AARHUS: Har man nogensinde hørt om et S-tog, der måtte indstille driften på grund af frostvejr?
Nej, vel.
Men hvordan kan det mon være, at S-togene kan køre i frostvejr, når det er så svært for Aarhus Letbane?
Det spørgsmål stillede vi til DSB, der driver det 170 kilometer lange S-togs-net.
Og forklaringen er meget simpel.
Et S-tog er forsynet med to strømaftagere, såkaldte pantografer.
Den bagerste er der af samme grund som en bil har et reservehjul under bagagerummet:
Hvis den forreste pantograf svigter, slår man den bagerste op, så S-toget kan køre videre.
Indbygget isskraber
Og fryser det, slår man begge pantografer op.
- Og så fungerer den forreste som isskraber, forklarer journalist Morten Tjerrild, DSB’s kommunikationsafdeling.
For at være helt sikker på at kunne komme frem, lader DSB S-togene køre iskørsel natten igennem.
Sådan som letbanen nu er begyndt at gøre.
- Men de første S-tog kører meget tidligt om morgenen, og de sidste meget sent. Fredag og lørdag kører de døgnet rundt, så det er i grunden ikke så meget ekstra kørsel, der skal til, forklarer Morten Tjerrild.
På Sjælland, Fyn og i det sydlige Jylland kører DSB også med elektriske tog.
- Men her er spændingen så høj, at der kommer varme i ledningen. Desuden kører der på store dele af strækningen godstog om natten, fortæller Morten Tjerrild.
