MOLS: En vandretur i Mols Bjerge var mandag aften tæt på at ende helt galt for et ægtepar fra Hobro.
- Vi var taget på en lille tredages campingtur. Mandag eftermiddag ville vi gå Hvidkilde Stien, fortæller 65-årige Birgit Søndergaard.
Ruten er godt fem kilometer lang. Ud over sin mand, Preben Christensen, har Birgit Søndergaard parrets otte måneder gamle Dansk-Svensk Gårdhund, Molly, med.
En lille hund på fem kilo, der ikke burde kunne skræmme nogen som helst, men det kunne den.
Da de næsten er tilbage ved bilen, der holder parkeret ved Trehøje, skal ægteparret og hunden gennem en tykning med træer og buske.
- Der står en enkelt ko. så hunden begyder at gø, selv om jeg prøver at tysse på den, fortæller hun.
Trampet ned
Birgit Søndergaard vidste godt, køerne kunne være farlige. Hun havde hørt om 67-årige Merete Brix, der sidste år var tæt på at miste livet på Naturstyrelsens arealer på Helgenæs. En flok køer jagede en løs hund hen over kvinden, så hun blev trampet ned. Det kostede Merete Brix to punkterede lunger, ni brækkede ribben, et knust skulderblad, en brækket arm og et brækket kraveben.
Hvorfor havde du taget hunden med ind?
- På lågen til indhegningen var der et skilt, hvorpå der stod, at hunde skal være i snor. Det tog vi som en blåstempling af, at det er ufarligt at gå ind med sin hund - bare den er i snor, siger Birgit Søndergaard.
Lidt derfra står en større gruppe kreaturer; køer, kalve og en tyr, 15 - 20 stykker i alt. Da de høre hunden gø, sætter de sig i bevægelse.
- De kommer løbende i fuld fart, ligesom i en cowboyfilm. De var ikke nysgerrige, de ville jage os væk, siger Birgit Søndergaard.
Heldigvis var der et buskads i nærheden, hvor ægteparret kunne gemme sig bag et træ.
- Hunden gør stadigvæk, så jeg tager den op og prøver at lukke munden på den, men det lykkes ikke - bare jeg havde haft gaffertape med, siger hun.
Køerne kom tromlende
Klokken er blevet syv om aftenen. Der er kun en bil parkeret ved Trehøje, deres egen, og der er ikke andre mennesker at se. Efter et stykke tid fortrækker dyrene. Så ægteparret vover sig forsigtigt videre.
- Vi kigger os omkring og går lidt. Men så kommer de tilbage. Det var helt vildt - som en vejtromle, der kom tromlende, så vi gemmer os igen bag et træ, siger Birgit Søndergaard.
Birgit Søndergaard er ikke bange for køer. Hun er vokset op på landet.
- Jeg tager hunden op, den er så bange, at den tisser på mig. Kreaturerne er så tæt på, at vi kunne røre dem med hænderne, fortæller hun.
Tænkte du ikke på at lade hunden løbe?
- Jo, men den havde klamret sig til os. Vi snakkede bagefter om, at næste gang skal vi have en dolk med, så vi kan redde livet ved at aflive hunden - men der bliver ingen næste gang, siger hun.
Ringede forgæves efter hjælp
Nok er nok. Ægteparret frygter for deres liv, og der er ingen der ved, de er på Mols og i nød. Så Birgit Søndergaard ringer til politiet: 114.
- Østjyllands Politi gav os nummeret på Nationalparken. Vi ringer men, der er lukket om aftenen, siger hun.
Nationalparken ville ikke havde kunnet gøre ret meget, selv hvis der havde været folk på kontoret. Dyrene går på Naturstyrelsens område.
Birgit SøndergaardDer skal nok dødsfald til, før det bliver forbudt at tage hunden med ind. Nu slap vi, men det er ren russisk roulette
Efter et stykke tid fortrækker køerne, så ægteparret og Molly kan komme i sikkerhed. Der er 300 - 400 meter hen til porten.
- Det sidste stræk går hen over åben mark. Hvis vi havde været der, da dyrene kom, var vi blevet tromlet ned, siger hun.
Det Birgit Søndergaard skulle havde gjort var at ringe til dyrenes ejer. Telefonnummeret på ham står ved lågerne ind til indhegningen.
- Det er vældig fint, men jeg kan ikke huske at have set skiltet. Det kan godt være, det er der, men så skal de måske skrive, at man skal huske at tage et billede af skiltet, siger hun.
Må ikke forbyde hunde
Næste dag ringer Birgit Søndergaard både til Naturstyrelsen og Nationalparken.
- Jeg har svært ved at forstå, at man må have en hund med derind. Naturstyrelsen fortalte, at der ved alle utilsigtede hændelser er hunde involveret. De sagde også, at fordi det er et offentligt tilgængeligt område, kan de ikke forbyde folk at tage hunde med ind, siger hun.
Det undrer Birgit Søndergaard.
- Det er vanvittigt. Vi kunne sagtens have gået en anden tur, siger hun.
Birgit Søndergaard er positiv over for, at der skal være mere "vild" natur, som den man finder på Mols.
- Men det er for farligt, hvis folk må tage deres hunde med ind. Nu havde jeg heldigvis læst om kvinden på Helgenæs, så jeg var ekstra agtpågivende, men der skal nok dødsfald til, før det bliver forbudt at tage hunden med ind. Nu slap vi, men det er ren russisk roulette, siger hun.
Hun har et budskab - en advarsel til andre.
- Man skal ikke tage sin hund med ind til kreaturerne. Man må godt, men det er ikke klogt, siger hun.
Fordi der er tale om et offentligt areal, kan Naturstyrelsen ikke forbyde adgang for hunde.
- Man må godt tage sin hund med på offentlige arealer, men når der er dyr i indhegningen, skal hunden skal være i kort snor. Det skriver vi på skilte ved indgangene til foldene, siger Peter Brostrøm, der er Skovrider ved Naturstyrelsen.
På Molslaboratoriets arealer anbefaler de, at man ikke tager hunde med ind.
- Ja, men det er også et privatejet område. I principper kan grundejeren helt forbyde adgang med hunde. Men på kommunale- og statsejede naturarealer er der i udgangspunktet adgang hele døgnet, og det er tilladt at tage sin hund med, hvis man har den i snor, siger han.
Jaget af hunde
Der står også på skiltet, at hunden skal være under kontrol.
- Græssende dyr ser ikke et kæledyr, men et potentielt rovdyr. Så man skal både holde hunden i kort snor og i ro. Der kan opstå situationer som den i mandags, hvor kreaturerne får en lidt aggressiv adfærd, hvis hunden begynder at gø, siger Peter Brostrøm.
Det var netop det, at hunden Molly gøede, der var den udløsende faktor for "angrebet"
- Havde de været opmærksomme på, at hunden ville blive utryg og give hals, da den så koen, skulle de nok havde ventet med at tage hunden med ind i folden med dyr, til den var blevet lidt ældre, siger han.
Peter Brostrøm roser til gengæld ægteparrets adfærd, da det var ved at gå galt.
- De har efter omstændighederne opført sig rigtigt fornuftigt, ved at tage hunden op på armen for at berolige den. Og ved at stille sig op af et træ, indtil køerne faldt til ro igen. Det er det helt rigtige at gøre, så meget stor ros til Birgit Søndergaards håndtering af situationen, siger han.
Der er en særlig risiko for at køerne bliver aggressive, hvis de tidligere har haft dårlige oplevelser med hunde.
- Vi har desværre set eksempler, hvor virkeligt hensynsløse folk har ladet deres hunde løbe løs inde i foldene, hvor de har jaget køerne rundt. Det sætter sig i dyrene, for så er det ikke kun gøen eller rovdyrs udseende, så føler de, hundene vil dem det skidt, siger Peter Brostrøm.
Man kan ikke engang sikre sig ved ikke selv at medbringe en hund, for man risikerer, at andre gæster har deres med, og at de i værste fald ikke har den under kontrol, som det skete for Merete Brix på Helgenæs, hvor det var en anden gæst, der slap sin hund løs.
- Det bedste ville være, hvis alle læser, hvad der står på skiltene. Det er ikke smart at gå tæt på dyrene, heller ikke selv om hunden er under kontrol og stille. Helt generelt skal man sørge for at holde afstand til dyrene, siger Peter Brostrøm.
Når der altid er hunde involveret i de utilsigtede hændelser, burde man så ikke helt forbyde adgang for hunde i Naturstyrelsens folde?
- Det er et politisk spørgsmål, da det vil kræve en lovændring. Naturstyrelsen må forholde sig til, hvordan lovgivningens regler for adgang er, siger han.
Østjyllands Politi forklarer over for avisen, at de i situationen ikke vurderede, at ægteparret var i fare, de de ringede. Ellers ville de havde sendt hjælp. De siger også, at det er en fejl, at der blev henvist til det forkerte telefonnummer, og at de er glade for, det lykkedes for dem selv at komme sikkert fra episoden.