Annonce
Aarhus

Kommunen til århusianere på Black Friday: - I skylder kommunekassen 385 millioner kroner

Skyldnerne i Aarhus må meget gerne slå et slag forbi Borgerservice i Dokk1 og betale deres gæld i stedet for at bruge pengene til en ny seng på Black Friday. Det giver også god samvittighed, siger kommunen. Foto: Kim Haugaard/Scanpix
Kommunekassen har masser af millioner til gode. Aarhus Kommune har på Black Friday et godt tilbud til århusianerne: Betal din gæld og slip for den sorte samvittighed

AARHUS: Slip af med den sorte samvittighed på Black Friday. Sådan lyder kommunens slagtilbud, som netop læner sig op ad Black Friday, hvor man vil hente 385 millioner kroner hjem, som borgerne skylder kommunekassen.

Beløbet svarer til, hvad tidligere beregninger har vist et nyt stadion i Aarhus koster.

Kommunens kampagne har specielt fokus på 8.650 skyldnere blandt byens knap 350.000 borgere. De har en samlet gæld på 59,7 millioner kroner og har modtaget et brev med en særlig opfordring til at blive gældfri.

Siden torsdag har kommunen sat ekstra mandskab på til at ringe til de mange skyldnere. Budskabet er det samme "Betal din gæld og slip for yderligere gebyrer og renter". Aarhus Kommune prøver nu at udnytte, at pengene traditionelt sidder løst til Black Friday. I løbet af dagen vil medarbejdere fra opkrævningen i Borgerservice opfordre til, at de der skylder penge til kommunen slipper af med deres sorte samvittighed på Black Friday.

På Strøget i Aarhus vil der på fredagens Black Friday være medarbejdere fra kommunens Borgerservice. Kampagnen er en del kommunens hidtil største indsats mod skyldnere, og den har allerede sikret kommunekassen mere end en million kroner.

Annonce

Gælden vokser og vokser

- Det er et stigende problem, at flere og flere ikke betaler deres gæld kommunen. Siden Skat stoppede med at inddrive, er gælden bare vokset og vokset. Derfor er vi nødt til at gribe til utraditionelle metoder, og de foreløbige erfaringer viser at det godt kan betale sig, siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad (R)

Det er med fuldt overlæg, kommunen udnytter Black Friday, forklarer chefen for indrivelsen af gælden i Aarhus.

- Vi har i de senere år lagt mærke til, at pengene sidder lidt løsere omkring Black Friday. Det ser ud til, at mange vælger at betale deres gæld til kommunen, når de alligevel har pungen fremme. I år vil vi undersøge, om vi kan forstærke den tendens yderligere, siger chef for Backoffice i Aarhus Kommunes Borgerservice, Finn Brunn Ravnsbæk.

814.746,28 kroner er allerede gået ind på kommunens konto, mens der indtil videre er indgået 130 afbetalingsordninger for yderligere 329.690,06 kroner. Det betyder, at kampagnens samlede resultat indtil videre er 1.144.436,34 kroner.

Rådmand: Kom i sving, Skat

- Det viser tydeligt, at det betaler sig at gøre en indsats. Jeg håber, at det budskab også snart når Skat og Christiansborg, siger Rabih Azad-Ahmad.

Medarbejderne fra opkrævningen kan fredag mødes på Skt. Knuds Torv mellem klokken 13 og 21. Det er ikke muligt at betale sin gæld på standen. Det kan man i stedet gøre på hjemmesiden aarhus.dk/betalnu, hvor det også er muligt og nemt at tjekke, om man har gæld til kommunen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce