Annonce
Debat

På tur til byudviklernes gyldne stad: Men her bør også være plads til hjemløse, gamle tanter - og en kirke

"Aarhus Ø er en efterligning af Manhattan i New York. Aarhus Byråds beslutning om at bygge højere end domkirken på Mindet gør op med 800 års historie. I fremtiden vil domkirken ikke længere være byens vartegn, men en potent bygning, der bringer mindelser om Babelstårnet i Det Gamle Testamente" skriver Peter Lodberg. Tegning: Jens Nex

Aarhus får en ny attraktion. En have på toppen af Salling midt i byen. Aarhus vil ikke længere være en stor by, men en storby i internationalt format. Her i Aarhus taler vi ikke om en have på taget, men om en roofgarden, fordi Aarhus er "Danish for Progress".

Udviklingen har været undervejs i en årrække. Aarhus Ø er en efterligning af Manhattan i New York. Aarhus Byråds beslutning om at bygge højere end domkirken på Mindet gør op med 800 års historie. I fremtiden vil domkirken ikke længere være byens vartegn, men en potent bygning, der bringer mindelser om Babelstårnet i Det Gamle Testamente.

Måske er det sammenlignende billeddannelser i ubevogtede øjeblikke, men hver gang jeg ser arkitekternes flotte prospekttegninger gengivet i Århus Stiftstidende, kommer jeg som teolog til at tænke på Biblen.

Annonce

Den kristne grundfortælling begynder i en have og slutter i en by. Der består en spænding mellem Paradisets have med alle træerne og Det Ny Jerusalem med alle husene. Begge steder hersker freden og lyset.

På sin egen storslåede måde beskriver Biblens sidste bog, Johannes' Åbenbaringen, at der ikke er noget at være bange for, når Guds egen by slår portene op. I Det Ny Jerusalem skal de også stå åbne om natten, fordi de behøver ikke længere at beskytte mod uindbudte gæster eller røverisk overfald. Alt er forklaret og gennemstrømmet af det guddommelige lys, så alt mørke, løgn og bagtalelse er forsvundet.

Byen er det nye paradis og forkynder Gud som den store byplanlægger, der lægger alt til rette. Byen er firkantet med ens længde og bredde. Dens murværk er jaspis, og byen er af det pure guld, der ser ud som det reneste glas.

Det er ikke nødvendigt, at der et tempel i byen, for nu er Guds bolig hos menneskene, og han vil tørre hver tåre af indbyggernes øjne, og døden skal ikke være mere. Der vil heller ikke være sorg, skrig eller pine. Alt det gamle er forsvundet, og alt er nyt.

Det Ny Jerusalem udtrykker drømmen og længslen efter den perfekte by, hvor mennesker lever i harmoni med sig selv, hinanden og deres bestemmelse. Byen har til formål at skabe de perfekte rammer om et samliv, der lykkes, og hvor vi er i overensstemmelse med det, vi blev skabt til at være. Byen skal forløse vores potentiale og udfordre os, så vi erfarer livet i hele dets fylde.

En by er derfor ikke bare en by. Den er smilets by, den er uldjydernes by, eller den er stedet for handel og ender derfor på –købing. Bynavne er dannet af de mennesker, der levede på stedet, og som navngav ud fra det, som var vigtigt for dem. Bynavne har en mission, eller som vi siger i dag: Navnet skal "brande" byen i konkurrencen med andre byer.

Set udefra virker det som om, at kommuner, investorer og arkitektfirmaer er præget af Johannes' Åbenbaringen, når de i disse år forsøger at planlægge sig til den perfekte by. Alt er indrettet og målt op til den sidste centimeter. Vejene er lige, placeringen af cafeen bestemt på forhånd, og byens længde svarer til dens bredde. Alle nye projekter bliver præsenteret som Det Ny Jerusalem, der lige er kommet ned fra Himlen.


Hvis det ikke er for sent, skal vi også have kirkepladsen tilbage i de nye byer. Måske kan en nybygget kirke i dag ikke konkurrere med de store højhuse, men det er en del af vores tros- og byggegeografi, at der skal være en plads og et centrum, vi kan orientere os ud fra.


Prospekterne med arkitekternes forslag til en ny bebyggelse er altid holdt i gyldne farver. Harmonisk bevæger glade unge mennesker på cykel eller med hinanden i hænderne sig ned ad brede boulevarder, hvor nyklippede træer står og lyser mod himlen med deres grønne trækroner. Her er der ikke taget højde for, at de brede boulevarder kan blive indtaget af unge med en drøm om at køre race.

Selv bygningerne giver mindelser om den gyldne stad. Alt er af glas, så intet er skjult for vore øjne. Vandet løber smukt med solglimt, der spiller i vandoverfladen, i kanaler og havneområder, hvor lykkelige mennesker sejler i kajak. Hverken vind eller bølger generer den perfekte sejlads.

Arkitekternes prospekttegninger ligner også Det Ny Jerusalem på den måde, at der aldrig er indregnet eller tegnet en kirke. Her er det højhusene, der stræber mod himlen, og ikke kirken med dets spir. I Johannes' Åbenbaringen hænger det sammen med, at Gud nu har taget bolig blandt sit folk. I de flotte og veludførte prospekttegninger er det vores succes, der er vor tids ord for frelse, der præger alt og alle.

For et øjeblik overser vi den grimme beton og den fantasiløse byggestil, hvor alle bygninger ligner hinanden som store papkasser, der er sat på højkant. Her findes ingen hjemløse, der fylder gadebilledet med deres hunde og tomme spritflasker. Intet kan forstyrre vores blik og følelsen af velvære og harmoni.

Det er underligt, at vi bliver ved med at tro på, at vi på forhånd kan skabe den perfekte by. Det samme troede byplanlæggerne i velfærdsstatens gyldne periode i 1970'erne, da de byggede Gellerupparken ved Aarhus, Mjølnerparken i København eller Vollsmose i Odense. Her manglede intet – heller ikke en kirke. Velfærdsstatens byplanlæggere ville det så godt. Deres store planer skulle realisere drømmen om at bo tæt på indkøbsmuligheder og offentlige institutioner i store og luftige lejligheder, som industriarbejderen kunne trække sig tilbage til, når han/hun kom træt hjem fra arbejde.

Det gik bare ikke helt som forudset. I dag rives der ned og bygges om, fordi udviklingen i de store planbebyggelser blev anderledes, end byplanlæggerne havde forudset.

Vi er altså ikke blevet klogere, og om nogle år vil vi sikkert opdage, at også vor tids stort anlagte og planlagte bebyggelser ikke er så perfekte, som de fremtræder i det gyldne look, vi bliver præsenteret for.

Vi har glemt, at læren fra Johannes' Åbenbaringen er, at kun Gud kan skabe den perfekte by. Vores byer skal være ufuldendte med plads til fejl, de skæve eksistenser og menneskelig foretagsomhed, der kan gå galt. Vi skal have realismen tilbage i byplanlægningen, så vi kan få smukke boliger med plads til børn og gamle tanter.

Hvis det ikke er for sent, skal vi også have kirkepladsen tilbage i de nye byer. Måske kan en nybygget kirke i dag ikke konkurrere med de store højhuse, men det er en del af vores tros- og byggegeografi, at der skal være en plads og et centrum, vi kan orientere os ud fra. Pladsen skal føre ud i forskellige retninger, så vi får en fornemmelse af, at der er sammenhæng mellem centrum og periferi.

En kirke på sin plads skal ikke kun være et smukt arkitektonisk syn, men også signalere, at her er der en bygning, der i sin arkitektur og indhold forbinder mennesker med det himmelske. Kirken forkynder med sin fysiske tilstedeværelse, at der er meget mere at sige om os mennesker end, at vi er forbrugere og arbejdsomme væsener. Der er et formål med al vores aktivitet, der skal tjene Gud til ære og næsten til gavn.

Derfor må vi ikke tænke for småt om kirkebyggerier i dag. Vi skal turde tænke som de gamle middelalderkirkebygherrer, der vidste, at de nok ikke ville komme til at opleve, at deres kirke eller katedral ville stå færdig i deres levetid. Nok skal vi ikke bygge vor tids Sagrada Familia som i Barcelona, men vi skal være besjælet af den samme længsel efter at bygge for efterslægten.

Vi er derfor i en afgørende fase i folkekirkens historie, fordi vi skal turde tænke kreativt og modigt i en situation, hvor der hersker mismod og orienteringsløshed pga. sekularisering, islam og faldende dåbstal.

Det letteste er at tænke for småt og søge de små løsninger, der også kan være de billigste og passer ind i bygherrernes kram. Men folkekirken kan ikke skrumpe sig til relevans. Den er nødt til at være til stede i det fysiske rum, fordi troen i byen får et længde- og dybdeperspektiv, når vi dagligt møder kirken som bygning og bliver mindet om, at den forkynder ved sin blotte tilstedeværelse.

Indtil videre må vi glæde os over, at vi kan nyde byen, freden og lyset i Sallings nye roofgarden.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Campingplads til foræringspris bygger nyt: - Det kan være de samme kunder, der lejer en campinghytte den ene weekend og tager på storbyferie den næste

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Vild udvikling: Smittetallet fortsætter himmelflugten

Byudvikling For abonnenter

Stor udvidelse af Den Permanente på vej: Kan blive et aktiv for hele Aarhus

Kultur

Museernes Oscar: Aarhus-museum er nomineret til fornem pris efter to års knoklen med ny udstilling

Aarhus

Faxe Kondi-kviktest: Sådan prøver de unge at fuppe sig til en corona-pjækkedag

Medier: Mette Frederiksen ventes at fjerne restriktioner

AGF For abonnenter

Stiften mener: Derfor er det en god ide at et nyt stadion 'kun' får plads til 20.000

Debat

Vi genbruger CO2 i landbruget: Det er ikke fair at gøre os til klimasyndere

Aarhus

Serverede guldstøv, candyfloss og glimmer: Populær gourmet-restaurant drejer nøglen om

Fængslet spionchef bruger ikke mulighed for appel til landsret

Aarhus

Politiet søger vidner til helt umotiveret overfald i Gellerup: Højtråbende og aggressiv mand angreb kvinde

Navne For abonnenter

Farvel til en elsket overlæge: Man kan ikke sige noget skidt om Ole Helmig

AGF

Dyrere end forventet: Aarhus Kommune smider 150 millioner kroner ekstra i nyt stadion

Annonce