Annonce
Aarhus

Letbanen er forud for sin tid: Derfor stopper togene i ingenmandsland

Letbanestation 'Nye' set fra luften. Der er langt til nærmeste nabo. Foto: Jens Thaysen
En række af de nordlige stationer på Aarhus Letbane er placeret langt væk fra nærmeste beboelse og virksomhed, og det er helt efter planen. For med tiden kommer der til at bo mange passagerer her. Denne artikel har tidligere været bragt den 25. juli 2019.

AARHUS: Var de fulde, da de planlagde letbanen? Hvorfor standser letbanen der, hvor der ikke bor nogen?

Det har ikke skortet på spørgsmål og hånende kommentarer om letbanen til Århus Stiftstidende og på de sociale medier fra undrende århusianere, siden trafikken på Aarhus Letbane åbnede. Og det ser da unægteligt også lettere komisk ud, når et letbanetog op til otte gange i timen standser ved 'Humlehuse', der er anlagt ude midt i ingenting på bakken ved Skejby. Langt hovedparten af gangene holder letbanetoget i ganske få sekunder - uden at dørene går op, så passagerer kan stige ud og ind - hvorefter toget forlader perronen.

Lige så mærkværdigt virker det, at et letbanetog fire gange i timen standser ved letbanestoppet 'Nye', der er placeret på markerne mellem Lisbjerg og Lystrup lige så langt væk fra nærmeste beboelse som det er tilfældet 'Humlehuse'. Der er nemlig sjældent hverken af- eller påstigere på de stationer.

Men bare rolig. Der er hverken tale om et resultat af fuldskab i planlægningsfasen af letbanestationerne eller et mislykket forsøg på at være morsom. Der er derimod tale om noget så sjældent som trafikal planlægning. De to letbanestationer ligger nemlig præcis der, hvor der bliver brug for dem. Passagererne er bare ikke flyttet ind endnu, og der går også noget tid, før de gør.

- Strækningen nord for Skejby er udtryk for langsigtet planlægning. Der er tale om rettidig omhu, og vi ser først letbanens fulde potentiale, når byområderne i Lisbjerg og Lystrup er fuldt udbyggede, forklarer planchef i Midttrafik Ole Sørensen.

Annonce
'Humelhuse' ligger øde og forladt på bakken ved Skejby. Foto: Axel Schütt

Humlehuse - har de været fulde da de anlagde letbanen?

Den første station som passageren, der kører med letbanen fra Aarhus i retning mod Lisbjerg, kommer til, og som ved første øjekast virker totalt malplaceret, er 'Humlehuse' på bakken ned fra Skejby.

Stationen er placeret ude midt i noget nær ingenting, og det er en af stationerne, der er blevet grinet af i kommentarer på sociale medier og i henvendelser til Århus Stiftstidende. For hvorfor ligger der pludselig en station ude midt på marken?

Lige nu er nærmeste nabo Agro Food Park, der ligger cirka en kilometer vest for stationen. Men 'Humlehuse' ligger placeret cirka midt i et større område, der er udlagt til erhvervsområde. Området afgrænses mod sydøst og nordøst af henholdsvis Paludan-Müllers Vej og Søftenvej, og skal efter planen grænse op til Agro Food Park. Aarhus Letbane og en supercykelsti gennemskærer lige nu området på bakken ved Skejby.

Hvornår erhvervsområdet er fuldt udbygget vides endnu ikke.

De første indbyggere er flyttet ind i Nye

Ved 'Nye' er der stort set lige så langt til nærmeste nabo, som det er tilfældet ved 'Humlehuse'. Lige som 'Humlehuse' er der udsigt til mange passagerer, når først den kommende landsby står færdig og indbyggerne er flyttet ind. Første spadestik til Nye blev taget i August 2017.

Cirka et år senere flyttede de første beboere ind i den del af Nye, der grænser op til Elev, og som ligger længst væk fra den letbanestation, der fremover bliver indbyggernes førstevalg, når det gælder kollektiv transport mod Aarhus. For passagererne i letbanetoget er det formentlig svært at forestille sig, at der på markerne rundt om den lille letbanestation om få år er skudt boliger op, der skal være hjem for et sted mellem 15.000 og 20.000 indbyggere.

Nye bliver skabt ud fra et ønske om at tænke og leve anderledes på en grøn og bæredygtig måde. Dette vil blive byens underliggende identitet. Forventningen er, at et udgangspunkt, der er grønt og anderledes, vil tiltrække nye indbyggere.

Derfor er ambitionen også, at en stor del af indbyggernes transport skal foregå med letbane eller i delebil.

Fra Nye tager det 11 minutter til Skejby Sygehus og 30 minutter til Aarhus H med letbanen.

Landsbyen Nye - som den kommer til at se ud, når den står færdig. Illustration: aarhus Kommune

Lisbjerg vokser

Letbanen har også fire stop i Lisbjerg - nemlig 'Klokhøjen', 'Lisbjerg Bygade', 'Lisbjerg-Terp' på banen til Lystrup og 'Lisbjergskolen' på letbanestumpen der efter planen i forbindelse med letbanens etape 2 skal forlænges til Hinnerup.

Alle fire stop ligger i den sydlige udkant af Lisbjerg, men byen er allerede begyndt at vokse og engang ude i en ikke al for fjern fremtid vil der bo i omegnen af 25.000 personer i det, der engang var en lille hensygnende landsby. Til den tid vil den ofte ellers forblæste Lisbjerg Bygade, der ligger næsten på toppen af Lisbjergbakken, leve op til sit navn som bygade.

Letbanestationen 'Klokhøjen' er udstyret med et større antal gratis parkeringspladser for folk, der ikke gider bruge tiden på at holde i kø på deres vej ind til Aarhus.

Skejby Nord Erhverspark. Illustration: Aarhus Kommune

Store forventninger

Letbanestrækningen er planlagt efter de nye byudviklingsområder i Aarhus og hos Midttrafik har man store forventninger til passagerantallet i letbanens tog i det nordlige Aarhus.

- Udbygningen af byområderne er støttet af den kollektive trafik. Vi ærgrer os selvfølgelig over, at udbygningen er sket langsommere end forventet. Omvendt forventer vi, at letbanen vil gøre de nye byudviklingsområder endnu mere attraktive, forklarer Midttrafiks planchef.

Udover de omtalte halvøde letbanestationer, der i fremtiden vil generere masser af passagerer til letbanetogene, er der også udsigt til, at stationen 'Thorsøvej' på Grenåbanen bliver mere travl end den nogensinde har været i nærbanetiden.

På begge sider af Grenåbanen er erhvervsområder nemlig i disse år i gang med at blive forvandlet til store boligområder.

På den lidt længere bane, skal der desuden etableres en helt ny bydel på Psykiatrisk Hospitals område i Risskov. Planen er her, at de kommende indbyggere får adgang til et endnu ikke anlagt letbanestop.

Denne artikel har tidligere været bragt den 25. juli 2019.

Fremtidens Lisbjerg Bygade. Illustration: Aarhus Kommune

Ingen passagerer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Danmark

Se Danmark: Med hesten til tandlæge

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce