Annonce
Aarhus

Se dem ude i byen: Søuhyret har vokset sig til et monster

Gruppen Piscine står bag dette værk og hele udstillingen. Fra venstre Mark Tholander, Anna Ørberg og Jens Settergren. Foto: Flemming Krogh
Kunsten ud til folket. Tre unge bag står udstilling med 19 kunstneres værker rundt i byen og i Kunsthal Aarhus.

AARHUS: I de her dage kan du støde på nye kunstværker ude i byen i Aarhus. Tre unge kunstnere har bragt kunsten ud i gadelivet og til folket.

To år har Jens Settergren, Mark Tholander og Anna Ørberg brugt på at stable den usædvanlige udstilling på benene. I gruppen med navnet "Piscine" laver de selv kunst sammen, men de arrangerer også udstillinger som her.

Med udgangspunkt i Kunsthal Aarhus i J.M. Mørks Gade har de skabt udstillingen "Leviathan", som i virkeligheden er et havuhyre, der skal tæmmes. Figuren er også kendt fra Thomas Hobbes politisk-filosofiske hovedværk "Leviathan" fra 1651.

De har selv skabt et værk, og derudover har de fået 16 andre kunstnere til at bidrage, heraf folk fra Tyskland, USA, New Zealand, Sverige og Norge foruden Danmark.

Og hvor kan vi så møde værkerne ude i byen?

I politistationens reception, i væksthusene i Botanisk Have, i Scandinavian Center og Radisson Blu Hotel på Margrethepladsen 2 samt uden for Kunsthal Aarhus.

Annonce

Udstillingen Leviathan

Kunsthal Aarhus, Scandinavian Center og Radisson Blu Hotel, Aarhus Politigård og Væksthusene i Botanisk Have. Udstillingen "Leviathan" kurateret af kunstnergruppen Piscine.

Er åbnet. Kan ses til 22. september.

Vores rolle i naturen

- Værkerne er i dialog med omgivelserne og handler om vores rolle i naturen. I Hobbes bog diskuteres, hvorfor vi skal have et samfund. Uden samfundet ville alle bekrige hinanden. Samfundet samler os, men vi må afgive dele af vores person, forklarer de tre kunstnere og tilføjer, at Leviathan har en kollektiv krop, hvor hovedet er statsmagten.

De tre har researchet og fundet de kunstnere, der kan udtrykke sig til emnet.

- Vi har selv udvalgt alle og skaffet penge, mest via fonde, til at lave udstillingen med assistance fra Jacob Fabricius, kunstnerisk direktør i Kunsthal Aarhus. Udstillingen er vokset fra at skulle være i kunsthallen til det, den nu er blevet. Man kan tale om, at søuhyret Leviathan har vokset sig til et monster, siger de.

De tre's eget bidrag er et stort værk af en skovbrand og en leg med T-shirts med manifestationer.

Udstillingen er åbnet og kan ses indtil 22. september - også ude i byen.

Grundigt fundament

På Politigården i Aarhus har kunstneren Jørgen Michaelsen hængt en stribe værker op, og til dem hører en bog, som gæsterne i receptionen kan læse i. Den foregår nogle måneder ud i fremtiden.

Værkerne er indrammede postkort bag glas. De relaterer til kendte danske kunstnere som Hammershøi og Gernes, og udenom er meget kraftige rammer, som er naglet godt og grundigt ind i væggen.

- Jeg fik at vide, at når der skulle hænges noget op, måtte det ikke kunne pilles ned og bruges som håndvåben. Derfor, siger Jørgen Michaelsen.

Sofia Duchovny fra Berlin har skabt en fontæne, der står i skulpturparken ved Kunsthal Aarhus. Normalt er fontæner ret bombastiske, men denne er lavet af rør og plasticslanger, og i toppen har hun malet konstruktionen for at få den til at ligne en fontæne. Den 31-årige kunstner er uddannet på akademiet i Frankfurt, og dette er hendes første udstilling i Danmark.

Jørgen Michaelsen udstiller på Politigården i Ridderstræde i Aarhus. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce