Vores forsvar er forudsætningen for at både velfærd og samfund kan fungerer ordentligt, i en tid hvor fremmede magter gerne vil presse os. Her er vores alliancer vigtige, men samtidigt er det tvingende nødvendigt at både Forsvaret og Redningsberedskabet er ordentligt rustet. Men når vi ser på aftalerne omkring de 5% BNP er det jo vigtigt at være opmærksom på at 1,5% handler om at gøre samfundet, og dermed også hver enkelt borger, mere robust. Her skal vi forbedre mulighederne for at uddanne sig i førstehjælp, brandbekæmpelse og krisehåndtering, f.eks i sin lokale idrætsforening eller på arbejdspladsen

En genindførelse af St.Bededag vil i højere grad ramme arbejdsudbuddet, end statens indtægter, Og i en tid med høj beskæftigelse, vil det kunne medføre en overophedning af økonomien. Samtidigt blev man kompenseret på lønnen, så en genindførelse reelt vil afskaffe en valgfri fridag eller en lønnedgang for den enkelte – med den nuværende model vælger hver enkelt selv

Man skal kunne gå på pension FØR man er slidt helt ned. Derfor er det tvingende nødvendigt at der findes en ny løsning på pensionsalderen, fremfor blot at lade pensionsalderen stige med levealderen. Men området er kompliceret og hvis løsningen skal være langtidsholdbar, er det tvingende nødvendigt at lave en bred løsning, hvor der sikres en tryg alderdom Samtidigt skal vi gøre det mere attraktivt at blive længere tid på arbejdsmarkedet Både for at sikre arbejdsudbuddet og kompetencerne på arbejdspladserne, men også for at give den enkelte reelle muligheder for at fastholde de fællesskaber, der for mange er en vigtig del af det, at have et arbejde

Fællesskabet i rigsfællesskabet bygger på respekt og ligeværd. Øget selvstændighed og medindflydelse for både Færøerne og Grønland vil være en naturlig og nødvendig udvikling af vores rigsfællesskab. Dette skal ikke være en afvikling af det danske rigsfællesskab, men sikre at samarbejdet fungerer bedre, til gavn for alle parter Den økonomiske støtte og flere investeringer handler om historisk ansvar - om at sikre velfærd og udvikling for mennesker - ikke om at presse politiske valg. Solidaritet og ordentlighed må være udgangspunktet, uanset hvilken vej relationen udvikler sig. Hvis Grønland ønsker en anden tilknytning, skal det ske gennem ligeværdig dialog og forhandling

For det første er de nye thorium-værker fortsat kun en teoretisk mulighed. Samtidigt vil etableringen af de kendte typer, være en så langsigtet løsning (15-25år) at det ikke vil være realistisk, for at kunne dække vores energibehov uden at tænke vedvarende energi ind. Men det betyder jo ikke at marker skal plastres til med solceller og mange nye landvindmøller. Der er betydelige gevinster ved at lave mindre husstandsanlæg, hvor solceller på bygninger kombineret med f.eks den batterikapacitet, der er i de mange elbiler Derudover vil en løbende udskiftning af gamle, slidte vindmøller, til nye mere effektive, kunne mangedoble produktionen, uden at skæmme landskabet Samtidigt skal havvindmøllerne supplerer, og deres etablering bruges aktivt til at genskabe rev og yngleområder i vores havmiljø Men det betyder jo ikke at vi skal stå stille - Vi skal forsat forske, men ikke kun i atomkraft, men også i bølge-energi, geotermi, vind, sol og vigtigst af alt: energi-opbevaring

De bedste resultater skabes ofte hen over midten og understøtter stabilitet, kompromis og fællesskab, som er centrale socialdemokratiske værdier: Dels handler det om at lave bredt forankret politik, der gavner flest muligt, ikke kun én gruppe. En midterregering sikrer, at reformer og velfærdsinitiativer har brede flertal og dermed større gennemslagskraft. Det handler også om social samhørighed: Politikken skal bygge bro mellem forskellige grupper i samfundet, fremme samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, landsdele og sociale grupper – det styrker fællesskabet. Og så sikre en midterregering økonomisk stabilitet og dermed velfærd. Politik hen over midten mindsker risikoen for at skarpe politiske udsving eller enkelblokpolitiske enkeltsager, som da BlåBlok ødelagde efterlønnen Kort sagt: En regering på midten kan give stabilitet og langsigtede løsninger. Men som ALTID handler det om den konkrete politik, der kan forhandles

Et udrejsecenter uden for EU kan sikre en mere konsekvent og retfærdig udlændingepolitik. I dag er det ofte menneskesmuglerne, og ikke beskyttelsesbehovet, der afgør, hvem der når til Europa og Danmark og kan søge asyl. Det er hverken rimeligt eller solidarisk. Asyl skal bygge på behov for beskyttelse - ikke betalingsevne og kriminelles udnyttelse af udsatte og sårbare mennesker.

Jo hurtigere vi kan nå vores samlede mål om nul-udledning, jo bedre -MEN det skal ske i en balance med både udvikling af nye teknologier og økonomi. Hvis vi presser for hårdt risikerer vi at satse på de forkerte løsninger, og dermed spænde ben for vores langsigtede mål

Vi har et fælles ansvar for børn og unges trivsel. Sociale medier kan være fællesskab og muligheder – men også pres, mistrivsel og afhængighed. Derfor skal politikere stille klare krav til techgiganterne, styrke alderskontrol og sikre bedre beskyttelse af børn online. Derfor skal adgangen til SoMe i i de yngste år, så barnet kan blive støttet i brugen af forældrene og skolen. Jeg mener dog at denne introduktion bør kunne ske tidligere end 16 år, f.eks 13år Teknologien skal tilpasses børnene – ikke omvendt.

At ulven er genindvandret er en naturlig udvikling, og vi bør i højere grad se mod andre europæiske lande, for at finde redskaber til sameksistens. At panikke og udrydde ulven igen er kortsigtet. Ulven kan, med de rette redskaber og rammer, være en gevinst for både natur og mennesker Konkret ser vi jo allerede nu at ulvens tilbagekomst, er med til at bruge de store flokke af kronvildt op, så der sker færre skader på afgrøder. Som med alt i politik, handler det om at finde den rette balance

Danmark har brug for arbejdskraft, og udenlandske medarbejdere er en vigtig del af vores økonomi. Men det skal ske under ordnede forhold. Vi må aldrig acceptere social dumping eller dårlige løn- og arbejdsvilkår, der presser danske lønmodtagere. Derfor skal vi tiltrække arbejdskraft, hvor behovet er, samtidig med at vi stiller klare krav om overenskomster, fair løn og ansvarlige arbejdsgivere. Arbejde i Danmark skal være på danske vilkår. Der findes samtidig masser af ledig, kvalificeret arbejdskraft inden for EU. I stedet for at hente arbejdskraft fra tredjelande bør vi sikre, at arbejdskraftens frie bevægelighed i EU sker på ordentlige vilkår. Samtidig skal vi styrke samhandlen med eksempelvis Afrika, så der skabes udvikling og arbejdspladser lokalt. Det vil mindske emigration, styrke samhandlen og modvirke brain drain.

Den konkrete aftale, hvor udstationerede amerikanske ikke kan retsforfølges, eller forpligtes til at følge danske regler, bør ændres før udstationeringen begynder MEN det betyder ikke at der ikke skal ske udstationering. Den interne gensidige forpligtelse i NATO er ekstremt vigtig, og her er vores bedste forsikring, at sikre et godt samarbejde - OGSÅ med amerikanerne

Psykiatrien har i mange år været underprioriteret i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. Ventetiderne er for lange, for mange falder mellem to stole, og medarbejderne er pressede. Der er behov for flere midler til: - Kortere ventetid og tidligere indsats, især for børn og unge. - Flere medarbejdere og bedre normeringer, så behandlingen bliver tryg og sammenhængende. - Styrket forebyggelse og lokal forankring, så hjælpen er tæt på borgerne – også uden for de største byer. Det handler om lighed i sundhed. Psykisk sygdom skal behandles på lige fod med fysisk sygdom. Tryghed gælder også, når det handler om sindet.

Det korte svar er: Ja – men det skal gøres klogt. Der er flere grunde til at hæve lønnen i både sundhedsvæsenet og resten af vores velfærdssystem 1. Fastholdelse og rekruttering Mange sygeplejersker, sosu’er og andre faggrupper forlader faget. Bedre løn kan være med til at fastholde erfarne medarbejdere og tiltrække nye. 2. Anerkendelse af ansvar og belastning Arbejdet er fysisk og psykisk krævende med stort ansvar. Løn skal afspejle kompetencer og ansvarsniveau. 3. Konkurrence om arbejdskraften Der er kamp om kvalificeret arbejdskraft – også fra private aktører og andre sektorer. Men løn alene løser ikke alt. Arbejdsvilkår, ledelse, arbejdstid, faglig udvikling og indflydelse er mindst lige så afgørende. Det handler om at styrke den fælles velfærd: Vi skal kunne rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere i hele landet – også i Vestjylland – så sundhedstilbuddene er trygge og tætte på borgerne.

Alle borgere skal have lige adgang til behandling, når det er nødvendigt af sundhedsmæssige årsager. Vægttabsmedicin kan derfor i nogle tilfælde være en del af en lægeordineret behandling for svær overvægt med helbredsmæssige konsekvenser, men det skal prioriteres som led i en helhedsorienteret indsats: kostvejledning, motion og støtte til livsstilsændring. Målet er at styrke folkesundheden og sikre, at offentlige midler bruges til behandling, hvor der er reelt behov.

Ingen der har fået foretaget en abort, ønsker en sen abort. Jo længere man kommer hen i forløbet, jo voldsommere er det for kvinden, og jo større er risikoen for komplikationer. Men den gamle grænse på 12 uger, var i mange tilfælde for stram, og muligheden for senabort var for omstændig. da man samtidigt først kunne få svar på flere af undersøgelserne af fostret efter 12.uge, var det vigtigt at få forhøjet abortgrænsen til 18. uge. som socialdemokrat er abort en rettighed og et spørgsmål om kvinders selvbestemmelse. vi skal derfor sikre: - At kvinder selv kan træffe beslutning om graviditet inden for den gældende grænse. - At der er adgang til rådgivning, trygge og sikre rammer samt støtte til uønskede graviditeter. - At forebyggelse og seksualundervisning styrkes for at reducere behovet for abort.

Et værdigt liv kræver også en værdig afslutning. For mennesker med ubærlig lidelse og uden udsigt til bedring bør aktiv dødshjælp være en mulighed – med klare regler og stærke retssikkerhedsgarantier. Det handler ikke om at vælge livet fra, men om at give mennesker selvbestemmelse og tryghed i deres sidste tid. Med omsorg, ansvar og respekt for det enkelte menneskes værdighed.

Skatter finansierer ikke kun velfærd som sundhed, skoler og ældrepleje, men også de “hårde områder”: forsvar, veje, politi og beredskab. Det er investeringer, der skaber tryghed og sikkerhed for alle – og som ikke kan nedprioriteres uden konsekvenser. for det er også de rammer, der gør at Danmark igen og igen er blevet kåret som et af de mest erhvervsvenlige samfund i verden.¨ Som socialdemokrat er mit fokus istedet: - Sikre, at skatterne bruges effektivt og retfærdigt. - Fastholde investeringer i både kernevelfærd og samfundets sikkerhed. - målrette lettelser til dem med mest behov, frem for blind fokus på maginalskatten der især gavner de rigeste Kort sagt: Skatter er fundamentet for et trygt og velfungerende samfund

Økonomisk ulighed skaber revner i det fællesskab, der er Danmarks styrke. Når nogle kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, mens de rigeste trækker fra, svækkes tilliden og sammenhængskraften. Især børnefattigdom er alvorlig. Børn vælger ikke deres vilkår, men betaler prisen i form af dårligere trivsel, færre muligheder og ringere fremtidsudsigter. Det er ikke kun uretfærdigt – det er også dyrt for samfundet på sigt. Derfor skal vi skifte fokus: sikre en mere retfærdig fordeling, investere i velfærd, uddannelse og tidlig indsats. Når vi bekæmper børnefattigdom og mindsker uligheden, styrker vi både fællesskabet og Danmarks fremtid.

i en tid hvor priserne på mad er stukket af, vil det være logisk at se på momsen. Men hvis en momssænkning skal kunne mærkes og ikke bare forsvinde som ekstra fortjeneste til butikkerne, er det bedre at fjerne momsen på frugt og grønt helt. Samtidigt vil denne løsning være bedre for både folkesundhed og klima

at fyre offentligt ansatte har i mange år været et borgerligt mantra, men istedet skal det handle om at effektivisere og styrke kvaliteten. Offentligt ansatte leverer kernevelfærd – i sundhed, skoler, ældrepleje, politi, beredskab og infrastruktur. Færre ansatte betyder typisk længere ventetider, mindre tryghed og dårligere service. vi skal derfor fokusere på: - At optimere arbejdsgange og digitalisering uden at forringe service. - At investere i fagfolk, så normeringer og kompetencer matcher behovet. - At sikre, at velfærd, adgang og sikkerhed fungerer for alle borgere – ikke blot at reducere tal. Kort sagt: Målet er en stærk og effektiv offentligt sektor – ikke flest fyresedler

EU-medlemskabet er en klar fordel for Danmark. Det giver os adgang til verdens største indre marked, styrker danske arbejdspladser og sikrer fælles løsninger på klima, sikkerhed og migration. I en usikker verden står vi stærkere sammen end hver for sig. Samarbejde i EU handler om at beskytte danske interesser, og få reel medindflydelse

Hver eneste krone der er blevet brugt til at støtte Ukraine, har i virkeligheden OGSÅ været til at beskytte os selv, mod Putins aggression. Hvis vi blot gav efter, ville Ruslands krav blot blive rettet mod den næste nabo, og vi ville reelt gentage de politiske fejl, der bliv begået med eftergivelsespolitikken overfor Hitler i 1930erne. Danmark er den største donor pr borger. Det er kun muligt pga. en stærk økonomi, der igen kun kan hænge sammen, hvis Europa står sammen mod aggressionen

Skolemad giver børn energi og fremmer koncentration, så de lærer bedre. Det styrker trivslen og fællesskabet, når alle spiser sammen, og det giver børn sunde vaner for livet. Et tilbud om skolemad er derfor både en investering i læring, social inklusion og børns sundhed – og sikrer, at ingen går sultne i skole.

Børn lærer bedst, når de får nærvær og individuel opmærksomhed. Ved at begrænse klassekvotienten til 14 i folkeskolens yngste klasser får alle børn bedre trivsel og stærkere faglig udvikling. Det giver lærerne mulighed for at følge hvert barn tæt og skabe en tryg og motiverende start på skolelivet. Særligt udsatte elever kan få bedre støtte og dermed mulighed for at indgå i fællesskabet,

Virksomhedsskatten er med til at finansiere fællesskabets kerneopgaver – velfærd, uddannelse, infrastruktur, forsvar og grøn omstilling. En generel sænkelse vil betyde færre midler til de investeringer, som virksomhederne selv nyder godt af, og som har sikret at Danmark er et af de bedste steder at drive virksomhed i verden (Jf. Forbes) I stedet skal vi fortsat sikre: - Stabile og konkurrencedygtige rammer, så Danmark er attraktivt at investere i. - Målrettede incitamenter til grøn omstilling, innovation og lokale arbejdspladser. - Fair og gennemsigtig beskatning, så alle bidrager efter evne. Målet er et stærkt erhvervsliv – men ikke på bekostning af fællesskabets tryghed og velfærd.

Sociale ydelser skal give tryghed – men det skal altid kunne betale sig at arbejde. Derfor skal balancen være rigtig. Ydelser må ikke være så høje, at de fjerner incitamentet til job, men de må heller ikke være så lave, at mennesker skubbes ud i fattigdom. Målet er et retfærdigt system, hvor fællesskabet hjælper dem, der har brug for det – og hvor de fleste får en reel vej ind på arbejdsmarkedet gennem uddannelse, opkvalificering og krav om aktiv indsats.

Vi skal gøre det mere attraktivt at blive længere tid på arbejdsmarkedet Både for at sikre arbejdsudbuddet og kompetencerne på arbejdspladserne, men også for at give den enkelte reelle muligheder for at fastholde de fællesskaber, der for mange er en vigtig del af det, at have et arbejde Men samtidigt skal man kunne gå på pension FØR man er slidt helt ned. Derfor er det tvingende nødvendigt at der findes en ny løsning på pensionsalderen, fremfor blot at lade pensionsalderen stige med levealderen.

