Annonce
Debat

Læserbrev: Stop så den busordning

Tegning: Nex
Annonce
Læserbrev: Egentlig burde vores indlæg ikke være længere end overskriften, for den følgeforskning til den århusianske ordning, hvor børn med sprogstøttebehov køres i bus væk fra deres lokale skole og hen til en anden skole, har netop vist, at børnene trives dårligt og lærer mindre end sammenlignelige børn, der ikke er flyttet fra deres lokale skole. Desuden viser resultaterne, at den forventede kammeratskabseffekt udebliver, og at sprog også i det her tilfælde ikke ”smitter”.
Det kommer ikke som en stor overraskelse for dem, som har med børnene at gøre i hverdagen. I 14 år har lærere, skoleledere og forældre gjort opmærksom på, at busordningen ikke fungerer.
Den diskriminerer børn, der bliver taget som gidsler i en forfejlet bolig- og socialpolitik, og fratager familier retten til frit skolevalg.
Men hvad handler diskussionen i virkeligheden så om? Ja, her i byen bliver den ofte mudret. Er ønsket at styrke børnenes sprog, så andelen af børn med sprogstøttebehov på den enkelte skole ikke overstiger 20 procent – eller er det i virkeligheden et forsøg på at skabe blandede skoler ved at tvangsflytte børn med minoritetsetnisk baggrund?
Når vi lytter til diskussionen i Aarhus, kan vi godt blive i tvivl. På den ene side hedder det nemlig, at børnene jo kan gå på deres lokale skole, så snart de taler tilstrækkeligt dansk, men i næste sætning bliver argumentet på den anden side, at hvis vi ikke busser børnene, så ender vi med skoler med 100 procent tosprogede børn, der derfor vil lukke. Er det frygten for det frie skolevalg, som spøger?
Evalueringen af busordningen har tydeligt vist, at den politiske ambition ikke indfries. Derfor bliver vi nødt til at tale om, at det ikke er børnenes sprog, der er den egentlige forklaring på, hvorfor ordningen nu kører på 14 år. Vi lader børnene betale prisen for, at vi ikke er lykkedes med at skabe en blandet by med blandede skoler i Aarhus. Det går simpelthen ikke.
Det betyder ikke, at vi skal stoppe med at ønske os blandede skoler. Tværtimod. Hvis folkeskolen er et spejl af samfundet, så skal børnene mødes og skabe fællesskaber på tværs – både af sociale klasser og etnicitet.
Den lokale folkeskole er vigtig for udviklingen i et lokalområde, for sammenhængskraften og for fællesskaber – både blandt børn og voksne. Den skal være et aktivt tilvalg for de fleste familier. Nærheden har betydning for forældrenes tilknytning til skolen og for skole-hjem-samarbejdet. Hvis forældre måske af sproglige eller kulturelle grunde har vanskeligt ved at støtte deres børns skolegang, så er det nærhed og kendskab, der virker. Det ved vi fra det stærke forældresamarbejde som for eksempel foregår på Tovshøjskolen, Ellekær og Søndervangsskolen, hvor der er en tæt dialog med forældre, en klar forventningsafstemning og tydelige krav til, hvordan forældrene kan bakke op om deres barns skolegang.
Børns liv udspiller sig i forskellige arenaer – i skole, fritid og i hjemmet. Men selv om arenaerne er forskellige, er det vigtigt, at der er en sammenhæng, og at børnene føler, at de alle steder er en del af et trygt og sundt fællesskab. Evalueringen af busordningen viser, at mange af børnene ikke trives, at de har svært ved at være en del af klassens fællesskab både i og uden for skolen. Selv om der bliver knoklet på de modtagende skoler, så er grundlaget og konteksten simpelthen forkert. Trivsel og fællesskab skabes i nærmiljøet i et tæt samarbejde med de dagtilbud og skoler, som kender børnene og deres familier bedst.
Så hvad skal vi gøre, hvis vi skal styrke børnenes integration og dansksproglige udvikling i Aarhus? Vores bud er, at vi må give forældrene retten til frit skolevalg tilbage og sikre støtte til børnene, der hvor de bor. Det kræver systematisk opprioritering af undervisning i dansk som andetsprog i alle fag på alle klassetrin i de klasser, som har elever med sprogstøttebehov. Heldigvis ved vi fra forskningen, at det kommer alle børn til gavn, at den sproglige dimension i fagene prioriteres. Her vil busmillionerne gøre god gavn.
Samtidig kan vi styrke elevernes interkulturelle forståelse og dannelse ved fx at lave venskabsklasser på tværs af byens skoler. Her kan klasser fra forskellige dele af byen mødes og samarbejde om tværfaglige forløb og fællesskaber på tværs af skolerne. Det giver plads til at lære og lege sammen. Det er i det ligeværdige møde mellem børnene, at vi kan skabe det kendskab, som er forudsætning for venskab og accept af forskellighed og mangfoldighed.
Skolen afspejler det boligområde, den ligger i. Aarhus er en vækstkommune. Så lad os boligpolitisk prioritere at bygge varieret, så vi reelt opnår en blandet by med stærke folkeskoler, hvor børn kan være en del af deres nærmiljø – både i skolen og i fritiden.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Børn og unge hårdt ramt: Omkring 30 smittede og 300 børn er sendt hjem fra århusianske skoler og dagtilbud

coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce