målnettene og hjørnefalgene sorte og gule. Det var ikke AGF, der var på hjemmebane på Århus Stadion. Det var Aarhus Fremad. Forvirringen havde op til kampen været så total i Aarhus at stadiondirektør Ole Jean Nielsen i Århus Stiftstidende måtte udtalte følgende efter at have modtaget flere henvendelser fra undrende AGF-fans:

»Jeg vil gerne understrege en gang for alle. Det er Aarhus Fremad, som har hjemmekamp. Derfor gælder AGF-sæsonkort eller andre former for adgangstegn ikke på fredag.«

Hammerholts niece var trukket i en stor gul stof-tigerdragt og gjorde den som maskot mens bestyrelsesmedlem Morten Nysom, der blandt mange andre ting var stadionspeaker, forsøgte at finde sig til rette på sin nye hjemmebane.

Selv om Århus Stadion var ramt af byggerod oplevede han stadig bedre betingelser end de, som han havde på Fremads sædvanlige hjemmebane Riisvangen. Den havde man valgt at skifte ud med byens opvisningsstadion på grund af kravene til et Superligahold.

Nu sad Nysom ved siden af Danmarks Radios Carsten Løvshall, der skulle dække kampen i radioen.

Lidt derfra sad selveste Preben Elkjær og Frank Pingel. Sidstnævnte var stadig tilknyttet Fremad men var skadet på grund af et korsbånd, han ødelagde i en af de sidste kampe i 1. division. Han kom aldrig til at spille igen. Denne dag skulle han kommentere opgøret på tv sammen med Danmarks all-time bedste angriber for den nystartede tv-kanal TVS.

Under tribunen, som stadionspeakeren og mediefolkene sad på, lå omklædningsrummene. Aarhus Fremad var på hjemmebane så derfor var de selvfølgelig gået ind i hjemmeholdets omklædningsrum. Det der normalt bare hed AGFs omklædningsrum, forstås.

Herinde havde træner Per Bie fundet sin taktiktavle frem. Men i stedet for at komme med en lang smøre og en masse faderlige ord gav han sine spillere en overskift til oplægget.

»Om at have bolden og ikke have den,« stod der.

Og så bad han spillerne selv beskrive hvordan man skulle forholde sig i de to situationer.

»Spillerne gik derfra og følte, at de selv havde lagt taktikken. Og det gjorde de også. Jeg var kun katalysatoren, der havde haft overskriften med. Det gav et andet ejerskab,« husker Per Bie i dag.

Han havde tidligere givet spillerne fri og lavet en motivationstest på dem da resultaterne i en periode ikke var for gode i 1. division.

Trods det alternative oplæg havde Bie og assistenten Ole Brandenborg en grundlæggende teori, som de havde lært fra den norske landsholdstræner Egil »Drillo« Olsen. Den gik ud på at man stadig godt kan vinde fodboldkampe selv om man har bolden i mindre tid end modstanderen.

Fremad stillede til start med otte tidligere AGF-spillere den dag. Mod de forsvarende bronze-tagere.

Men alligevel var man så fræk at rende med det hele. Efter kun otte minutter sendte den lille angriber med strithåret, Søren Hermansen, bolden i en bue rundt om AGF-målmand Lars Windfeld. 1-0. Kampen bølgede frem og tilbage efterfølgende inden Gregers Ulrich efter en god time kunne chokere det forventningsfulde århusianske publikum og gøre det til 2-0 efter et langt indkast fra Thomas »Foto« Nielsen, der var blevet forlænget.

Lige netop indkastene bed AGF-træner Peter Rudbæk mærke i efter kampen, da han med en hvis sarkasme udtalte:

»Mon ikke de brugte 23 minutter af første halvleg på deres dødboldssituationer.«

Den tidligere håndboldspillers lange indkast var simpelthen en del af Fremads taktik.

AGF nåede at pynte på resultatet seks minutter før tid ved Allan Reese. I slutminutterne havde Fremad-spillerne brugt kræfterne op. Reese ramte stolpen, Torben Piechnik og Mads Rieper fik hovedstødsmuligheder, de sendte lige over mål.

Men da Claus Bo Larsen fløjtede af stod der 2-1 et på den store lystavle bag det ene mål.

