Vandrehistorien: Har Aarhus virkelig haft en skihopbakke? Jep, og der er video af det

HØJBJERG: Curling og ishockey? Joo...

Langrend og skiskydning? Aarrh...

Skihop? Nej.

Der er trods alt grænser for, hvad man kan dyrke af vintersport i Danmark, uden at det bliver pinligt.

Og uden at forklejne indsatsen fra diverse sportsfolk gennem årene, så er der nok en grund til, at det ud over sølvmedaljerne i curling fra 1998 aldrig er lykkedes Danmark at hjemtage olympiske medaljer i vintersport.

Vi har hverken kulden, sneen eller frem for alt højderne til det.

Men hvis man absolut vil, så kan man da godt bygge en platform ude i skoven og kaste sig ud derfra med et par brædder under fødderne.

Det ville århusianerne i 1950'erne, hvor skihop fik en kort, men gloværdig karriere i Marselisborgskovene.

Ørnekollen, som bakken blev kaldt, tiltrak nogle af de dygtigste hoppere fra Norge og Sverige, og fik også flere tusinde tilskuere til at stimle sammen i skovbunden.

Byggeriet af skihopbakken begyndte i sommeren 1950, og det var mere besværligt end som så.

Placeringen var valgt umiddelbart nord for Ørnereden - altså ind mod byen - hvor der er er en stejl slugt ned i skoven.

I dag er der fra Ørnereden en trappe ned mod stranden fra traktørstedet, og har man haft børn med, der kan tælle til over 100, ved man muligvis hvor mange trin, der er (120).

I 1950 var slugten temmelig utilgængelig, og anlægsarbejdet krævede derfor stor opfindsomhed fra Aarhus Skiklub, som stod for projektet. Det var nødvendigt at lægge skinner, så man ved hjælp af en lille minetipvogn kunne køre jord ned i slugten.

Der skulle ikke mindre end 400 kubikmeter jord til for at lave en jævn landingsrampe og et afkørselsområde.

I toppen blev der bygget et tårn i træ for at give ekstra starthøjde, og målet var en bakke, der muliggjorde spring ud på omkring 30 meter.

Det lykkedes nogenlunde. Ved et stævne i 1958 satte den 25-årige nordmand Arne Kirkbakk ny bakkerekord med et hop på 26 meter. Det var halvanden meter længere end den hidtidige rekord.

Det er muligt, at der siden blev hoppet endnu længere, men det er det længste spring, vi her på Stiften har kunnet finde omtale af.

Til sammenligning er det længste officielle hop ved det traditionsrige nytårsstævne i Garmisch-Partenkirchen målt til 144 meter. Den rekord blev sat i 2021.

Landings- og afløbsområdet var til gengæld også kort på Ørnekollen, og det førte ofte til, at skihopperne skvattede ugraciøst omkuld i halmbunkerne, der var lagt for at forhindre dem i at ende helt ude i træerne.

Tilskuerne stod ligeledes meget tæt på banen, og da den københavnske skihopper Jørgen Albrechtsen styrtede og tabte en af sine ski ved indvielseskonkurrencen i 1952, blev skien slynget hårdt ud blandt publikum, så to tilskuere måtte en tur på sygehuset.

Ved samme indvielsesstævne havde imponerende 6000 mennesker fundet ud i skoven. Det var før, bilen blev allemandseje, så fem rutebiler kørte i pendulfart mellem sporvognsremisen og hopbakken.

Trods forsøget på at få fragtet alle ud i skoven var interessen så stor, at mange kom for sent, og efterfølgende også måtte vente længe på at komme hjem igen. Til gengæld hjalp politiet til ved at give nogle af tilskuerne et lift med salatfadet tilbage til byen.

Trods den folkelige opbakning blev bakken nedlagt i 1963. Den officielle forklaring var, at det var vanskeligt at afvikle konkurrencer, eftersom der aldrig var nogen garanti for sne.

Godt nok vil mangen en far kunne fortælle, at der var meget mere sne, dengang far var dreng, men det var trods alt ikke mere, end at medlemmerne af skiklubben ofte måtte skrabe skovbunden ren for sne, så der i det mindste var nok til selve bakken og landingsområdet.

Blot få år senere, i midten af 1960'erne, forsøgte Aarhus Skiklub at anlægge både en ny junior- og voksenbakke tættere på byen ved Dyrehaven, hvor man i dag kan besøge rådyrene. Ved anlæggelsen af disse bakker blev nogle af materialerne fra Ørnekollen genbrugt, og flere af Stiftens seniorreportere kan huske at have besøgt disse bakker i deres barnedage.

Også de er i dag en saga blot, og går man ture i området i dag er det vanskeligt at se, hvor hoppene præcis har været.

EFTERSKRIFT: Siden udgivelsen af denne artikel har vi på Stiften modtaget en mail fra en norsk familie, hvis 82-årige bedstefar har hoppet på bakken i 1950'erne og i foråret 2022 har genbesøgt bakken:

Hei!

Jeg viser til ditt innlegg i Århus stiftstidene den 19 mars i år. Jeg / Vi ønsker å gi en tilbakemelding til deg etter en kjempefint innlegg som gjorde det mulig å finne tilbake til Ørnekollen.

Ja, det var virkelig skihopp bakke i Århus på 50 tallet !

Historien er:

Min far; Tor Sigurd Finsrud ble invitert som 14 åring til Dansk mesterskap for å representere Norge. Året var 1954 og dette var i februar. Han var en lovende norsk hopper som deltok både i Århus og Hjørring ( skihoppbakke i Hjørring). Det året var det veldig mye snø. Opplevelsen og minnene fra den gang har vært svært gode, og nå var tiden inne for å oppsøke ungdomsminnene fra Århus.

Men utfordringen var å finne skihoppbakken og restene fra Ørnekollen. Turen har vært planlagt en stund, men pga corona pandemien ble den utsatt og utsatt til i år.

Vi satte kursen til Århus på søndag den 24 april.. begynte å lete etter bakken,men ikke noe resultat. Dagen etter gikk vi på bibloteket og fikk god hjelp av hyggelig veiledere . Innlegget ditt var vi også inne på flere ganger på google.

Det ga oss tilslutt løsningen på at bakken lå umiddelbart nord for Ørneredet. Hurra!!!
Den ble gjenkjent av min far, som kan bekrefte at dette var rett sted. Han har også bilder fra mesterskapet og et lite avis utklipp i sin minnebok.

Det var utrolig fint at du hadde dette innlegget rett før vi besøkte stedet. Min far er nå 82 år og sprek for alderen. Karrieren ble brått slutt i ung alder, da han hadde et stygt fall i Midtstubakken ( Norge) noen år senere med nakkeskade, og det ble et langt sykehusopphold/ rehabilitering i etterkant.

Vi ville bare takke deg igjen for at du gjorde det mulig for oss å finne tilbake til skihoppbakken. Ditt innlegg ble avgjørende for å gjenskape stedet for det flotte ungdomsminne og vennligheten fra besøket i Danmark. Tusen takk igjen!