Uden hjælp fra den private socialrådgiver, Marianne Stein, havde to sygemeldte kvinder mistet deres ydelser fra kommunen. Den private rådgiverhjælp er nødvendig, indtil kommunerne bliver klogere og Jobcentrene mere humane, lyder det fra Marianne Stein.
AARHUS: Private socialrådgivere er en voksende branche i takt med at lovgivningen bliver mere og mere kompliceret - og kravene til og behandlingen af blandt andre sygemeldte bliver skærpet.
Mia Lysdahl Fischer kom tilfældigt i kontakt med den private socialrådgiver, Marianne Stein fra Aalborg, i sommer og har gjort brug af hendes bistand siden.
- Det er sindssygt, at vi har et system, hvor det er nødvendigt at have en privat socialrådgiver til at hjælpe sig for at kunne klare sig igennem. Uden Mariannes hjælp var jeg ikke kommet tilbage i det jobafklaringsforløb, Jobcenteret havde smidt mig ud af. Og jeg ville aldrig have fået min ydelse igen - endda med tilbagevirkende kraft, siger Mia Lysdahl Fischer.
Tæt på psykisk vold
Marianne Stein karakteriserer behandlingen af Mia sådan her:
- Det tangerer psykisk vold fra kommunens side.
- Med en usynlig lidelse som Mias er det ekstra svært at komme igennem, fordi sagsbehandlerne ikke har den store viden om, hvordan man håndterer for eksempel angst. Derfor bliver folk som Mia mødt med mistro, siger den private socialrådgiver.
Er det lovgivningen på området, der er præget for meget af kontrol?
- Det handler ikke kun om lovgivning men i høj grad også om interne retningslinjer - og økonomi - i den enkelte kommune. Og om en usund kultur i jobcentre, hvor medarbejderne får flere og flere sager - og mindre og mindre tid til den enkelte sag, siger Marianne Stein og fortsætter:
- Og der står jo ikke i lovgivningen, at man skal behandle syge borgere dårligt.
Ingen retssikkerhed
Marianne Stein er tit med som bisidder for sygemeldte.
- Der oplever jeg, at sagsbehandlere manipulerer med sårbare borgere og tolker for eksempel lægeerklæringer i den retning, de selv ønsker. Det handler i høj grad om at tolke og skønne ud fra lovgivningen - men det, man tolker efter, er desværre ofte hensynet til kommunens pengekasse. Borgerne har ingen retssikkerhed. Ingen til at sikre, at lovgivningen bliver fulgt.
- Jeg oplever, at det har en betydning, at der er en bisidder med. Men det er jo bestemt ikke alle, der har råd til at hyre en privat socialrådgiver - og jeg er bange for, at de der ikke har råd, kommer til at sidde lang tid i det her system.
- Jeg kan hjælpe, mens vi venter på, at politikerne bliver klogere og jobcentrene mere humane, siger Marianne Stein.
Mette i systemets vildveje
Mette Louise Stryhn - sosu-hjælper og enlig mor til to børn - er en anden, der har fået hjælp af den private socialrådgiver.
I foråret 2017 gik hun ned med flaget, fordi det yngste barn, der altid har været meget syg, var under mistanke for at lide af den uhelbredelige lungesygdom, cystisk fibrose, og skulle udredes på Skejby Sygehus.
- Belastningen blev så stor, at jeg endte med at blive sygemeldt fra mit arbejde. Efter kort tid på sygedagpenge, mener Jobcenteret, at det ikke er mig, der er syg, men mit barn. Derfor stopper de mine sygedagpenge og vil i stedet sende mig på en slags orlovsordning for folk med syge børn. Det er fint, tænker jeg, men hos Udbetaling Danmark afviser man, at jeg kan komme under ordningen, fordi det kræver, at ens barn er indlagt mindst 12 dage om måneden. Det ankede jeg til Ankestyrelsen, hvor sagsbehandlingstiden er et år.
- Hvad gør jeg så, spurgte jeg sagsbehandleren. Søg enkeltydelse, lød svaret. Det indebærer, at kommunen betaler dine faste udgifter, og at du derudover får et meget lille beløb pr dag. Men nej, det kunne jeg ikke alligevel - ikke før Ankestyrelsen havde behandlet min sag, fortæller Mette Louise Stryhn.
Sagen genåbnet med privat hjælp
Og så stod hun der. Uden ydelse fra kommunen de følgende tre måneder. Og med tanker, der hele tiden kredsede om, hvordan hun og børnene skulle klare sig, hvis ikke hun kom tilbage i job.
- Jeg og mine børn levede af lidt opsparing - og af overtræk i banken. Jeg følte mig som en stak papirer på skrivebordet og ikke som et menneske. Det var meget belastende, og på et tidspunkt fik jeg et angstanfald og knækkede helt sammen, bare fordi der var en, der hævede stemmen. Jeg rystede, hev efter vejret og husker nærmest ikke, hvordan jeg kom hjem.
På det tidspunkt kom Mette Louise Stryhn i kontakt med Marianne Stein.
- Hun kan se, at jeg skulle have været partshørt, inden de stoppede mine sygedagpenge, og det hjælper hun mig med at klage til socialrådmand Thomas Medom over. Få dage efter bliver jeg ringet op fra jobcenteret, der spørger, hvorfor jeg har kontaktet rådmanden og siger, at det er noget pjat at gøre, når min sag er sendt videre til Ankestyrelsen.
- Få dage senere besluttede de så at genåbne min sag, give mig en ny sagsbehandler og give mig sygedagpenge med tilbagevirkende kraft for de tre måneder, hvor jeg ingen ting havde fået. Det var aldrig sket uden Mariannes hjælp, siger Mette Louise Stryhn, der i dag er raskmeldt og tilbage i arbejde som sosu-hjælper.
