x
Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Viden om kulstofkredsløbet er løsningen på vores udfordringer med klimaet

De fleste ved, at det er vigtigt, at vi handler på klimaudfordringen. Verdens temperatur nærmer sig 1,5 grads stigning (siden førindustrielt niveau), og det er ganske enkelt nok til at skabe en enorm ubalance på kloden, som truer dyre- og plantearter, som giver hav-vandstigninger og voldsommere vejr, som igen truer vores fødevareproduktion og, ja, livet på jorden i det hele taget.

Svaret er at genetablere balancen i kulstofkredsløbet: i transportsektoren, i byggebranchen og i landbruget. De løsninger, vi har brug for, findes allerede.

Kulstof indgår i alt organisk materiale. Det er nødvendigt for at opbygge planter og dyr. Når dyr og planter sidenhen ligger, som dødt materiale i jorden igennem mange tusinder af år, så opstår der kul og olie, som mennesker, siden den industrielle tidsalder, har brugt til at skabe superkræfter i produktionen. Det er vigtigt, at vi nu beslutter at lade de sidste olie-, gas- og kul-depoter blive i jorden og på havbunden. Vi skal lære at cirkulere det kulstof, der allerede er her, i stedet for.

En vis mængde kulstof er bundet i planter og andre levende organismer. Træer, eksempelvis, rummer et stort lager af kulstof, og det giver derfor mening at bruge træ som byggemateriale i huse. Man kan sagtens bygge alle former for boliger, også etagebyggeri, i træ. Tømmer, og andre plantematerialer som tang, halm, hamp og ålegræs er langt mere miljø- og klimamæssigt forsvarligt at bygge med end beton, som kræver store mængder energi at fremstille. Plantematerialet bevarer sit kulstofindhold, indtil materialet en dag nedbrydes, men i mange hundrede år kan det nå at gøre gavn, mens det er lagret i byggeriet.

Vi transporterer os omkring ved hjælp af fossile brændsler, men fremtidens brændstof kan sagtens være recirkuleret kulstof fra drivhusgasserne i atmosfæren. Det har Anders Winther Mortensen og Kasper Dalgas Rasmussen skrevet om i deres speciale på SDU. Det vil koste os 150 kr. pr. dansker, hvis vi laver vores brændsel selv på denne måde, i stedet for at hente det op af Nordsøen. Faktisk kan vi lave plastik på samme måde ved at genbruge CO2 fra luften. Hver gang vi genbruger CO2 fra atmosfæren, aflaster vi samtidig vores klima. Det er ret genialt!

Endnu et sted, hvor der udledes meget CO2 er i vores landbrug. Det er heldigvis muligt at lagre CO2 i landbruget i langt højere grad end nu. Faktisk kan vi få CO2-neutralt landbrug ved at sende køerne på græs, spise flere planteafgrøder end animalske produkter, samt anvende gravefri dyrkning og lignende metoder, der afspejler helt naturlige processer.

Der er så meget vi kan gøre. Og vi behøver ikke vente på teknologiske løsninger, selvom vi selvfølgelig skal fortsætte med at forske videre i de løsninger, vi har fundet, samt forske i supplerende løsninger.

At binde kulstof i jorden (i landbruget) og i nyt brændsel (i transport- og energisektoren) kan sagtens lade sig gøre, og vi kan begynde i højere grad at bygge kulstofholdige, naturlige materialer ind i vores byggeri, samt genanvende kulstof i produktionen af for eksempel plastik.

Vi venter blot på, at politikerne sætter rammer op for hvordan. Heldigvis, er der ikke nogen partier i rød blok, der ikke har lovet at rykke på den grønne dagsorden, så det skulle være en smal sag.

Befolkningen har prioriteret den grønne omstilling rigtig højt ved valget. Nu er det politikernes tur til at svare med de rigtige løsninger. Kommer Danmark i gang hurtigt, vil der være eksportmuligheder i de nye metoder til en grøn og bæredygtig livsstil, i et samfund der lever op til både Paris-aftalen og sine egne ambitioner om at komme i mål med løsninger på klimakrisen.