For første gang siden Fuglebakken i 1976 var AGF ikke det bedst placerede århusianske hold i dansk fodbold.***

3. august, 1997 klokken 15.00

Der blev pludselig stille på Kjær og Calle's sportscafé i M.P. Bruunsgade midt i Aarhus.

På en af de mange tv-skærme, der hang mellem fodboldtrøjer fra Peter Schmeichel, Stig Tøfting og Michael Laudrup kunne bargæsterne se Søren Hermansen bringe Aarhus Fremad foran 2-1 på Brøndby Stadion.

Det var Fremads anden kamp i Superligaen. »Den stensikre nedrykker« førte pludselig 2-1 i hovedstaden over Danmarks uden sammenligning bedste fodboldhold, den forsvarende mester. Der var stilhed i stedet for jubel. Måben. Hvor godt var det Aarhus Fremad-hold egentligt? Det prestigefyldte opgør fra England mellem Manchester United og Chelsea, der kørte på andre og større skærme på caféen blev for en stund vendt ryggen. Ikke alene blev en Aarhus Fremad-kamp vist i tv for anden uge i træk – og for anden gang i klubbens historie. Man var også ved at tage fusen på Peter Møller, Ebbe Sand, »Faxe«, Dan Eggen og Morgen Krogh.

Alt skulle dog blive bragt i orden. Bo Hansen udlignede efter en time og via to ærgerlige målmandsdrop af Henrik Bundgaard tabte Fremad 2-4 på mål i de sidste ti minutter.

Det med at lulle mål ind i slutminutterne var i øvrigt noget, Fremad skulle gøre til en kedelig vane.

Efter kampen udtrykte succestræneren fra Brøndby Ebbe Skovdahl sin respekt for Fremad. »Ulrich, Hermansen og 'ham 14eren' var gode,« sagde han. Sidstnævnte blev kaldt Frank Krogsdal i Aarhus.***

5. september, 1997 klokken 15.00, Odense Stadion

Et stjernespækket OB-hold havde fået en elendig start på sæsonen med én uafgjort som de bedste resultat i de første seks kampe.

Fremad havde kun samlet fire point sammen i samme periode og var efter den eventyrlige start gået i stå. Gang på gang faldt man på konditionen og tabte point i slutminutterne. Og i Odense var det ved at gentage sig. Søren Hermansen havde bragt gæsterne foran men Wassim El Banna havde udlignet allerede i 1. halvleg. Efter pausen kom Fremad under et massivt pres men for en gangs skyld holdt men ud. Især ved hjælp af Henrik Bundgaard i målet, der fik et 10-tal på 13-skalen i Stiften.

»Vi brugte de midler vi havde og spillerne viste en fantastisk vilje. Det er helt sikkert noget, der giver tro på fremtiden,« sagde træner Per Bie efter kampen.

Et par dage senere blev han afskediget og erstattet af navnkundige Viggo Jensen.

Bie havde et fuldtidsjob som ejendomsmægler i Home ved siden af trænerhvervet. Jan Hammerholt ønskede en træner på fuldtid men Bie ønskede ikke at opgive sin erhvervskarriere. Derfor blev parterne nødt til at skilles. Per Bie er i dag administrerende direktør for Danbolig.

På trods af kun syv kampe i Superligaen og i alt to et halvt år i Fremad nåede han at sætte sit præg på truppen.Kim Poulsen havde sammen med Jan Hammerholt i 1980erne og start '90erne bygget en ånd op i Aarhus Fremad som Bie videreførte.

Det faktum, at mange af spillerne var amatører hvor nogle fik lidt håndører, betød, at man tiltrak en masse studerende. Og så spillere fra AGF. Den slags, som klubben fra Fredensvang ikke fandt gode nok.

De fandt lykken i Fremad hvor der var pusleborde på toiletterne og gratis shampoo til spillerne. Det var en familieklub hvor man tog sig af sine spillere.

Derfor fandt man midt i 1990erne på sloganet »Hyggefodbold på topplan« og printede det på gule streamers til at sætte i bagruden. Aarhus Fremad var mere end en fodboldklub. Det var en livstil.

Miljøet i klubben var ikke som i mange omklædningsrum i fodboldverdenen. Med AGF som den diametrale modsætning. På Fredensvang var det kæft, trit, retning og rangorden.

I Fremad talte man om tingene, som man var vant til fra studiemiljøet.

»Fordi mange af spillerne studerede ved siden af havde de også brug for noget andet end at få at vide hvornår de skulle løbe til højre og venstre. De skulle tales til med et højere lixtal end fodboldspillere normalt skal,« husker Per Bie i dag.

De mange AGF-spillere med Jimmy Mørup, Lars Klausen og Henrik Jespersen i spidsen, der kom i starten af 90erne, lærte dog fra sig af begrebet vindermentalitet.

»De sagde, at de spillede fodbold fordi det var sjovt. Det gjorde vi også. Men vi synes nu det er sjovest at vinde,« siger Mørup i dag.

De unge studerende og de mange, der havde snust til den hårde AGF-opdragelse gav et unikt miljø.

Jesper Sommer, der kom fra Sjælland til Fremad i 1998, husker da han mellem to træninger lå og slappede af i klubhuset og Brian Priske pludselig lagde sig op ad ham for også at få en lur. Det gav et gisp i Sommer, der udbrød: »Hvad fanden sker der!« Men Priske svarede »Jeg skal da putsove«.

Og sådan blev det så. Sådan gjorde man åbenbart i Fremad, fandt Sommer ud af.***

21. september, 1997 klokken 15.00, Parken

Viggo Jensen rejste sig fra sin plads i bussen og bevægede sig op til chaufføren.

»Hvordan ser tidsplanen ud?« spurgte den nye Fremad-træner.

»Det passer med, vi er der halvanden time før kampstart,« svarede chaufføren.

»Så må du sætte farten ned. Jeg har jo sagt, at vi skal ankomme til Parken én time før kampstart,« vrissede Viggo Jensen.

Den tidligere OB-, Silkeborg- og U/21-landstræner havde sine vaner. Og dem skulle en buschauffør i god tid ikke lave om på.

Fremad havde fået en mand ved roret, man vidste kun skulle være der til vinterpausen hvor han havde lavet en aftale med Esbjerg fb. Men han havde stadig sin måde at gøre det på. En opskrift på succes.

Tre timer senere jublede de i gæsteomklædningen i Parken blandt spabade og private omklædningsbåse. Superligaens duks, de dyre drenge fra hovedstadsklubben, kunne ikke knække Fremad fra Trøjborg.

En pragtpræstation af højreback Lars Klausen sikrede 1-1. Et uvant rush op ad banen gav et straffespark og i slutminutterne måtte han ty til et saksespark på mållinjen for at redde det ene point.

Ifølge midtbanespilleren Lasse Sall var der tale om en decideret Viggo-effekt hos århusianerne.

»For første gang spillede vi bolden rundt i stedet for at sparke. Vi har trænet boldberøringer hele ugen,« sagde Sall efter kampen.

På vej hjem i bussen delte Viggo Jensen ud af konens hjemmebagte chokoladekage.***

17. oktober, 1997. Klokken 19.00. Århus Stadion

»Sommer, sommer og sol. Så er Fremad i 1. division,« sang AGF-tilhængerne før det andet lokalopgør.

Det var ikke længere varmt og nyhedsværdien var væk. Men 5301 fremmødte var stadig skuffende.

Mens AGF på banen fik rettet op på rangordenen med en klar 2-1-sejr var det – foruden at Lasse Sall scorede direkte på et hjørnespark – en episode op til kampen, der stjal opmærksomheden.

Mr. AGF, Stig Tøfting, lå nemlig i meget konkrete forhandlinger med Aarhus Fremad om et skifte. Plæneklipperen var kommet i unåde ved Roald Poulsen i sin nye klub OB og ville væk. Fremad var klar til at betale en overgangssum til fynboerne plus Tøftings høje løn, der lå et godt stykke over hvad Fremad-spillerne ellers fik. Der var dog et problem.

Tøfting ville have indskrevet i sin kontrakt, at han kunne rejse frit hvis Fremad rykkede ud. Den risiko turde man ikke tage og handlen endte med at falde til jorden. Tøfting tog i stedet til MSV Duisburg i Bundesligaen.***

2. november, 1997 klokken 15.00, Århus Stadion

Der skulle ske noget med Fremad-truppen, mente Viggo Jensen. Et frisk pust. Han ringede derfor til sin gode ven Richard Møller Nielsen, som han havde vundet EM i '92 med fem år forinden. Ricardo var nu landstræner for Finland og havde derfor et godt indblik i markedet deroppe nord på.

Saku Puhakainen, svarede Richard Møller Nielsen i røret. Den lille offensiv spiller spillede for TPS Turku, men den finske liga var allerede gået til vinterpause. Derfor fik Fremad lov til at leje ham året ud.

Der skulle kun gå ti minutter før den lille finne havde scoret sit første mål. På hovedstød endda. De 169 centimeter var ingen hindring for den slags.

Fremad havde vundet ugen forinden i Lyngby. Med en sejr over Ikast ville man for første gang i lang tid komme over stregen.

Og smilene blev hurtigt brede. Jakob Berger og Thomas Nielsen gjorde det til 2-0 og 3-0. Men så skete det igen.

Med 20 minutter tilbage scorede Lars Brøgger for Ikast. Og 12 minutter senere stod der pludselig 3-3.

Finske Puhakainen nåede at tænke, at fodbold da godt nok var en noget anderledes spil i Danmark end hjemme ved de tusinde søer.

I det samme skovlede Søren Hermansen – hvem ellers – i tillægstiden bolden over stregen. Jakob Berger nåede endda at gøre det til 5-3 inden Nicolai Vollquartz fløjtede af for sidste gang.

Stemningen var stadig høj da pressen blev lukket ind i omklædningsrummet og Berger udbrød:

»Nu skal vi på Nørre Aaby Kro og have wienersnitzel og romfromage!«

Årsagen: Viggo Jensen havde ved sin ankomst sat den gulerod – eller rettere snitzel – foran næsen på spillerne, at hvis de vandt to kampe i streg, så gav han en omgang af den berømte ret på Fyn hvor kødstykket eftersigende var så stort at man skulle putte kartoflerne under kødet for at have dem på tallerkenen.

Da Aarhus Fremad tre uger senere spillede årets sidste kamp, i Vejle, kørte man efter kampen på motorvejen i retning sydover i stedet for hjem mod Aarhus. Spillerne skulle have deres belønning af den afgående træner på restauranten på Fyn.

Størrelsen talte sandt, Jan Hammerholt lagde ud for Viggo Jensen. Det blev dog trukket i hans sidste løn, husker træneren i dag.

Der var gået fire måneder og 17 kampe siden Fremad-spillerne festede hele natten på Café Ziggy. Nu sad de igen og festede. Det gik faktisk godt.

Det ene point, man havde fået i 3-3-kampen i Vejle betød, at man overvintrede på den rigtige side af stregen. I det nye år ville man få Kim Poulsen, der tidligere havde været i klubben, som træner. Alle glædede sig.

Men ingen vidste på dette tidspunkt hvilken tragedie, der ville lamme Aarhus Fremad på dagen for starten på forårssæsonen...

Læs også afsnit 2: En arbejderklub med et storebrorkompleks og afsnit 3: Et eventyr med en forudsigelig slutning

Annonce
Aarhus For abonnenter

Flere føler sig til grin: Inge og Birgit er begge indkaldt til 'forundersøgelser' - i år 2027

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Lakserytteren tog en pause fra 'Vild med dans': Hyggede med sine fans i Salling

Kultur For abonnenter

Passionerede fugleentusiaster danner rammen om fortælling om frihed: En stork flyver ikke pludselig til Færøerne, fordi den har lyst

AGF

Forsvarsspiller imponerede i offensiven i pokalkamp: Er det Oliver Lund, der i fremtiden skal skabe målene i AGF?

Debat

Forbitrelse i Stavtrup: Det ville klæde byrådet at leve op til sine egne idealer

Sport

Bakken Bears åbnede ligaen mod sidste sæsons finalister: Kulissen gjorde en verden til forskel

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: En retro-oplevelse med en wienerschnitzel på størrelse og tykkelse med et dameblad

AGF

Se højdepunkterne: AGF går videre i pokalen på tre et halvt gyldne minutter

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aarhus

Se alle billederne: Så slidt er byens engang flotteste 'dame' i dag - men en opfriskning er på vej

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Alarm 112

Røver truede sig til penge ved 7Eleven: Stak af inden politiet dukkede op

Aarhus For abonnenter

Truels og Emil skal begge opereres: Den ene er indkaldt til undersøgelse om næsten tre år - den anden om syv år

AGF

David Nielsen hylder modstander efter pokalsejr: - Jeg får kuldegysninger over en fodboldklub som Frem

Annonce