Den grønne omstilling er både vigtig og nødvendig, MEN det skal ske i samarbejde med den lokale befolkning, der bliver påvirket. Derfor skal man ikke fra centralt hold bestemmer hvor og hvordan solceller skal sættes op Dette handler både om den konkrete planlægning, ejerskab og etableringen af en pulje, hvor de kommuner, der stiller arealer til rådighed, også får del i indtægterne Men det betyder jo ikke at marker skal plastres til med solceller og mange nye landvindmøller. Der er betydelige gevinster ved at lave mindre husstandsanlæg, hvor solceller på bygninger kombineret med f.eks den batterikapacitet, der er i de mange elbiler.

Den grønne omstilling kræver tempo. Når vi skal opstille vindmøller og solceller, bør lokale indsigelser ikke automatisk blokere projekter, der er vigtige for klima, energiuafhængighed og lokale arbejdspladser. Men naboer og lokalsamfund skal høres og inddrages ordentligt. Derfor bør reglerne sikre klare tidsfrister, gennemsigtige processer og fair kompensation, så fællesskabets behov for grøn energi kan gå hånd i hånd med hensynet til lokalsamfundet. For at sikre lokalt medejerskab ved vindmøller og solceller er der indført ordninger, der giver naboer ret til at købe andele i projekterne og få del i gevinsten. Boligejere kan få kompensation ved værditab, og den grønne pulje tilfører midler til lokale initiativer. Kommuner og energifællesskaber kan indgå som medejere, men derudover skal det sikres at de kommuner der lægger arealer til, også får penge retur til at løfte den lokale velfærd. Den grønne omstilling skal både gennemføres og skabe værdi lokalt.

Vi skal give naturen mere plads og sikre biodiversiteten for kommende generationer – også i Vestjylland, hvor de store landskaber og kystområder rummer særlige muligheder. Flere naturnationalparker kan beskytte hede, klit og skov og skabe større, sammenhængende naturområder. Det vil også være med til at beskytte vores grundvand, og mindske udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Naturnationalparkerne og den grønne trepart kan sammen give vores natur, miljø og klima et kæmpe boost Det giver samtidig direkte lokale gevinster: flere besøgende, nye arbejdspladser i turisme og naturformidling samt bedre rammer for friluftsliv for familier, skoler og ældre. Udviklingen skal ske i tæt dialog med lokalsamfund, landbrug og erhverv, så naturbeskyttelse og lokal vækst følges ad.

Det er ret enkelt: Hvis man begår grov kriminalitet, og bliver dømt til udvisning, SKAL man ud Derfor skal vi fortsat arbejde for udenlandske udrejsecentre, ligesom vi skal samarbejde for at sikre fælles europæiske løsninger, hvor det kan lade sig gøre samtidigt er det vigtigt at vi nu udfordrer den retspraksis der har udviklet sig ved domstolene. For man afholder sig i praksis fra udvisningsdomme, hvis der er den mindste tvivl om den vil kunne omstødes ved de europæiske ankemuligheder. Ved at udfordre denne praksis, vil vi få ryddet op i tvivlen, og sikre at de mest kriminelle kommer ud MEN vi skal IKKE melde os ud af de internationale konventioner- Det vil dels fjerne vores mulighed for at påvirke systemet indefra, og samtidigt vil det udfordrer Danmarks beskyttelse af de selvsamme internationale spilleregler, vi selv stoler på, når stormagterne buldrer og truer vores grænser

Danmark skal fører en stram, men fair udlændingepolitik, hvor målet er at kombinere tryghed for danskerne, med beskyttelse af mennesker i nød. Reglerne skal overholdes, og systemet skal fungere effektivt og retfærdigt. Samtidig skal integrationen prioriteres, så nyankomne får mulighed for at bidrage til fællesskabet. Langt de fleste udlændinge deltager i, og bidrager positivt til vores samfund, men der er desværre en lille, hård ekstrem gruppe, der ødelægger det for flertallet Kernen er at hvis man ikke ønsker at bidrage til Danmark, eller direkte modarbejder vores værdier, ligestilling og demokrati, skal man finde et andet sted at være.

Alle, der lever, arbejder og bidrager i Danmark, skal opleve, at det er muligt at blive fuldgyldig del af fællesskabet. Reglerne for statsborgerskab bør være klare, retfærdige og tilpasset den virkelighed, folk lever i, samtidig med at krav om sprog, kendskab til samfundet og respekt for danske værdier fastholdes. Større gennemsigtighed styrker integration, tryghed og samhørighed – og giver flere mulighed for at blive en aktiv del af fællesskabet.

Ældreplejen skal være både tryg og effektiv. Ny teknologi kan lette hverdagen, fx ved hjælp af digital kommunikation, alarmer og medicinhåndtering. Samtidigt kan de nye hjælpemidler give værdighed og selvstændig til den ældre, så personalet kan fokusere på nærvær. Samtidig skal pårørende inddrages mere aktivt omkring den enkelte, så fællesskab, omsorg og støtte styrkes, og de ældre får bedre livskvalitet i hverdagen. Men den konkrete pleje bør foretages af fagligt personale, så vore ældre sikres den bedste behandling, og så familien kan fokusere på samvær og hygge

Det korte svar er: Det kan være nødvendigt – men målrettet. Ældrechecken er tænkt som en ekstra støtte til pensionister med de laveste indkomster og begrænset formue. Når priser på medicin, varme og dagligvarer stiger, kan behovet for en forhøjelse være reelt for de mest økonomisk pressede. Men i en socialdemokratisk tilgang bør en forhøjelse være: - Målrettet dem med mindst – så pengene går til pensionister med reelt behov. - Ansvarligt finansieret – så det ikke svækker den fælles velfærd. - En del af en helhed – hvor også boligstøtte, sundhedsudgifter og varmehjælp tænkes med. Pointen er, at ingen ældre skal vælge mellem mad og medicin. Tryghed i alderdommen er en kerneopgave for velfærdssamfundet.

Alle unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl. Det styrker tryghed, fastholdelse og trivsel, når transport ikke er en barriere. For at gøre det muligt kan vi udvide antallet af lokale erhvervsuddannelsessteder, etablere fleksible skolebusser og forbedre samarbejdet mellem lokale uddannelsesteder om flere linjer og hold. Flere unge får chancen for at gennemføre en uddannelse, og lokalområderne styrkes, når unge kan uddanne sig og deltage aktivt i deres lokale fællesskab.

Uddannelser er Danmarks vigtigste grundstof, og professionsuddannelserne er rygraden i vores velfærdssamfund. Det er læreren i klasselokalet, sygeplejersken på sygehuset, pædagogen i børnehaven og socialrådgiveren i kommunen, der får hverdagen til at fungere. Men det er også maskinmesteren, der sikrer drift, energi og grøn omstilling – og politibetjenten, der skaber tryghed i vores lokalsamfund. Når for få vælger professionsuddannelserne, rammer det direkte kvaliteten i velfærd, infrastruktur og sikkerhed. Derfor skal vi løfte deres status, styrke kvaliteten i uddannelserne og sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det handler ikke om at tale universitetet ned, men om at løfte professionsuddannelsernes status. Det handler om respekt for faglighed – og om at investere i det samfund, der fungerer i praksis. Uden stærke professioner, ingen stærk velfærd.

Der er i dag en skævvridning i brugen af kulturmidler, hvor hovedstaden får størstedelen, mens resten af landet får langt mindre. Det rammer lokale teatre, musikscener, museer og festivaler, der har svært ved at overleve og udvikle sig. Socialdemokratiet vil sikre mere retfærdig fordeling, så kultur opleves og skabes over hele landet. Det styrker fællesskab, lokal identitet og adgang for alle borgere

Alle borgere skal have mulighed for at opleve naturen og få glæde af skove og grønne områder – også uden for byerne. Adgangen skal ske med respekt for privat ejendom og naturen. Men det er også vigtigt at understrege at de arealer, man kan færdes i stiger kraftigt i de kommende år, som følge af naturnationalparkerne og den grønne trepart. Vi skal gøre det lettere for familier, institutioner og ældre med sikre stier, skovlegepladser, bord-bænkesæt, guidede ruter og tydelig information, så friluftsliv og naturoplevelser bliver tilgængelige for alle.