Annonce
Navne

Nekrolog: Arbejderdrengen der blev professor - forskning og undervisning var det vigtigste

Professor i statskundskab Curt Sørensen ses her i 1988 foran instituttet på Aarhus Universitet, hvor mangen en dansk politiker har gennemgået forløbet ”Politisk teori og idehistorie” og i Curt Sørensens ”skole” måtte indse, at man på et universitet ikke slipper for tekster på tysk eller fransk. Privatfoto

Nekrolog: Fotojournalist på Århus Stiftstidende Jens Thaysen har skrevet denne nekrolog om sin far, professor emeritus Curt Christian Sørensen, der døde torsdag 18. februar på Aarhus Universitetshospital i Skejby, 83 år gammel:

Curt Sørensen blev i 1938 født ind i en arbejderfamilie i Sønderborg. Hans bedstefar var teglværksarbejder, og Curts far var smed og fagforeningsmand, og hans mor var flygtningebarn fra Ukraine, hvor hun som en del af det tyske mindretal blev fordrevet efter 1. verdenskrig.

Barndommens lejlighed var lille. Curt delte et kammer med skrå vægge med sine to yngre tvillingebrødre, der måtte dele den underste køje i køjesengen.

Men der var plads og udsyn omkring køkkenbordet, hvor der blev talt politik. Curts onkler havde som sønderjyder været med i 1. verdenskrig, ved Verdun og Loretto-højene. Og i Curts barndom marcherede de tyske soldater i Sønderborgs gader.

Sønderborg var en arbejderby. Socialdemokratiet var det største parti. Og Curt skriver selv i sin familiefortælling, Heimat, at ”alle, vi kendte, var socialdemokrater”.

Stjernen på juletræet var erstattet af et tysk Pickelmütze-spir, der dukkede op som en reminiscens fra 1. verdenskrig, hvor de tyske frontsoldater pyntede juletræet med stålhjelmens spir. Og ”Når jeg ser et rødt flag smælde” supplerede julens salmer, en tradition, Curt holdt fast i til det sidste, og som videreføres i familien.

Annonce

Institut for Statskundskab

Med sådan et ophav kan det ikke undre, at det var arbejdernes og de fattigste i samfundets vilkår, der fangede den videbegærlige drengs interesse.

Og mon ikke bibliotekarerne på folkebiblioteket i Sønderborg undrede sig en smule, da Curt Sørensen som 13-årig bad dem skaffe Karl Marx' ”Das Kapital” hjem. På tysk naturligvis.

Det første skridt var taget til en akademisk karriere, hvor arbejde og interesse hele livet smeltede sammen.

Efter realeksamen fra Sønderborg Statsskole i 1957 og et kortvarigt bekendtskab med polit-studiet i København blev Curt Sørensen i 1959 optaget som en af de første studerende ved det nyoprettede Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han selv efter endt studie blev ansat og som helt nyuddannet skulle undervise sine tidligere studiekammerater.

Curt elskede undervisningssituationen. Han var en animeret taler og inspirerende underviser.

Mangen en dansk politiker har gennemgået forløbet ”Politisk teori og idehistorie” og måtte i Curt Sørensens ”skole” indse, at man på et universitet ikke slipper for tekster på tysk eller fransk.

Curt Sørensen levede sig ind i det, han underviste i. Han var i den grad til stede både i auditoriet og i historien; og det i en sådan grad, at enkelte studerende kunne komme i tvivl om, hvorvidt Curt Sørensen rent faktisk personligt havde været med i den spanske borgerkrig.

Annonce

Den politiske kuglestøber

Curt Sørensen var politisk aktiv. Socialdemokraterne havde opgivet socialismen og kommunisterne i DKP var for stalinistiske. Curt var hele livet en stærk kritiker af autoritære varianter af socialisme og fandt i stedet inspiration hos Rosa Luxemburg og den østrigske socialisme og marxisme.

Curt var derfor involveret i flere forsøg på at oprette et socialistisk parti til venstre for Socialdemokratiet, og blev naturligt aktiv i SF efter 1959. Men han mente, at den gamle autoritære tilgang til ledelse fra DKP blev videreført i SF, og da partiet splittede i 1967, gik Curt med over i det nye parti Venstresocialisterne, hvor han var med til at danne det ideologiske grundlag for partiet.

Curt Sørensen i sit elskede Grækenland, hvor han ofte opholdt sig i længere perioder medbringende en tung taske med bøger. Foto: Jens Thaysen

Efter en lang række udenlandske forskningsbesøg i starten af 1970’erne, inklusive to længerevarende ophold i Berlin og London, vendte Curt hjem til en dansk venstrefløj præget af utallige interne stridigheder.

Curt forblev partiløs siden da. Endnu før Sovjetunionens opløsning indså han, at venstrefløjen havde brug for et nyt ståsted. Allerede i 1987 foreslår han i et åbent brev til venstrefløjens partier, at der dannes en ny valgalliance, der skal samle de mange små venstrefløjspartier. Et parti, vi i dag kender som Enhedslisten.

Curt Sørensen tog aldrig selv skridtet fuldt ud i det politiske liv, han drømte ikke om personlig politisk magt. Han var først og fremmest akademiker; forsker og underviser.

Han gik heller ikke med en doktorring, som tegn på intellektuelle formåen, og da dronningen ville slå ham til ridder af Dannebrog, takkede han pænt nej.

Annonce

Produktiv til det sidste

Og Curt Sørensen var en forsker af international klasse. Han har udgivet en lang række store værker om marxisme, den østrigske arbejderbevægelse og Europas sociale og politiske udvikling.

De to sidste store værker, Stat, Nation, Klasse fra 2013-14 samt Den Europæiske Deltagelseskrise fra 2017 på tilsammen i alt omkring fire tusinde sider udgør et uomgængeligt og originalt bidrag til forskningen i Europas politisk udvikling. For den sidstnævnte modtog han sin anden doktorgrad i 2019.

Curt Sørensen slap aldrig bøgerne igen. Selv fysisk svækket, midt i et langt og alvorligt sygdomsforløb, vedblev han med at forske, publicere og involvere sig i den politiske diskussion. Sidste år udkom en samling af hans politiske artikler og essays, under titlen Demokrati og Socialisme.

På Curt Sørensens gravsten vil man kunne læse den samme inskription som på Karl Marx' gravsten i London: ”Arbejdere i alle lande, foren jer”, og fanerne ved kapellet var så røde som Curt Sørensens liv og hjerteblod.

Curt Sørensen efterlader sig hustru, fire børn, og syv børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AGF

AGF drømmer om 8000 tilskuere på stadion til næste hjemmekamp

AGF

AGF-cheftræner: Vi lagde alt, men tabte finalepladsen for en uge siden

AGF

Langt mere snert i AGF-holdet i Randers, men drømmen brast om en finale på eget græs

Annonce