Annonce
Danmark

Tusinder forhindres i at få kræftvaccination før 2021: Producent kan ikke følge med

Det er blevet så populært at lade sig vaccinere mod HPV, at apoteker i hele landet er løbet tør for vaccinen. Derfor forhindres en lang række danskere i at færdiggøre deres forløb før 2021. Arkivfoto: Fred Tanneau/Scanpix
Interessen for at blive vaccineret mod HPV er så stor både i Danmark og udlandet, at producenten ikke kan følge med. Nu er vaccinen udsolgt på apoteker i hele landet og forventes først på hylderne igen i 2021. Det får konsekvenser for tusindvis af danskere, der ikke kan færdiggøre behandlingen inden for den anbefalede tidsfrist.

Sundhed: Tusindvis af danskere, som er i gang med at blive vaccineret mod HPV, kommer til at skulle væbne sig med stor tålmodighed.

Medicinalvirksomheden MSD, som producerer HPV-vaccinen ved navn Gardasil 9, er nemlig løbet ind i alvorlige forsyningsproblemer.

Efterspørgslen efter vaccinen har været så stor både i Danmark og udlandet, at producenten ikke har kunnet følge med. Derfor kommer man ikke til at kunne købe Gardasil 9 på apoteker i Danmark indtil starten af 2021.

- Det er kommet bag på os – og formentlig de fleste andre – at efterspørgslen i Danmark og mange andre lande er steget så markant på relativt kort tid. Det er gået meget stærkt, og selvom vi i øjeblikket investerer milliarder i nye produktionsfaciliteter, går der desværre lidt tid, før vi ser resultatet heraf, udtaler Ulrik Hvam, som er chef for vacciner i MSD Danmark i et skriftligt svar til avisen Danmark.

Det er de personer, som ikke falder ind under børnevaccinationsprogrammet, der bliver berørt af vaccinemanglen. MSD slår nemlig fast, at der er sat nok vacciner til side til, at alle piger og drenge, der er omfattet af det gratis tilbud, kan få deres vacciner som planlagt.

- Eftersom vi har en kontraktlig forpligtelse til at levere vaccinen til det danske børnevaccinationsprogram – og det i øvrigt er vigtigt at prioritere vaccination af de yngste – har vi valgt i en periode ikke at sælge vaccinen på det private marked. Vi ville ønske, at vi kunne dække begge grupper, men vi har simpelthen et bestemt antal vacciner til rådighed, oplyser Ulrik Hvam.

Annonce

Syv korte om HPV-vaccination

1 Når børn bliver vaccineret mod HPV, er de beskyttet mod næsten 9 ud af 10 tilfælde af analkræft og kønsvorter. Piger er også beskyttet mod 9 ud af 10 tilfælde af livmorhalskræft og mod nogle tilfælde af kræft i skeden og de ydre kønsorganer.

2 HPV-vaccinationen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i januar 2009 som et tilbud til piger fra 12 til 17 år.

3 Et tilbud om HPV-vaccination til drenge blev vedtaget i forbindelse med Finansloven for 2019.

4 Siden 1. september 2019 har drenge, som fylder 12 år den 1. juli 2019 eller herefter, også kunne få den gratis behandling. Drenge, der er fyldt 12 år før 1. juli 2019, skal selv betale.

5 Det er bedst at få vaccinationen inden seksuel debut, men også voksne, seksuelt aktive kan have gavn af at blive vaccineret. Effekten af vaccination falder dog en lille smule, jo ældre man er.

6 HPV er hvert år skyld i cirka 810 tilfælde af kræft i Danmark

7 I Danmark er i alt 722.000 personer blevet vaccineret mod HPV. Kun omkring 32.000 af dem er mænd.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut

Tusinder vacciner mangler

Ifølge Statens Serum Institut har omkring 20.000 personer i løbet af de sidste to år selv betalt for et HPV-vaccineprogram. Instituttet estimerer, at der mangler mellem 10.000 og 15.000 vacciner, før dem, som er i gang med et forløb, kan færdiggøre deres behandling.

Det bekymrer formanden for Danmarks Apotekerforening, som oplyser, at apotekerne lynhurtigt er blevet ryddet for den efterspurgte vaccine.

- Den store udfordring er jo, at der er nogle, der har påbegyndt en behandling, som nu ikke få de sidste to eller den sidste vaccine. Det er rigtigt uheldigt, for det er en behandling, der kræver hele forløbet på tre vacciner, før den har den ønskede effekt, siger Anne Kahns, som selv ejer fire apoteker i Esbjerg-området.

- Der var nogle enkelte, som nåede at komme forbi, før der var helt udsolgt, som fik købt til hele behandlingen. Men før den her akutte situation opstod, har rådet jo været, at man ikke skulle købe hele behandlingen på én gang, siger Anne Kahns.

Tidsfrister overholdes ikke

Børn, der er under 15 år ved første vaccination skal have to doser Gardasil 9, og ifølge SSI skal vaccinationsserien være færdiggjort inden for 13 måneder. Med manglen på vacciner vil det dog være en umulig frist at holde for mange. Derfor kan det være nødvendigt at give en tredje dosis.

Børn, der er 15 år og derover, skal have tre doser, som alle så vidt som muligt skal gives inden for ét år. Ifølge afdelingslæge Peter H. Andersen fra SSI er det dog ikke farligt, at der nu for nogen kommer til at gå længere tid mellem vaccinerne.

- Det bedste er at få det fulde program som anbefalet, men man starter aldrig et vaccineringsforløb forfra. De næste vacciner skal gives hurtigst muligt, siger Peter H. Andersen, som understreger, at personer, der har fået første vaccine allerede er beskyttet til en vis grad.

- Der er god beskyttelse allerede ved den første vaccine, men vi ved ved ikke, hvor længe den varer. Derfor er det vigtigt at færdiggøre programmet. Alt andet lige er man bedre beskyttet med en vaccine end uden nogen, så man må acceptere, at man må vente på de næste.

Ifølge MSD er det den lange produktionstid på vaccinen, der gør, at den først vil være at finde på hylderne igen i begyndelsen af år 2021.

- Det tager op til fire år fra opstart af produktion til vaccinen når ud til forbrugeren. Man kan ikke bare sætte hastigheden op, selvom vi da ville ønske, man kunne, oplyser Ulrik Hvam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Træer med rødder i historien

Kronik

Kronik: Kulturpolitik er hardcore kapitalisme

I disse dage hyldes finansloven for at afskaffe besparelser på kultur og humaniora. Og selvom det utvivlsomt er et skridt i den rigtige retning, så er det ikke ligefrem modig kultur- eller uddannelsespolitik. Det er et tilbagevendende fænomen, at kunstens fortalere forsøger at overbevise politikere om kunstens værdi og muligheder. Først og fremmest handler det om, at kunsten har værdi i sig selv. Der er en værdi i den kunstneriske undersøgelse, som ikke er underlagt specifikke mål, lyder opråbet. Men i samme åndedrag er det for den samme gruppe af kunstfaglige vigtigt at pointere, at det ikke betyder, at kunsten ingen evner har politisk og kommercielt. For at tale politikernes sprog, påpeger branchen ofte de sociale og økonomiske fordele ved satsninger på kulturområdet. Når staten giver penge til kunsten, resulterer det i mere meningsfulde tilværelser og et overskud i statskassen. Det er ikke den mest interessante tilgang, men offentligt støttet kunst kan betragtes som en investering, der på langt sigt giver profit - både fra turisme og fra handel med kunstværker, men også fra længerevarende følger, som kan være svære at måle. Et rigt kulturliv i et bestemt område kan påvirke prisen på ejendomme. Det kan have betydning for menneskers lykke og sundhed. Det kan afføde innovation i erhvervslivet. Selv Dansk Industri har udgivet en rapport om kulturens vækstpotentialer. Et besøg til et af verdens epicentre for økonomisk vækst har sat kulturpolitikken i den danske andedam i et interessant perspektiv. Jeg er netop hjemvendt fra en rejse organiseret af Mondriaan Fonden og Statens Kunstfond. Med en europæisk gruppe af kunstfaglige rejste jeg rundt og besøgte de mange nye kunstinstitutioner i Forenede Arabiske Emirater. Som navnet betoner, er Emiraterne en føderal sammenslutning af syv arabiske familiedynastier. Landet har de seneste årtier oplevet en rivende udvikling, muliggjort af enorme mængder af oliepenge. I Emiraterne taler man om tre perioder i regionens historie: før og efter olien og fremtiden. Her er ”fremtiden” et gennemtrængende tema, og lederne ved, at olie ikke er en del af den. Ligesom i andre totalitære lande oplever man et styre, som tænker langsigtet. Måske fordi de ved, at de sidder på magten i generationer. For at sikre deres internationale position satser sheikerne på massive investeringer i alt fra bæredygtig energi til infrastruktur. Man kan se væksten for ens øjne, når man bevæger sig rundt. Man kan høre utopierne for fremtiden udfolde sig i entusiastiske skåltaler. Det interessante er, at Emiraterne har forstået, hvad mange danske kulturpolitikere ikke har. Samtidig med at man bygger handelscentraler, luksushoteller, indkøbscentre med indendørs skibakke, skyskrabere og gigantiske solcelleanlæg, så bygger man også universiteter, kunstmuseer, teaterskoler og biblioteker. Her har man forstået kunstens betydning og evne til at skabe forandring kulturelt, økonomisk og politisk - og man udnytter den. Alt er ikke fryd og gammen i Emiraterne, tværtimod. Landet er involveret i død og ødelæggelse i Yemen. Millioner af udlændinge arbejder under usle forhold. Der er massiv hvidvask. Ytringsfriheden er begrænset. Demokrati er en by i Rusland. Landet er dog i stort omfang lykkeligt befriet for kritik og sanktioner fra de såkaldte frie demokratier. En del af strategien for Emiraterne handler om at skabe enorme kulturelle samarbejder, som gør det belejligt for samarbejdspartnerne at se igennem fingre med tragedier og korruption. Det klinger i hvert fald hult, når USA, Frankrig og andre sælger våben og kulturarv med denne ene hånd og peger fingre med den anden. Som eksempel blev det i 2007 vedtaget i det franske parlament, at kunstmuseet Louvre kunne åbne en afdeling i Abu Dhabi. Emiraterne betalte den nette sum af 3,5 milliarder kroner bare for at låne det prestigefyldte navn i 30 år. Louvre Abu Dhabi åbnede i 2017 og ligger i et område, hvor bystyret har planlagt at bruge over 180 milliarder på at skabe et kulturelt turistparadis. Handlen er blevet kritiseret for at være en usmagelig måde at behandle århundredes kulturhistorie og for at forvanske kunstnerisk åndelighed til brand-marketing, hardcore kapitalisme og geopolitik. New Yorks Universitet i Abu Dhabi er endnu et eksempel på en importeret vestlig kulturinstitution. Rektoren er en hollandsk kunsthistoriker, og hun fortalte om universitets satsning på rekruttering af elitestuderende fra hele verden. I det tætpakkede program, som var lagt for os, så vi den ene nybyggede og topmoderne kulturinstitution efter den anden. Fælles for dem alle er, at ambitionerne for det kunstneriske niveau er skyhøje, faciliteterne er dyre og den kulturelle målstok er vestlig. At opleve denne udvikling får mig til at spekulere på, om denne målestok med tiden vil forskyde sig. Fortællingen om vestens forfald fra den globale verdenstinde er velkendt og facetteret. Groft sagt er det den, der har affødt Trumps slogan om at gøre Amerika stor igen. USA står med tiden til at miste sin status som verdens største økonomi, og andre har længe gjort sig klar til at blive de nye supermagter. I lyset af de makropolitiske forskydninger i samtidens verdensorden giver de langsigtede kulturinvesteringer i Emiraterne stof til eftertanke angående den manglende vilje til at satse på kunst og humaniora i vores andedam. Hele denne rejse har gjort mig underligt desillusioneret. På den ene side er jeg blevet bekræftet i, at kunst ikke bør være underlagt politiske målsætninger. På den anden er det mere tydeligt end før, hvor stor en politisk og økonomisk magt kunsten kan bære med sig. Selvom danske politikere fra tid til anden holder fine taler om kulturens betydning, så tales der ofte om kunsten som den overflødige glasur på toppen af kransekagen. På trods af Emiraternes sympatiske tilgang til kunstens magt, så virker det til, at de har forstået, at de såkaldt ”bløde” fag er grundstenene i vores samfund. Jeg har set, hvad der sker, hvis hardcore kapitalister køber præmissen om, at kunst kan betale sig. Emiraterne har spændt kunsten for en vogn, som den får sår af at trække. Alligevel må jeg indrømme, at jeg oplevede meget god kunst på turen. Ikke mindst oplevede jeg potentialer, som på langt sigt kan skubbe ved den måde, vi betragter kunstverdenen på internationalt. Danske kulturinstitutioners kamp for bedre økonomiske forhold er en paradoksal kamp for at vise, at det betaler sig i kroner og ører at lade kunsten udfolde sig på egne præmisser uden blik for de økonomiske følger. Men på trods af at kulturlivet argumenterer for kunsten på erhvervspolitikkens præmisser, har kulturpolitikken stadig laveste prioritet for mange byråd og ikke mindst for den nye regering. Økonomisk vækst bør ikke være argumentet for at investere i kunst og humaniora, men uanset hvilket argument man ønsker at forfægte, så synes det indlysende, at vi bør investere mere modigt og ikke nøjes med at afskaffe besparelser.

Aarhus

Natligt overfald på Brabrandstien: Gerningsmænd krævede penge

Annonce