Så intelligent er kunstig intelligens heller ikke - altid


Så intelligent er kunstig intelligens heller ikke - altid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lektor ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet Kristian Hvidtfelt Nielsen
fotograf: Lars Kruse / AU Kommunikation
Debat. 

Jeg har mødt mange kunstige intelligenser, men ingen, der virkede særligt intelligente. Siri på min iPhone misforstår mig hele tiden og giver mig standardsvar, når det bliver bare lidt kompliceret. Googles søge- og reklamealgoritmer er smarte og hurtige, endda ofte skræmmende smarte og hurtige. Pludselig dukker der reklamer op på internettet for varer og services, som jeg ikke engang selv ved, at jeg interesserer mig for, eller kun havde søgt en enkelt gang efter øjeblikket inden. Men intelligente? Det synes jeg alligevel ikke, man kan sige, at Googles algoritmer er. Der må være højere krav til intelligens end informationssøgning og målrettede reklamer.

Kunstig intelligens kommer i to former. Siri og Google er eksempler på det, man vil kalde snæver (grænsende til snæversynet) kunstig intelligens. De tager sig af meget specifikke opgaver og gerne opgaver, hvor det handler om at søge gennem store datamængder på kort tid. Selv højt avancerede computerprogrammer som IBM's Deep Blue, der i 1997 vandt en berømt skakmatch mod verdensmesteren Garry Kasparov, eller de to fingernemme robotter, der tidligere på året samlede en IKEA-stol sammen, er eksempler på snævre kunstige intelligenser. De er sat i verden for at kunne én eller nogle få ting, og selv om de gør det godt, i nogle tilfælde rigtigt godt, er det det.

Der er også en anden form for kunstig intelligens, nemlig den almene kunstige intelligens. Nogle gange går den under navnet stærk kunstig intelligens. En almen kunstig intelligens vil kunne løse mange forskellige problemer og selv finde på nye opgaver og løsninger. Det er den almene kunstige intelligens, som de fleste vil have i tankerne, når talen falder på kunstig intelligens.

Selv om der har været forsket i emnet siden 1950'erne, og langt de fleste forskere er af den opfattelse, at det en dag vil lykkes, er der ikke sket afgørende fremskridt i forhold til at lave en almen kunstig intelligens. Den finder man foreløbigt kun i science fiction og fremtidsforskning. Det er pudsigt, at det i fiktionens verden er følelserne, der bliver set som det vigtigste afgørende træk ved den almene kunstige intelligens. Ikke intelligent tænkning (nemt nok), og ikke intelligent håndværk (lidt sværere, men ikke umuligt), men helt almindelige følelser som længsel, vrede og kærlighed. Tænk bare på Blade Runners replikanter, der længes efter at vide, hvor længe de har at leve, og bliver vrede på deres skaber, Tyrell Corporation, når de bliver nægtet den indsigt. Eller robotten Baymax i Big Hero 6, der er sat i verden for at hjælpe mennesker, men også udviser ægte engagement og indlevelse. Det er, fordi de har følelser, at vi ser dem som mere end bare maskiner.

Fremtidsforskere fokuserer mere på kreativ tænkning og problemløsning. Nogle forudser, at der en dag vil opstå en almen kunstig superintelligens, der i kraft af sin overlegne viden og kompetencer vil være i stand til at skabe nye ideer og ny teknologi på måder og i et tempo, der langt overgår enhver menneskelig forstand. Nogle kalder denne dag for Singulariteten, for den vil med et forandre verden, som vi kender den, og den teknologiske udvikling vil for alvor løbe løbsk.

Singulariteten er også navnet på den bevægelse eller løst sammenknyttede gruppe af mennesker verden over, der bruger tid på at tænke over, fascineres ved og til tider advare mod udvikling af en almen kunstig superintelligens. Ray Kurzweil udgav i 2005 bogen The Singularity is Near (da., Singulariteten er nær), og han var i 2008 en af grundlæggerne af Singularity University, som åbnede en filial i København sidste år. Trods navnet er det ikke et universitet, men en kursus- og konsulentvirksomhed.

Et af problemerne med almen kunstig intelligens er, at der ikke er enighed om kriterierne for, hvad det egentlig vil sige. Nogle mener, at det er tænkning, læring, planlægning og kommunikation, der må være det kendetegnede for almene kunstige intelligenser, mens andre fokuserer mere på reproduktion, bevidsthed eller følelsesliv. Uenigheden bunder i, at vi ikke helt ved, hvad vi skal forstå ved begrebet intelligens. I Monty Pythons Galaxy Song fra filmen The Meaning of Life (1983) synger Eric Idle efter en lang gåtur ud i rummet i selskab med Terry Jones' Mrs. Brown: "Let's pray there's intelligent life somewhere up in space, 'cause there's bugger all down here on Earth." (Lad os bede til, at der er intelligent liv et-eller-andet sted oppe i rummet, for der er satans lidt her nede på Jorden.)

Mens den almene kunstige intelligens lader vente på sig, rykker de snævre kunstige intelligenser frem overalt. De er nu i stand til at hjælpe lægen med at stille den rette diagnose, de kan skrive korte nyhedsartikler til avisen, de kan bestille bord på restauranten og meget, meget mere. Spørgsmålet er ikke, om kunstige intelligenser en dag vil overtage hele verden, men snarere om vi kan finde ud af at bruge dem til noget fornuftigt og i øvrigt lære at leve med dem. Selv glæder jeg mig til at møde en intelligent kunstig intelligens. Måske varer det ikke så længe.

Så intelligent er kunstig intelligens heller ikke - altid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce