Annonce
Aarhus

Mesteren af fundraising

Tidligere fregatdirektør Jørgen Petersen gik fra borde for 10 år siden. 18. marts runder han 80 år men er stadig aktiv omkring træskibe.

I sine 22 år som direktør nåede han at indsamle 230 mio. kr., måske Danmarksrekord i sin kategori. Kun få ved, at han kun har syv års skolegang og begyndte som støvsugersælger.

Når Jørgen Petersen inviterer til fødselsdagsreception 20. marts i Fiskerihavnen i Ebeltoft som fregatdirektør emeritus, er det ikke kun for at høste personlig hyldest.

Det ville ligne ham dårligt, hvis ikke han benyttede anledningen til et raskt lille indsamlingsheat for sit nuværende projekt, Ålekvasen Rigmors vedligeholdelse. Ingen gaver, kun bidrag til skibet, som er blevet sat nydeligt i stand, og nu fremstår som en sejlende kulturinstitution. Andre småskibe af træ er allerede indkøbt, for der må være liv i den gamle fiskerihavn, nu hvor kutterne kan tælles på een hånd.

Annonce

Jørgen Petersen har ikke selv haft hverken hammer i hånden eller søm i munden. Han blev hyret som indsamlingsleder og revisor af den lille flok, der har deltaget i projektet. Penge er noget, han har forstand på.

Han er en sammensat person, der begår sig lige hjemmevant blandt sømatroser som på de bonede gulve. Som regel blød og lattermild med et stort socialt hjerte. Men går noget ham imod, kan han få en »udstråling som en svejseflamme«, som en engang beskrev ham. Måske fik de det at føle i det hedengangne VS, hvor han var med til at samle underskrifter.

Da han havde hørt længe nok på alle dem, der gik på talerstolen »hvor de havde travlt med at tale om sig selv«, var Jørgen Petersens tålmodighed opbrugt. Han bad om ordet og sagde ud i lokalet »lad os nu få indsamlet de underskrifter.« Da en af deltagerne tilsluttede sig med ordene: »Som kammeraten så rigtigt siger..«, blev det for meget. Den politiske karriere blev kort.

»Ingen skulle kalde mig for »kammerat«, så jeg meldte mig ud. Jeg er alt for kompromisløs til at være politiker,« siger Jørgen Petersen, som ikke af den grund har ændret politisk holdning. Hans kryds bliver nu sat ved Enhedslisten. Samtidig er han varmblodet royalist. Den cocktail lever han fint med.

Både Jørgen Petersens far og farfar kunne noget med skibe som arbejdere på B&W. Der var ingen tradition for at læse, og Jørgen gik ud af 7. klasse uden at kunne et eneste fremmedsprog. Han fortsatte på Handelsskolen og kom i lære i en stor manufakturhandel. Her blev han blandt andet rejsende i støvsugere og dybfrysere.

Salgstalentet var vakt, og virksomhedens ejer besluttede at satse på den unge mand og give ham en bred erfaring.

»Det var helt rigtigt set af min chef, for jeg var sent udviklet, og de næste år skete der virkelig noget,« siger Jørgen Petersen, som blev sendt rundt til godsejere og gullaschbaroner for at gennemgå bogværker om de store godser. Her lærte han at begå sig, bukke og titulere med Hr. og De.

Men han havde også involveret sig som klubleder i ungdomsklubben, og det var svært at kombinere med de mange rejser rundt i landet.

»Min kloge chef sagde, at jeg nok tænkte for meget på ungdomsklubben, når jeg var ude, og at jeg måtte gøre op med mig selv, hvad jeg ville. Så jeg sagde op, og miraklet skete, da Dansk Røde Kors søgte en mand med kreativitet og handelserfaring til deres indsamlingsvirksomhed. Det har nok altid ligget i mine gener at samle ind. På Islev Skole i Rødovre var det enten mig eller en kammerat, der solgte flest mærker i skolen.«

Som landssekretær i Dansk Røde Kors slog han den ene rekord efter den anden med kreative indsamlingsmetoder, før TV gjorde arbejdet.

Han lærte også noget andet, der handlede om menneskets psyke.

»Jeg blev mere og mere bevidst om, hvordan den ulykkelige verden skulle præsenteres for at få flest mulig penge ud af folk. Noget ubehageligt sneg sig ind i min tankegang en aften, hvor fem kampagneledere var samlet. En af dem var en dejlig, varmhjertet pige. Vi så en film fra en fattig landsby, hvor børnene fik tilbudt pandekager. Men en af de små piger nåede aldrig at få en. Jeg kom til at råbe: Så hold for helvede det billede. Da vi gik ud, fik jeg et ordentligt møgfald af pigen, der deltog i mødet. Og jeg kom til at tænke på, hvor forrående og kynisk, jeg var blevet. Jeg måtte ud og væk, og da jeg fik en ny chef, jeg ikke kunne holde ud, var vejen ud ikke så svær. Jeg var 48 år og vidste også, at jeg ikke ville have en ny chef. En mindre organisation ville passe mig.«

Efter 17 år i Dansk Røde Kors havde Jørgen Petersen fået et stort netværk, og her fiskede han i rørte vande. I 1983 søgte fregatinstitutionen en indsamler. Målet var 30 mio. kr. med kontor i København, hvor familien i forvejen boede.

Med Jørgen Petersen ved roret gik det strygende. For ham var beløbet overkommeligt.

Et girokort med teksten »Hjælp - eller vi synker« var første madding. Det blev udsendt til 130.000 strategisk udvalgte personer. Det blev starten på landsindsamlingen, og det væltede ind med penge. Hver dag i otte år lå et girokort i posten.

Da man i 1985 ønskede at samle alle aktiviteter i Ebeltoft, hvor Fregatten Jylland var flyttet til sin nuværende placering, måtte familien træffe en svær beslutning og flytte. Jørgen Petersens krav var, at han blev direktør, og sådan blev det.

Han husker, at byen var meget negativ i starten, men da fregatten kom i dok, skete der et vendepunkt. Nu stod der respekt om projektet, og der kom skred i tingene. Også i pengene. Og det var nødvendigt, for efter doksætningen var samtlige 30 mio.kr. fra indsamlingen brugt. Og skibet lignede stadig et overdimensioneret badekar med tag.

Spørgsmålet er så, hvordan man får lirket døren op til en vis Hr. Møllers pengetank?

Forløbet kan minde om et nervepirrende spil skak:

»Hr. Møller (A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond) havde givet 50.000 kr. til doksætningen. De bad om at se regnskabet, men da vi havde taget et mindre lån, mente Hr. Møller ikke, vi havde levet op til aftalen og kunne derfor ikke bevilge os yderligere. Der var orden i tingene hos ham. Vi havde allerede truffet aftale om, at stålkonstruktionen til fregattens vugge blev et lærlingeprojekt fra Lindøværftet. Og det blev et fantastisk godt samarbejde. Vi arbejdede under tilsyn af Nationalmuseet, som krævede, at vi dokumenterede arbejdet fotografisk. Jeg søgte fonden om beløbet til det. Men så kom et vredt brev fra Hr. Møller. Havde han vidst, at Rigsantikvaren ville stille de krav uden at anvise beløbet, havde han overvejet sin deltagelse. Det blev et tilbageslag,« fortæller Jørgen Petersen.

Han søgte råd hos en bekendt i en magtfuld position. På opfordring argumenterede Jørgen Petersen med, at han mente den fotografiske dokumentation ville være god at have for eftertiden, hvorefter vedkommende sagde: »Hvis De kan skrive det ligeså smukt, som De har sagt det til mig, så skriv det til Hr. Møller«.

Jørgen Petersen har næppe før eller siden tænkt så længe og indgående over, hvordan han skulle formulere sig. Omsider skrev han brevet som en orientering til Hr. Møller, men uden at bede om et beløb.

»Det var jo at gå Hr. Møller imod, at jeg faktisk forsvarede Rigsantikvaren.«

Efter kort tid modtog han et brev stemplet fortroligt fra Lindøværftet. Og nu fulgte nogle af de sværeste og mest nervepirrende dage for en fregatdirektør. Der blev holdt møder i dybeste hemmelighed. Og en dag fik Jørgen Petersen en opringning fra daværende hofmarskal Hans Sølvhøj, der var formand for repræsentantskabet.

»Sidder du ned? sagde han. Han fortalte, at Hr. Møller havde bedt ham komme op. Det havde han aldrig gjort før. Hvis det kunne holdes under 50 mio.kr., ville Hr. Møller anbefale sin fondsbestyrelse at betale den færdige restaurering. Men han tilføjede, at han ikke kunne garantere for, hvad fonden ville sige!!«

Det blev et af højdepunkterne i Jørgen Petersens professionelle liv. Et par andre fulgte. Den dag, hvor man kunne lade stormasten glide på plads. Prinsgemal Henrik havde i flere år været protektor for Fregatten Jylland, og han stod nu sammen med Hr. Møller på dækket. Hver holdt de en mønt. Den ene bar årstallet, den anden var en stor erindringsmønt. Da Hr. Møller lagde sin, sagde han: »Jeg håber, Deres kongelige Højhed kan tåle at blive mast af en mast, for nu lægger jeg Dem opad.«

Stemningen var altid munter, når de tre herrer mødtes.

Hr. Møller måtte til lommerne flere gange, før restaureringen var afsluttet i 1994. Da havde den kostet 230 mio. kr.

Jørgen Petersen var kort efter på Amalienborg for at fejre den store bedrift, og prinsgemalen holdt en tale for ham. Det officielle så ud til at være afsluttet, fotograferne var ved at pakke sammen, da prinsgemalen sagde: Vent lidt.

Til alles overraskelse fik prinsgemalen overbragt en æske, hvorfra han tog en Dannebrogsorden og hæftede den på Jørgen Petersens jakke.

»Det var virkelig flot. Normalt bliver den jo sendt med posten. Og jeg var helt uforberedt,« siger Jørgen Petersen, der endnu bliver helt rørt ved mindet.

Da han var hos dronningen for at takke for ordenen, forsvandt den sidste rest af anti-royalisme hos den gamle venstresocialist.

»Dronningen fortalte, at prinsgemalen altid var så glad, når han kom hjem fra Ebeltoft, og hun syntes selv, det var så smukt med vores planer om at udvide fregatområdet og redde skibet som den danske nationalarv, den jo er.«

Ved din fratræden i 2005 sagde du, at man gerne måtte spørge dig til råds, men spørger man ikke, skulle du også nok vide at holde din mund. Hvordan er det så gået?

»Jeg er ikke blevet spurgt, og jeg har i det store og hele holdt min mund,« er det lidt uldne svar.

»Hvis staten var gået ind med et beløb på Finansloven, var fregatten aldrig blevet reddet, for vi havde aldrig fået det nødvendige beløb. Jeg ville have en trekant, hvor de mange små bidragydere var den brede bund, de mindre fonde og virksomheder udgjorde midten, mens de helt store fonde lå i toppen,« siger han og tegner, mens han fortæller.

»Men det er meget lettere at samle ind til en stormast end til en direktørløn. Det ville jeg heller ikke selv kunne gøre,« siger han om sin efterfølgers problemer med at skaffe penge til den vedvarende vedligeholdelse, som var løftet til Hr. Møller.

Fregatten havde taget al hans tid, og hans kone Guna havde haft den med ved middagsbordet i 22 år. Nu ændrede livet sig totalt, og han var med egne ord ved at dø af skræk ved tanken.

Først blev der indkøbt en computer og brugt timer på at lære at bruge den. Han digitaliserede familiens 1000 rejsebilleder. De små ture ned omkring fregatten blev sjældnere, efterhånden som de gamle blandt personalet forsvandt.

Projektet med at samle penge ind til Ålekvasen Rigmor, der også er 80 år, kom belejligt. Og når han tænker tilbage, har han haft ti dejlige år. Han kigger stadig forelsket på sin kone, og sammen deler de deres tid mellem Ebeltoft og en lille lejlighed i Berlin, hvor deres datter og barnebarn på otte år bor. Jørgen Petersen har også to børn og to børnebørn fra sit første ægteskab. Alle børnebørn har været om bord på skibet med de mange kanoner. Og hvem er så heldig at have en bedstefar, der er sørøver...

Annonce
Aarhus For abonnenter

Analyse: Armlægningen om næste års milliardbudget er knap begyndt og borgmesteren har allerede kastreret hele byrådet

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
AGF For abonnenter

Bagkanten: Drop nu det skuespil, Thorsteinsson. Der er andre og langt bedre måder at hjælpe AGF til succes på

Aarhus For abonnenter

Har brandskole forgiftet omgivelserne? Kød fra kvæg på mark i Aarhus skal undersøges for ekstremt giftigt stof

Sport

Drømmen er forbi: Pokaldræberne fra Brabrand blev snigmyrdet af divisionskolleger

Debat

Godt forslag til Simsek: Sænk hastigheden i Aarhus - så sænker du også støjen

Kultur

De spiller i Asien, Australien, USA og Europa: 30 år med hele verden som scene

AGF For abonnenter

Følg mig, drenge - spillet halter, men AGF er endelig stemplet ind i denne sæson

Aarhus

Er du klar til at flashe fodboldtrøjen for kræftramte børn? Superligaspillere tyvstartede på sygehuset

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Kridthøj Torvet er komplet: Familie-imperium åbner slagterbutik

Danmark

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Erhverv

Salg i sex-legetøj: Aarhus-virksomhed modtager international pris

Byudvikling For abonnenter

Flertal presser borgmesteren: Vil finde flere millioner til haller og boldbaner

Alarm 112

16-årig dreng overfaldet ved rutebilstation: Blev slået i hovedet og på kroppen af gerningsmand

Annonce