Annonce
Aarhus

Landstrøm: Aarhus Havn vil bremse forurening fra krydstogtskibe ved kaj

Aarhus Havn vil opføre et anlæg, der leverer strøm til krydstogtskibene, så de kan slukke deres forurenende dieselmotoer, mens de er i havn. Men lige nu er der hverken krydstogskibe eller forurening fra dem. Det har corona-krisen stoppet.Foto: Axel Schütt
Aarhus Havn beder kommunens klimafond om otte millioner til landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlæggets samlede udgift anslås til 40 millioner kr.
Annonce

AARHUS: Om alt går vel, bliver næste års krydstogtsæson den sidste, hvor de gigantiske skibe brænder så meget diesel af i Aarhus Havn, at deres NOx-udledning svarer til, at 3500 biler kører rundt på havnen i 10 timer.

Årsagen til luftforureningen er, at krydstogtskibene er nødt til at lade deres motorer køre under anløbet for at levere strøm til frysere, rengøringspersonalets støvsugere, kokkenes komfurer og alle de andre aktiviteter, der foregår på et krydstogtskib, mens passagererne besøger Den gamle By, Latinerkvarteret og hvad, Aarhus og Østjylland ellers lokker med.

Aarhus Havn vil nemlig i gang med at opføre et anlæg, der kan forsyne krydstogtskibene med strøm, så de kan slukke deres motorer under opholdet i Aarhus. Planen er, at anlægget skal være klar til brug, når krydstogtsæson 2022 begynder.

Kommunens klimafond

I budgettet for 2020 vedtog Aarhus Byråd at oprette en klimafond med 116 millioner kr.

Formålet med klimafonden er at bidrage til den grønne omstilling ved at stille risikovillig kapital til rådighed til til for eksempel test af nye teknologier.

Fonden skal bidrage til, at Aarhus-målet om CO2-neutralitet i 2030 nås.

Annonce

Anslået pris: 40 millioner kr.

Havnen har sendt Aarhus Kommunes klimafond en ansøgning om at medfinansiere landstrøms-anlægget med otte millioner kr.

Klimafondens regler er, at ansøgninger på mere end en million kr. skal behandles af byrådet. Ansøgningen er på magistrats-mødet på mandag.

Aarhus Havn anslår, at et landstrømsanlæg kan komme til at koste op mod 40 millioner kr.

I samarbejde med Københavns Havn og havnene i Stockholm, Rostock og Helsinki har havnen i Aarhus ansøgt EU om støtte på op mod otte millioner kr. Desuden forsøger havnen at få støtte fra den danske stat.

Annonce

Ikke muligt for alle skibe

Landstrøm er i USA en udbredt teknologi. I Europa er havnene ikke så langt fremme, men i Nordeuropa er en række landstrømsanlæg på vej.

Det er dog ikke alle krydstogtskibe, der kan sluttes til landstrøm. De ældre af slagsen skal bygges om.

I ansøgningen til klimafonden skriver Aarhus Havn, at den forventer, at omkring 60 procent af de krydstogtskibe, der anløber Aarhus, kan tilslutte sig landstrøm. Og at forventningen er, at 80-90 procent vil kunne modtage landstrøm om 10 år.

Tykke kabler som disse fører strøm ombord på krydstogtskibene, når de er i havn. Privatfoto
Annonce

Blind makker

Men havnen har en blind makker at tage hensyn til i sin planlægning: Corona-virusset, som har sat en bremse for al krydstogtturisme.

På Visit Aarhus’ liste over anløbende krydstogtskibe står der ”aflyst” foran sæsonens første 16 afgange.

Og reelt aner ingen, hvilken forfatning krydstogtturismen er i, når landstrømsanlægget står klar til at levere strøm i 2022. Heller ikke Aarhus Havn.

- Det er svært at svare på. Myndighederne skal give grønt lys. Og rederierne appellerer til fælles EU-løsninger, så hvert land ikke laver særregler. Krydstogtturismens natur er jo at sejle fra destination til destination i forskellige lande, siger Aarhus Havns kundechef, Nicolai Krøyer.

Annonce

Skal kende markedet bedre

Uanset hvad, så fortsætter havnen med at planlægge og afdække økonomien bag et landstrømanlæg.

- Inden bestyrelsen tager den endelige beslutning, kigger vi på, hvad det er for et marked, vi har på det tidspunkt. Det er planen, at 40 procent af investeringen skal finansieres via brugerbetaling, altså indtægter fra salg af landstrøm til krydstogtskibene. Og man kan jo ikke brugerfinansiere noget, hvis der ikke er nogle brugere. Projektet lever videre, men den endelige beslutning træffer vi først, når vi kender markedet bedre, siger Nicolai Krøyer.

Annonce

Krav fra klimabevidste

Den dag, krydstogtturismen er oppe på fuld damp, kan den øgede klimabevidsthed gøre et landstrømsanlæg til en god investering.

På hjemmesiden, The Barents Observer, forudser Sigurd Enge, rådgiver i miljøtænketanken Bellona, at havne uden landstrøm kommer til at tabe kampen om krydstogtturismen.

- I begyndelsen vil de først få besøg af gamle skibe uden mulighed for at koble sig på landstrøm. På den lange bane vil de slet ikke være attraktive at besøge, siger Sigurd Enge.

Et af de rederier, der ofte har krydstogtskibe i Aarhus, er tyske Aida Cruises.

Sidste år fortalte Aida Cruises Århus Stiftstidende, at alle rederiets skibe, bygget efter 2000, med udgangen af i år vil være i stand til at modtage landstrøm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyhedsdirektør ser frem til at vise forbudte optagelser fra plejehjem

Aarhus

Rådmand vil droppe fogedforbuddet mod dokumentar: Samtidig trækkes politianmeldelsen af TV2 tilbage

Annonce