Annonce
Navne

Penge til kræftforskere i Aarhus

Danish Comprehensive Cancer Center uddeler 1,2 millioner kroner til ni projekter og netværk, der ønsker at styrke kræftforskning og behandling i Danmark. Blandt de udvalgte projekter er to ansøgere fra Aarhus.

Lene Seibæk, sygeplejerske, MHH, ph.d. og lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, samt seniorforsker i kvindesygdomme og fødsler på Aarhus Universitetshospital, modtager 75.000 kroner til projektet "Evidensbaserede patientforløb ved operation for underlivskræft - dataforenkling og inddragelse". Projektet retter sig mod kvinder, der opereres for kræft i underlivet. Formålet er at sikre, at den pleje, kvinderne modtager i forbindelse med deres operation, baserer sig på den bedste viden. Projektet består derfor af systematisk indsamling og anvendelse af kliniske data på nationalt niveau i kombination med inddragelse af kvindernes eget perspektiv på deres situation.

Jesper Folsted Kallehauge, hospitalsfysiker, ph.d., onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, modtager på vegne af DNOG 200.000 kroner til projektet "Tværfagligt samarbejde til udvikling af en national strategi for udvælgelsen af patienter med lav-gradsgliomer til foton- eller protonterapi". Når en læge skal afgøre, om en patient med hjernekræft har bedst gavn af foton- eller protonterapi, indgår der mange kliniske såvel som tekniske parametre i beslutningsprocessen. Dette skyldes bl.a. manglende viden om stråler og protoners bivirkninger i visse områder i hjernen. Indtil denne viden er på plads, vil der være en stor variation i patienter, der henvises til enten foton- eller protonbehandling. I projektet vil man undersøge, hvilke parametre lægerne lægger mest vægt på, og dermed skabe bedre nationale retningslinjer for, hvilke patienter, der skal henvises til enten foton- eller protonterapi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Ingen skal være ensomme

”Ensomhed. Det er en følelse, som rammer mange. Det gælder ikke alene socialt udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres jævnaldrende falde fra – hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen? Men det kan ligeså vel gælde børn og ganske unge mennesker. Hvem vil lege med mig? Hvem har jeg at snakke med? Ikke bare på Facebook, men rigtigt: ansigt til ansigt under fire øjne med en jævnaldrende eller med en, der er ældre, og som man kan betro sig til. En at dele sine tanker med. Vi har brug for at tale sammen, også om ensomheden. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at få bekræftet, at vi betyder noget.” Sådan sagde vores kloge dronning blandt andet i sin nytårstale. Og som sædvanligt har majestæten ret: Ingen skal være ensomme. Men ensomheden er opstået i takt med at tidsånden, hvor samfundet har udviklet sig til, at vi alle er vores egen lykkes smed. Vi er omringet af en syg mig-mig-mig-kultur, hvor de stærkeste med lethed overlever på første klasse, mens de lidt svagere fuldstændig kynisk efterlades på perronen, når eksprestoget buldrer afsted. Aldrig har der i Statstidende været så mange efterlysninger af pårørende til en ensom afdød, og det sker oftere og oftere, at man hører om en person, der er fundet død i sin lejlighed – en måned efter døden indtrådte. Og ikke så sjældent er det en besøgsven, der finder afdøde. En besøgsven – smag lige på ordet! Jamen, hvad er det for en uorden? Hvorfor kan vi i et lille land som Danmark ikke tage os bedre af hinanden? Vi skal huske kontakten til familiemedlemmer, til gamle venner, til naboerne og til dem vi møder på vores vej. Glem nu for pokker den dér med, at vi vil ikke blande os – vi skal netop blande os, være nysgerrige, vise interesse og omsorg – ja, kort sagt: gøre noget!

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];