Annonce
Kronik

Kronik: Blødersagen blev århundredets største menneskelige tragedie

For tid og evighed en skandale uden fortilfælde og en skamplet i dansk samfundshistorie med en sundhedsstyrelse, der sov, medicinalproducenter, der ville tjene penge, og en indenrigsminister, der ville spare.

Søndag 1. december 2019 markeres FN's Internationale Aids-dag til støtte for kampen mod aids over hele verden.

I 1980'erne ryddede Blødersagen – århundredets største menneskelige tragedie herhjemme – alle medieforsider og nyhedsflader og trak de helt store overskrifter – BT: "AIDS i donorblod: Vi kan alle blive smittede" og Ekstra Bladet: "Læger sprøjtede AIDS ind i døende".

For tid og evighed en skandale uden fortilfælde og en skamplet i dansk samfundshistorie med en sundhedsstyrelse, der sov, medicinalproducenter, der ville tjene penge, og en indenrigsminister, der ville spare.

Dengang blev 91 danske bløderpatienter smittet med dødelig hiv-virus, da deres livsnødvendige donorblod blev inficeret. Vi taler ikke om anonyme tal i en tør og kedelig statistik – vi taler om unikke og værdifulde menneskeskæbner, der nu kun havde barske lidelser og død at se frem til.

Allerede først i 1980'erne begyndte rygter, myter og skrækhistorier om aids at dukke op herhjemme for nærmest at gå i selvsving som "bøssepesten", der blev set som Guds straf over de homoseksuelle for et syndigt levned.

Hverdagens victorianske homofobi med løs sladder og giftige fordomme føg over ligusterhæk, altaner og stokroser, sneg sig ind i alle afkroge og skabte grobund for et menneskesyn, der forflygtigede al anstændighed og socialt ansvar.

I en tidsalder karrig med hjerte- og husrum og uden særligt højt til loftet blev der ikke levnet megen plads til dem, der skilte sig ud fra den ferske artighed. En hel befolkningsgruppe blev sat uden for det gode selskab og lagt for had og forfølgelse. Udstødt som pariaer, beskyldt for at være roden til al ondskaben.

Den gådefulde sygdom skabte nærmest paniske tilstande overalt i det globale samfund og ændrede verdens seksualmoral for altid. Samtidig blev hiv og aids-smitte konstateret blandt bløderpatienter, og i 1982 blev det allerførste tilfælde blandt blødere diagnosticeret i USA.

Dét fik fremtrædende læger og forskere herhjemme til i foråret 1984 at invitere alle bløderpatienter og deres ægtefæller/kærester vest for Storebælt til at deltage i et større forskningsprojekt i Aarhus. Bløderne mødte talstærkt op og fik taget blandt andet en række blodtests.

Aarhus-undersøgelsen afslørede, at godt en tredjedel af de testede blødere var konstateret hiv-smittede, men ingen af bløderne blev informeret om resultatet. Heller ikke dé blødere, der var smittede.

Da det i midtfirserne stod klart, at hiv-virus kunne smitte gennem blod, og at bløderpatienternes faktormedicin og donorblod kunne være smittebærende, slog Danmarks Bløderforening straks katastrofealarm.

Allerede fra 1980 kunne blødernes medicin varmebehandles og screenes, så der ikke var risiko for smitte. Bløderforeningen pressede på for at få sundhedsmyndighederne til at stille krav om screenet og varmebehandlet blod, der var garanteret fri for hiv-virus, men der blev truffet den beslutning, at det skulle der ikke ofres penge på.

"De kan rende og hoppe ..."

Dén rappe bemærkning skrev den ansvarlige minister, Britta Schall Holberg, dengang med kuglepen i margenen på Bløderforeningens ansøgning om bevilling af penge til at sikre rene blodpræparater. Hun havde tidligere i Politiken givet udtryk for, at hun ikke fandt aids i Danmark alarmerende og fandt det ikke nødvendigt, at regeringen brugte flere ressourcer på en forebyggende indsats.

Alt for sent reagerede danske myndigheder med at indføre krav om sikring af bløderpatienternes donorblod. Først med lig på bordet blev de nødvendige midler bevilget, og pr. 1. januar 1986 fik bløderne adgang til varmebehandlet faktorblod, ligesom blodet skulle screenes for hiv – dermed skulle faktorpræparaterne være dobbeltsikrede.

Det skulle senere blive afsløret, at Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og medicinalfirmaet Nordisk Gentofte havde indgået en hemmelig aftale om at opbruge et gammelt restlager af ikke-screenet faktorblod uden, at læger og patienter var vidende om det. Heller ikke ministeren eller Folketinget fik besked om det.

Det fik den tragiske konsekvens, at endnu en bløder – den sidste – blev smittet med hiv via sin faktormedicin i 1986/87 - selv om blodpræparaterne på det tidspunkt skulle være helt sikre.

Tre årtier senere talte Britta Schall Holberg ved et grundlovsmøde i Odense. Kun den ydmyge nonnedragt manglede, da den tidligere indenrigsminister som vor tids Moder Teresa med patos og engagement forkyndte sit budskab om medmenneskelighed og om dèt at være menneske:

"I dag handler det alt for meget om økonomi og penge, og for lidt om mennesker ...".

Epilog:

Aids har siden begyndelsen af 1980'erne kostet mindst 35 millioner mennesker livet, og FN anslår, at et tilsvarende antal i dag er smittet med hiv ...

Det lykkedes efter få år videnskaben at udvikle en effektiv behandling af aids, og lægerne i de rige lande kan i dag holde hiv-smitte i ave med medicin og patienter leve et nærmest normalt liv med sygdommen. Aids er stadig en dræber i den tredje verden ...

Annonce
blødersagenbløderblodbløderekronik nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus For abonnenter

Tøfting går til Herning: Men Gå-Petersen gik fra Aarhus til Paris og tilbage igen med to øl og en serveringsbakke

Annonce