Annonce
Debat

Medierne fører an i hetzen mod landbruget: Det er 25 års hjernevask af danskerne

"Er der noget at sige til, at befolkningen efter 25 års hjernevask tror, det er landmanden, som forurener grundvandet? Hvorfor anvender medierne aldrig et foto af en losseplads, en jernbane, en fyldplads, en vej, en brandøvelsesplads, en gammel tankstation, et industriområde, et parcelhuskvarter", skriver Poul Bech Sørensen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DEBAT: I de seneste 20 år er ikke en eneste drikkevandsboring i Danmark sløjfet som følge af landbrugets dyrkning af markerne (kilde: GEUS).

Alle pesticider til brug i landbruget skal gennem Europas skrappeste godkendelse i regi af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet, hvor der foretages en lang række målinger af vandet under markerne.

Det er et ufravigeligt krav, at moderne pesticider er biologisk omsat, inden de forlader rodzonen. Alligevel er indslag og artikler om grundvandet i medierne næsten altid illustreret med fotos af en landmand, der kører på marken med sin sprøjte.

Annonce

Danmarks Naturfredningsforening, SF, Enhedslisten, Danva (Dansk Vand- og Spildevandsforening, red.) og i Aarhus nu også borgmester Jacob Bundsgaard (S) fører en kampagne for såkaldte "grundvandsparker", hvor de foreslår, at op mod 200.000 hektar landbrugsjord skal dyrkes økologisk eller tilplantes med skov. En smuk og ideologisk tanke, der appellerer til mange vælgere og Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer.

Regningen for vandforbrugerne vil blive gigantisk i erstatninger og kompensationer til de mange landmænd og familier, som må lukke deres virksomhed. F.eks. vil produktionsanlæg til animalsk produktion på sigt blive helt værdiløse, ligesom produktion af højværdiafgrøder som græsfrø og kartofler ikke rentabelt kan omlægges til økologisk drift og må flyttes til udlandet.

Regningen for "grundvandsparker" vil få de 20 milliarder kroner, det kommer til at koste danskerne at lukke minkerhvervet, til at blegne. Vi taler om flere hundrede milliarder kroner plus masser af arbejdspladser. Desværre vil milliarderne, som vandforbrugerne kommer til at betale, være fuldstændig spildt i forhold til at sikre rent drikkevand.

Byerne har i modsætning til danske landmænd ikke passet godt nok på deres drikkevandsressource. Det er jo derfor, byerne er kommet ud på landet for at hente drikkevandet under den danske dyrkningsflade.

Den ensidige fokusering på landbrugets dyrkningsflade er et farligt vildspor, da det fjerner fokus på de reelle årsager til kemiske stoffer i grundvandet fra titusindvis af sivende losse- og fyldpladser, nedgravet kemikalieaffald, jernbaner, træbeskyttelse, brandskum, jernbaner, veje og andre punktkilder.

Jeg kender flere eksempler på landmænd, der af kommunen har fået udpeget arealer i såkaldte boringsnære områder, som de fremover ikke må sprøjte med godkendte, biologisk nedbrydelige pesticider.

Alene i Aarhus Kommune er 7.000 hektar udpeget som boringsnære områder. Men mellem drikkevandsboringen og landmandens marker i de boringsnære områder findes under jorden en gammel fyld- eller losseplads, hvor kemiske stoffer og tungmetaller siver ned i undergrunden. Uden at kommunen gør noget eller i det mindste har en plan for oprensning/sikring.

Sådanne forureninger har vi titusindvis af i Danmark, men myndighederne gør intet ved problemet. I stedet går man ensidigt efter landbrugets dyrkningsflade. Hvorfor? Måske er der ingen stemmer i at rydde op i fortidens synder? Måske er det uoverskueligt at rense op, og hvem skal betale - kommunen, regionen eller staten?

Måske er billedet af landmanden, der kører på marken med sin sprøjte, simpelthen blevet synonym på kemiske stoffer i grundvandet anført af Danmarks Naturfredningsforening, Danva, SF, Enhedslisten og medierne. TV2, DR, Ekstra Bladet og Århus Stiftstidende er gode eksempler herpå.

Er der noget at sige til, at befolkningen efter 25 års hjernevask tror, det er landmanden, som forurener grundvandet? Hvorfor anvender medierne aldrig et foto af en losseplads, en jernbane, en fyldplads, en vej, en brandøvelsesplads, en gammel tankstation, et industriområde, et parcelhuskvarter?

Byerne har i modsætning til danske landmænd ikke passet godt nok på deres drikkevandsressource. Det er jo derfor, byerne er kommet ud på landet for at hente drikkevandet under den danske dyrkningsflade.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Uro om kulegravning af omstridt psykolog: Sagen står til at blive skrinlagt - men er alle sten vendt i Aarhus?

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus For abonnenter

Guide til Michelin-kokkenes favoritspisesteder i Aarhus: Her tager vi hen i vores fritid

Aarhus For abonnenter

Frustrationer står i flammer: Ulovlig strejke og trussel om masse-opsigelser på hospitalet i Skejby

Debat

Ironi kan forekomme: Vores millionby savner da et højhus ved Møllestien?

AGF

Kommentar: Top seks er fortsat inden for det muliges rige for AGF, men status quo efter 1-1 mod Silkeborg har ikke ligefrem gjort sagen nemmere at løse

Nu må også femårige vaccineres mod corona, men beslutningen kan være svær for forældre

Debat For abonnenter

Stiften mener: Sygeplejerskerne har fat i den lange ende

Debat

Borgmesteren står næppe forrest i headhunternes kø: Kan man bruge en taber på regeringsholdet?

Alarm 112

Voldsomt uheld i Aarhus: Bilist ramt af bus

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

AGF

Det var da i grunden en kamp, AGF skulle have vundet, men som de reelt ikke fortjente at vinde

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Tre AGFere spillede over par mod Silkeborg - to leverede en decideret ringe indsats

AGF

AGF-målmand var ved at eksplodere: - De løb jo bare rundt om os

Annonce