For den store udfordring er naturligvis ikke alene at flytte barren for den grønne omstilling her i landet, men at flytte den i verden som helhed.

Lad os komme i gang med at anvende disse metoder. Lad os forske videre i alternativer til kul, olie og gas, men lad os ikke udskyde at komme i gang, for der findes allerede gode alternativer til fossilt brændsel, til de meget energikrævende byggematerialer og til en belastende fødevareproduktion.

kulstofkredsløbkredsløbetklimaklodeklodens ressourcer nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Det er nu vi skal stå sammen i EU

Læserbrev

Læserbrev: Coronavirus koster de små og mellemstore virksomheder dyrt - trods hjælpepakker

Coronakrisen giver store udfordringer for de små og mellemstore virksomheder. Naturligvis er en af de største problemstillinger, de stadige udgifter til faste omkostninger, som skal betales på trods af det drastiske fald i omsætning, som krisen har afstedkommet. Det kræver konkret handling at komme ud på den anden side af krisen på bedst mulig vis. Et af regeringens tiltag er en midlertidig lønkompensationsordning for de fyringstruede medarbejdere. Aftalen er et stort bidrag til, at regeringen og arbejdsmarkedets parter sikrer, at følgerne af Covid-19 i mindst muligt omfang rammer danskernes arbejde og levebrød. Aftalen skulle sikre, at virksomheder, der oplever ordrenedgang og færre kunder som følge af Covid-9 og derfor ikke kan beskæftige deres medarbejdere, i tre måneder kan få delvis refusion for afholdte lønudgifter, mod at virksomhederne forpligter sig til ikke at afskedige medarbejdere af økonomiske årsager i den periode, hvor de modtager kompensationen. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 procent, dog maksimalt 30.000 pr. måned. Som lønmodtager kan man mene, at virksomheden, man er ansat i, således er godt sikret. Realiteten er dog, at virksomhederne har en række direkte lønafhængige omkostninger, som ikke godtgøres. Heraf kan nævnes pension og arbejdsgiverbidrag, ferietillæg, atp-bidrag, forsikringer mm. Har man for eksempel en timelønnet medarbejder, som får 180 kroner i timen, får man 162 kroner i kompensation. En fuldtidsmedarbejder arbejder i gennemsnit 160,33 timer om måneden, hvilket svarer til en kompensation på 25.973,46 kroner. Den samlede udgift til samme medarbejder koster jf. ovennævnte opremsning af følgeudgifter, ved at gange den reelle lønudgift med 1,4961, altså en reel udgift på 43.176,55 kroner om måneden. En hjemsendelse koster derfor virksomheden i beregnede eksempel 17.203 kroner om måneden, er timelønnen højere, ja så stiger disse omkostninger naturligvis. Udbruddet af coronavirus har derfor omfattende økonomiske konsekvenser, især for de små og mellemstore virksomheder, på trods af regeringens hjælpepakker. Det kræver en god likviditet for den enkelte virksomhed at komme igennem denne krise. Det er godt, at regeringen har været hurtigt ude for at afhjælpe de økonomiske konsekvenser for virksomhederne, men det er klart, at mange af vores medlemsvirksomheder lider omsætningstab, som ikke kan indhentes igen, hvorfor en lønkompensation ikke alene kan hjælpe virksomhederne igennem krisen uden afskedigelser. Den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie, feriefridage og/eller afspadsering på op til fem dage i tilknytning til kompensationsperioden. Min opfordring til alle er: Afhold så meget ferie nu som overhovedet muligt. Det kan godt være, at sommerferien så ryger i vasken, men sandsynligheden for, at der også er et job til dig som lønmodtager, når denne krisesituation har stabiliseret sig, er det større. Vi skal stå sammen nu, både som arbejdsgiver og lønmodtager. Gør vi ikke det, kan sommerferien for den enkelte blive ufrivilligt lang, fordi der ikke er et arbejde at vende tilbage til. Omstændighederne er alarmerende, og vi må alle bidrage til at komme igennem på bedst mulig vis.

Annonce