Annonce
Aarhus

Letbanen forsikrer: Is på ledningerne var en engangsaffære

Nu skal tog uden passagerer køre om natten, når der er frost i Aarhus og omegn. Så holdes køreledningerne isfri - og togene skulle rulle efter planen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Letbanen i Aarhus blev mandag ramt af aflysninger og forsinkelser blandt andet på grund af is på ledningerne. Nu lover letbanen, at den vil håndtere frosten resten af vinteren uden forstyrrelser.

AARHUS: Århusianerne oplevede mandag morgen med den første vinterfrost store forsinkelser på Aarhus Letbane, da der var is på ledningerne.

Et tog satte samtidig helt ud. Det betød, at passagererne fra den tidlige morgen måtte fragtes i bus på strækningen Viby-Aarhus H, mens der var forsinkelser på resten af letbane-nettet i stort omfang.

Kommunikationschef Jens Velling, Aarhus Letbane, lover dog, at det ikke bliver et generelt problem med forsinkelser for letbanen resten af vinteren, når kuldegraderne rammer Aarhus og omegn. Mandag morgen sneg temperaturen sig ned på et par minusgrader.

- Vi havde ingen problemer sidste år med is på ledningerne, som betød forsinkelser. Problemet mandag morgen var, at vi ikke i løbet af natten havde kørt med tog uden passagerer, som kørte isen fra ledningerne væk. Det begynder vi med nu, og så skulle der ikke være problemer resten af vinteren. Vi sørger for, at isen bliver kørt væk i løbet af natten, siger Jens Velling.

Annonce

Dårlig information på perronerne

Når der er forsinkelser på letbanen, bliver passagererne i øvrigt dobbelt ramt, idet de ikke kan følge med på informationstavler om, hvor store forstyrrelserne er.

- Den manglende information skyldes, at det IT-system der automatisk opdaterer informationsskærmene i letbanetog og på perroner med oplysninger om køreplan og driftsstatus, har svært ved at håndtere driftsforstyrrelser og midlertidige ændringer af køreplanerne, skriver Midttrafik på sin hjemmeside.

Ifølge Midttrafik er der dog forbedringer på vej.

- Mens der arbejdes på at opdatere IT-systemet, afsættes der flere ressourcer i letbanens kontrolcenter til at intensivere og forbedre informationen til kunderne - både i letbanetogene, på perronerne og på Midttrafiks hjemmeside, midttrafik.dk/trafikinfo.

Ekstra mandskab er på vej i kontrolcenteret, blandt andet en medarbejder fra Midttrafik, der skal fokusere på kundeinformation. Herefter forventes informationen til letbanens kunder at blive væsentligt forbedret, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce