x
Annonce
Aarhus

Prisvinder var på fallittens rand, inden den blev en succes

I omegnen af 150 mennesker havde fundet ved til Egå Forsamlingshus, da huset og dets frivillige fredag blev hyldet som vinder af bykulturprisen Årets Bernhardt. Og præmien - en bænk - får fast plads lige udenfor indgangen.Foto: Axel Schütt
Egå Forsamlingshus var stopfyldt, da huset og dets frivillige fredag blev fejret som vindere af bykultur-prisen, Årets Bernhardt 2019.

AARHUS: Der var så rigeligt fuldt hus i Egå Forsamlingshus, da byen og de frivillige, der driver det, fredag kunne fejre, at forsamlingshuset i Gammel Egå har vundet bykultur-prisen, Årets Bernhardt.

Faktisk var der mødt så mange frem, at der undervejs måtte skaffes flere pølser, så alle kunne få del i den sædvanlige Bernhardt-menu - pølser og fadøl – som Foreningen for Bykultur i Aarhus serverer ved prisuddelingen.

Egå Forsamlingshus fra 1894 var blandt de tre nominerede til prisen og vandt den klart i en afstemning på stiften.dk med 56 procent af de i alt 4.300 afgivne stemmer.

Annonce

Alle indstillede

I alt 12 kandidater blev i år indstillet til bykultur-prisen, Årets Bernhardt. Det var:

Egå Forsamlingshus

Hørhavegården

Langenæsparken

Finnebyen

Kulbroen

Jydsk Væddeløbsbane

Skt Pauls Gade

Beboernes Hus i Sølystgade

Gammel Kongsvang

Strandparken

Projekt Vimby i Hjortshøj

Sankt Hans-festen på Højen ved Væddeløbsbanen

Fællesskabets pris

Formanden for Foreningen for Bykultur, Bruno Viuf Larsen betonede i sin tale, at formålet med prisen er at skabe opmærksomhed om steder, hvor få gør en stor indsats for mange.

- Vi vil gerne vise eksempler på, at der er rigtig mange gode ting i Aarhus. Fællesskabet omkring forsamlingshuset er en af dem. I har formået at bevare det og bruge det. Og I har forstået at forny det – også med nye aktiviteter, sagde Bruno Viuf Larsen.

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek hyldede de frivillige og sammenholdet omkring forsamlingshuset og takkede Foreningen for Bykultur for med sin Bernhardt-pris at sætte fokus på de potentialer, der er rundt om i kommunen.

Hemmeligheden bag successen

Udover en festlig eftermiddag med pølser og øl består prisen af en bænk med en Årets Bernhardt-plakette.

Og bænken er der allerede fundet en plads til. Den skal boltes fast lige udenfor forsamlingshuset, kan husets formand, Jakob Heuch fortælle. Han har siddet i bestyrelsen i 10 år.

- Det er et privilegium at være med her med så mange frivillige. Det var det ikke for ti år siden, da var forsamlingshuset ved at gå fallit, men vi fik ryddet op i økonomien og blev gældfri på tre år, fortæller Jakob Heuch.

Da det var på plads, stod man tilbage med et temmelig bedaget hus.

- Vi fik så lavet en renoveringsplan og fik samlet 750.000 kr. ind til at sætte huset i stand for. Og så blev hele indmaden pillet ud af huset og fornyet. Jeg havde regnet med, at vi skulle hyre håndværkere til det, men der meldte sig så mange frivillige, der ville hjælpe med arbejdet, siger Jakob Heuch og fortsætter:

- Og det er nok hemmeligheden bag forsamlingshusets succes, at vi lærte hinanden at kende, da vi satte huset i stand.

Der er pølser og øl på menuen, når Bernhardt-prisen skal fejres. I mødte der så mange frem til fejringen af Egå Forsamlingshus, så pølserne en stund slap op, og der måtte skaffes flere. Foto: Axel Schütt

Udvalgt blandt 12 kandidater

Udover forsamlingshuset var der yderligere to nominerede til årets pris – udvalgt blandt de i alt 12 foreslåede kandidater.

Det var Hørhavegården i Højbjerg, der fik næstflest stemmer, og Langenæsparken. Til begge var der en lille præmie i form af fotobogen Aarhus by Aarhus med hundredvis af århusianeres billeder af deres by.

I år er tredje år, Bernhardt-prisen, der er opkaldt efter tidligere Aarhus-borgmester Bernhardt Jensen, bliver uddelt af Foreningen for Bykultur i Aarhus i et samarbejde med Århus Stiftstidende.

I 2017 gik den til Stationsgadekvarteret i Risskov, mens Træskibshavnen vandt den sidste år.

Der var stopfyldt omkring bordene, og mange måtte stå op, da Egå Forsamlingshus fredag fik overrakt prisen, Årets Bernhardt, af Foreningen for Bykultur i Aarhus.Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Efterlysning: Har du set Maria?

Kronik

Lad os nu tage en dag af gangen

Disse linjer nedfældes på andendagen efter dronningens tale til nationen. Og hvor kan vores dronning dog bringe sine budskaber med enkle og sigende ord. Jeg har deadline i dag, og plejer ofte at få udsættelse med begrundelser som travlhed med foredrag eller børnepasning. Men mine foredrag er alle aflyste. Og jeg er for gammel til, at det er forsvarligt, at jeg træder til. Der kunne ellers godt være brug for en farmor til to livlige drenge på 4 og 1.5 år, når begge forældre arbejder hjemmefra. Jeg havde planlagt et andet tema, men Corona-situationen kalder på lidt dybere eftertænksomhed. Lad mig først sige, jeg er så taknemmelig over at bo i et land, hvor systemet passer på os. Taknemmelig over, at vi er så velpolstrede, at der kan gives tilsagn om milliarder til vores nødstedte arbejdsmarked. Stolt af vores folkevalgte, der, uanset politisk observans, står sammen om at gøre det nødvendige. Men selvom vi er i de bedste hænder og retter os efter myndighedernes anvisninger, så møder jeg overalt en stor frygt for, hvad det her vil ende med. Og frygten er forståelig, men den gør situationen unødvendig pinefuld. Frygten er vores stærkeste negative grundfølelse, sidder i krybdyrhjernen og er medvirkende til, at vi som art har overlevet. Den hjalp os som huleboer til at være forsigtige, så vi ikke lige løb i gabet på en sabeltiger. Men i ”coronasituationen” gavner den os ikke. Hvad kan vi så stille op med denne livsglædedræbende frygt? Vi kan forsøge at flytte fokus, øve os i at sende de negative tanker væk og fylde hjernen med de ting, vi har at være taknemmelige for. Som jeg før har skrevet: Hjernen kan kun én ting ad gangen. Vores hjerne belønner os, når vi gør noget godt. Nu er det tid til de opringninger til ældre i vores netværk, som ikke er så mobile. Og selv om de er mobile, frarådes de fra nu af offentlig transport. Jeg vil ringe en ekstra gang til min søns farmor, som er 96 og bor i Ringsted. Hun er glad og tilfreds, trods den hårde skæbne at blive enke tidligt ved en ulykke, og alt for tidligt at lægge to sønner i graven. Livet har sendt os en uventet gave i en meget grim indpakning, som vi har lyst til at sende retur uåbnet. Men det er ikke muligt. Hvad så? Ja, lad os pakke den ud og se, hvad budskabet er. Jeg kunne forstille mig, at denne krise giver os nye værdier. At vi bliver bevidste om, hvad der er vigtigt i livet. Og min forhåbning er, at vi vil se tilbage med stolthed over at tilhøre en nation, hvor vi klarede krisen ved at stå sammen og vise samfundssind. Og lige et perspektiv: ”I gamle dage blev folket bedt om at gå i krig for fædrelandet, i dag bliver nationen bedt om at blive på deres sofa”, som Ulla Therkelsen rapporterede. Vi må i skrivende stund stadig bevæge os ud i foråret. Og ”luften har godt os” som min far altid sagde, når vi sad og kukkelurede på vores værelser. Lad os bevare modet.

Aarhus

Mængden af unge corona-patienter overrasker sygeplejerske: - De yngre patienter er virkelig bange

Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Aarhus

Hold liv i guitarspillet under coronakrisen: Århusiansk virksomhed underviser elever online

Annonce