Strøm på mobilen og kolde øl: Sig tak til H.C. Ørsted

AARHUS: Når mobiltelefonen vibrerer i lommen, musikken spiller i højtaleren eller hjulene roterer på den nye elbil, kan man passende sende en kærlig tanke til den danske videnskabsmand H.C. Ørsted, der for 200 år siden opdagede elektromagnetismen.

Måske husker man den berømte opstilling med kompasnålen og ledningen fra sin skoletid. Den er selvfølgelig med på den udstilling, Steno Museet netop er ved at lægge sidste hånd på om fysikeren. Men man bliver overasket over, hvor bredt favnene H.C. Ørsted var.

Sommerfugl, faldskærm, drømmeverden, dybsind, billedkunst, ildsjæl, farvestof, tankeeksperiment og aluminium er blot nogle af de godt 2.000 ord, han tilførte det danske sprog.

- En del af ordene kom fra udlandet. Jeg tror, han mente, sproget var for begrænset. Han sikrede sig et begrebsapparat, siger Mogens Christensen, lektor ved institut for Kemi ved Aarhus Universitet.

Den første del af udstillingen er indrettet med rødt plys - som en 1800-tals salon. Her kan man i Ørsteds ånd sætte sig og reflektere over - nå ja, hvad som helst.

- Ørsted levede samtidig med H.C. Andersen og Grundtvig. Der var ikke så mange intellektuelle i Danmark dengang, så man tog sig tid til at fordybe sig i det hele. Han byggede sig et stillads af ord og eksperimenter, mens han stod på det, fortæller han.

I udstillingen finder man også rav og katteskind. Ved at gnide dem mod hinanden, skabes statisk elektricitet. Det græske ord elektron betyder elektricitet.

- Strøm var en ny opdagelse, der var uhåndterbar og abstrakt at forstå. Man troede heller ikke, strøm og magnetisme havde noget med hinanden at gøre, fortæller Mogens Christensen.

Det var det, H.C. Ørsted beviste i 1820. Måske ved et tilfælde. Under en forelæsning kom han til at skubbe et kompas ind under en ledning og så, at nålen bevægede sig.

Voltasøjlen fra 1794 kunne godt nok lagre elektricitet. Men først med elektromagnetismen blev det muligt at producere elektricitet i større mængder.

- Oplysningstiden pressede den enkelte forsker til at kigge mere praktisk på tingene i stedet for filosofisk og religiøst. Med det var først mere end 60 år senere i 1881, man fik den første elektriske gadebelysning i New York, siger Mogens Christensen.

Selve princippet med at man ved hjælp af en magnet og en spole kan producere elektricitet, og omvendt lave elektricitet om til bevægelse, er i dag helt grundlæggende for os.

- Det er svært at undervurdere den betydning opdagelsen har i dag. Når man åbner køleskabet, er maden kold, og lyset tændes, siger Mogens Christensen.

Udstillingen åbner først officielt 21. februar. Indtil da kan man gøre som den danske astronaut Andreas Mogensen, da han torsdag besøgte udstillingen, tog han sig et smugkig i den "elektromagnetisk-spektrum-tunnel", der udgør en stor del Af H.C. Ørsted udstillingen.

Tunnellen sætter størrelse på bølgelængderne fra 1.000 kilometer, der når langt ud i rummet til gammastråler med en bølgelængde på "10 i minus tolvte". Så langt det meste af spektret, kan man naturligvis ikke se. Men klogere, det bliver man.

I vinterferien kan man selv give den som rumhelt. Museet stiller nemlig spørgsmålet; "Er du en ægte rumhelt", der kan klare skærene ude i rummet, og inviterer hele familien til "eXtremeChallenge for Rumhelte". Stik lige den Andreas Mogensen.