Annonce
Aarhus

Strøm på mobilen og kolde øl: Sig tak til H.C. Ørsted

Andreas Mogensens rumfart i 2015 havde ikke været muligt uden H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Foto: Søren Kjeldgaard og Science Museerne.
H.C. Ørsted er muligvis den danske videnskabsmand, der har haft størst indflydelse på, hvordan verden ser ud i dag. Ny udstilling på Steno Museet kaster lys over hans arbejde.

AARHUS: Når mobiltelefonen vibrerer i lommen, musikken spiller i højtaleren eller hjulene roterer på den nye elbil, kan man passende sende en kærlig tanke til den danske videnskabsmand H.C. Ørsted, der for 200 år siden opdagede elektromagnetismen.

Måske husker man den berømte opstilling med kompasnålen og ledningen fra sin skoletid. Den er selvfølgelig med på den udstilling, Steno Museet netop er ved at lægge sidste hånd på om fysikeren. Men man bliver overasket over, hvor bredt favnene H.C. Ørsted var.

Annonce
Ørsted levede samtidig med H.C. Andersen og Grundtvig. Der var ikke så mange intellektuelle i Danmark dengang, så man tog sig tid til at fordybe sig i det hele. Han byggede sig et stillads af ord og eksperimenter, mens han stod på det.

Mogens Christensen, lektor ved institut for kemi ved Aarhus Universitet

Sommerfugl, faldskærm, drømmeverden, dybsind, billedkunst, ildsjæl, farvestof, tankeeksperiment og aluminium er blot nogle af de godt 2.000 ord, han tilførte det danske sprog.

- En del af ordene kom fra udlandet. Jeg tror, han mente, sproget var for begrænset. Han sikrede sig et begrebsapparat, siger Mogens Christensen, lektor ved institut for Kemi ved Aarhus Universitet.

Den første del af udstillingen er indrettet med rødt plys - som en 1800-tals salon. Her kan man i Ørsteds ånd sætte sig og reflektere over - nå ja, hvad som helst.

- Ørsted levede samtidig med H.C. Andersen og Grundtvig. Der var ikke så mange intellektuelle i Danmark dengang, så man tog sig tid til at fordybe sig i det hele. Han byggede sig et stillads af ord og eksperimenter, mens han stod på det, fortæller han.

Elektricitet og bevægelse

I udstillingen finder man også rav og katteskind. Ved at gnide dem mod hinanden, skabes statisk elektricitet. Det græske ord elektron betyder elektricitet.

- Strøm var en ny opdagelse, der var uhåndterbar og abstrakt at forstå. Man troede heller ikke, strøm og magnetisme havde noget med hinanden at gøre, fortæller Mogens Christensen.

Det var det, H.C. Ørsted beviste i 1820. Måske ved et tilfælde. Under en forelæsning kom han til at skubbe et kompas ind under en ledning og så, at nålen bevægede sig.

Åbningstider

Udstillingen om H.C. Ørsted åbner først officielt 21. februar, men i vinterferien åbnes der for et smugkig ind i den fascinerende elektromagnetiske verden.

I vinterferien åbner museet kl. 10 og lukker kl. 16 både hverdage og i weekenderne.

Børn og unge under 18 år kommer gratis ind. Voksne betaler 30 kroner.

Vil man også en tur i planetariet, koster der også 30 kroner.

Voltasøjlen fra 1794 kunne godt nok lagre elektricitet. Men først med elektromagnetismen blev det muligt at producere elektricitet i større mængder.

- Oplysningstiden pressede den enkelte forsker til at kigge mere praktisk på tingene i stedet for filosofisk og religiøst. Med det var først mere end 60 år senere i 1881, man fik den første elektriske gadebelysning i New York, siger Mogens Christensen.

Selve princippet med at man ved hjælp af en magnet og en spole kan producere elektricitet, og omvendt lave elektricitet om til bevægelse, er i dag helt grundlæggende for os.

- Det er svært at undervurdere den betydning opdagelsen har i dag. Når man åbner køleskabet, er maden kold, og lyset tændes, siger Mogens Christensen.

I tunnellen kan man blive klogere på bølgelængder . Foto: Jens Thaysen

En ægte rumhelt

Udstillingen åbner først officielt 21. februar. Indtil da kan man gøre som den danske astronaut Andreas Mogensen, da han torsdag besøgte udstillingen, tog han sig et smugkig i den "elektromagnetisk-spektrum-tunnel", der udgør en stor del Af H.C. Ørsted udstillingen.

Tunnellen sætter størrelse på bølgelængderne fra 1.000 kilometer, der når langt ud i rummet til gammastråler med en bølgelængde på "10 i minus tolvte". Så langt det meste af spektret, kan man naturligvis ikke se. Men klogere, det bliver man.

I vinterferien kan man selv give den som rumhelt. Museet stiller nemlig spørgsmålet; "Er du en ægte rumhelt", der kan klare skærene ude i rummet, og inviterer hele familien til "eXtremeChallenge for Rumhelte". Stik lige den Andreas Mogensen.

Kopi af H.C. Ørsteds originale forsøgsopstilling der beviste elektromagnetismen. Foto: Jens Thaysen
Mogens Christensen viser et moderne "batteri" frem. De to skiver roterer i et vacum, svævende i et magnetfeldt. I satelitter anvendes et lignende system i kulfiber, hvor skiverne roterer med 100.000 omdrejninger i minuttet. Batteriet har den fordel, at kapaciteten ikke forringes over tid. Foto: Jens Thaysen
H.C. Ørsted "opdagede" godt 2.000 ord. Foto: Jens Thaysen
H.C. Ørsted-udstilling på Steno Museet åbner 21. februar, men man er velkommen til at kigge ind inden. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce