Annonce
Aarhus

Sådan kører S-togene trods frostvejr

Københavns S-tog har monteret to pantografer (strømaftagere). I frostvejr fungerer den forreste som isskraber. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Københavns S-tog har to strømaftagere. I frostvejr fungerer den ene som isskraber.

AARHUS: Har man nogensinde hørt om et S-tog, der måtte indstille driften på grund af frostvejr?

Nej, vel.

Men hvordan kan det mon være, at S-togene kan køre i frostvejr, når det er så svært for Aarhus Letbane?

Det spørgsmål stillede vi til DSB, der driver det 170 kilometer lange S-togs-net.

Og forklaringen er meget simpel.

Et S-tog er forsynet med to strømaftagere, såkaldte pantografer.

Den bagerste er der af samme grund som en bil har et reservehjul under bagagerummet:

Hvis den forreste pantograf svigter, slår man den bagerste op, så S-toget kan køre videre.

Annonce

Indbygget isskraber

Og fryser det, slår man begge pantografer op.

- Og så fungerer den forreste som isskraber, forklarer journalist Morten Tjerrild, DSB’s kommunikationsafdeling.

For at være helt sikker på at kunne komme frem, lader DSB S-togene køre iskørsel natten igennem.

Sådan som letbanen nu er begyndt at gøre.

- Men de første S-tog kører meget tidligt om morgenen, og de sidste meget sent. Fredag og lørdag kører de døgnet rundt, så det er i grunden ikke så meget ekstra kørsel, der skal til, forklarer Morten Tjerrild.

På Sjælland, Fyn og i det sydlige Jylland kører DSB også med elektriske tog.

- Men her er spændingen så høj, at der kommer varme i ledningen. Desuden kører der på store dele af strækningen godstog om natten, fortæller Morten Tjerrild.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce