Gå til indhold
Del kandidaten
Anette S. Nielsen
Psykolog + hjemmetræner barn med multihandicap
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg ønsker at bringe åbenhed og nysgerrighed ind i politik og skabe dialoger, hvor forskellige perspektiver beriger beslutninger. Politik for mig er menneskelighed, fællesskab og grøn ansvarlighed. Jeg har valgt at stille op for at skabe en retning med mere menneskelighed i de kommunale beslutninger. Jeg ønsker at være en stemme, der insisterer på, at værdi ikke kun kan måles i kroner og øre, men også i nærvær, omsorg og fællesskab. Jeg tror på, at gode og bæredygtige løsninger skabes gennem mange perspektiver og fælles ejerskab. Derfor ønsker jeg mere borgerinddragelse i de kommunale beslutninger. Jeg er samtidig optaget af den grønne omstilling som et fælles ansvar for at give næste generation en kommune, hvor mennesker og natur kan trives side om side.

Erhvervskarriere
2006-nu · Psykolog
Uddannelse
2000-2006 · Cand.psych. · Psykologi · Århus Universitet
1
Vejle skal fortsat have Danmarks laveste kommuneskat.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg synes ikke, lav skat skal være et mål i sig selv. Kommunen har faktisk mange penge - spørgsmålet er, hvordan vi bruger dem. Jeg vil hellere investere i mennesker, omsorg og velfærd end holde på pengene. Hvis vi fortsætter med at spare på velfærden trods stor kassebeholdning, går det ikke kun ud over mennesker, men også økonomien på sigt. Der er råd til at gøre det bedre, hvis de midler der er i kommunekassen tør bruges.
2
Vejle Kommune skal prioritere cykelstier - også selvom det kan betyde færre p-pladser og smallere veje
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener, vi skal turde prioritere cyklisme og tryg trafik - også selvom det nogle steder kræver svære valg. Når vi giver plads til cykler, børn og fællesskab, vinder vi noget vigtigere end parkeringspladser: en sundere, grønnere og mere menneskelig by. Det handler ikke om at være imod biler, men om at skabe balance, så alle kan færdes trygt.
3
Kommunen skal stoppe nybyggeri i lavtliggende områder som Vejle Ådal og langs fjorden.
Anette S. Nielsen uddyber:
Vi ved, at vandet stiger, og det skal vi tage alvorligt. Jeg mener, kommunen har et ansvar for at planlægge bæredygtigt og langsigtet, så vi ikke bygger i områder, der vil blive oversvømmet i fremtiden. Vejle Ådal og fjorden er unikke naturområder, som vi bør beskytte, ikke bebygge. Byudvikling skal ske med respekt for naturens kræfter - ikke på trods af dem.
4
Vejle Kommune skal fokusere mere på at tiltrække nye borgere til oplandsbyerne - frem for at fortsætte med at udvide Vejle by
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener, at udviklingen af Vejle skal ske i balance. Når vi investerer i bymidten, skal vi samtidig have blik for oplandsbyerne - for det liv, der leves dér, og de fællesskaber, der bærer vores kommune. Nye borgere skal kunne vælge sig ind i både by og land, og kommunen skal understøtte udvikling i begge dele, så ingen lokalsamfund tømmes for liv, fordi al opmærksomhed samles ét sted. Samtidig bør livet og fællesskabet i oplandsbyerne værnes om og støttes - for at undgå affolkning.
5
Der skal bruges 500 millioner på at færdiggøre en ringvej nord om Vejle med en bro over Grejsdalen.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg forstår godt ønsket om at lette trafikken, men en ny ringvej og en bro over Grejsdalen er en meget dyr og klimabelastende løsning. 500 millioner kan gøre langt større gavn, hvis vi investerer i grøn transport, kollektiv trafik og sikker skolevej. Grejsdalen er et unikt naturområde, som vi skal bevare - ikke bygge os igennem. Jeg mener, vi skal tænke i løsninger, der styrker både naturen, klimaet og sammenhængen i vores byer.
6
Vejle Kommune skal sikre flere plejehjemspladser - også selvom det kan koste på andre velfærdsområder.
Anette S. Nielsen uddyber:
Vi skal sikre, at der er plads og omsorg til vores ældre - det skylder vi både dem og deres pårørende. Men jeg mener ikke, det skal ske ved at tage fra andre velfærdsområder. Når vi styrker ét sted og svækker et andet, mister vi sammenhængen i vores velfærd. Løsningen ligger i bedre prioritering og i at sikre velfærden samlet set. Således undgår vi alle de udgifter som følger med besparelser på velfærden.
7
Vejle Kommune skal sige nej til flere butikker uden for centrum for at beskytte handelslivet i midtbyen.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg har forståelse for, at erhvervsdrivende selv ønsker at vælge deres placering. Men jeg mener også, kommunen har et ansvar for at tænke i helheder - byliv, trafik, klima og fællesskab.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener, kommunen skal kunne levere den velfærd, borgerne har brug for - også selvom det kan koste. Men i Vejle handler det efter min vurdering ikke først og fremmest om at hæve skatten. Kommunen har en stor kassebeholdning, og pengene bør bruges klogere og mere menneskeligt. Hvis midlerne på sigt ikke rækker, må man være ærlig om det - men lav skat må aldrig stå over livskvalitet og omsorg.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener ikke, vi skal spare for at sætte skatten ned. Vejle Kommune har i forvejen en stor kassebeholdning, så det er ikke mangel på penge, der er problemet, men hvordan vi bruger dem. Jeg mener, midlerne bør bruges på mennesker, omsorg og velfærd frem for på opsparing eller politiske markeringer. Når vi sparer for at sænke skatten, rammer det først mennesker - og senere økonomien, når mistrivsel og nedslidning vokser. Det koster at spare, så velfærd betaler sig.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener ikke, at økonomien skal være hovedmotivation for at stille op til kommunalpolitik. Det vigtigste er, at flere oplever, at det faktisk kan lade sig gøre at engagere sig - også ved siden af familie og arbejde. Jeg har selv ikke tidligere haft med politik at gøre, og det krævede en vis overvindelse at stille op. Derfor ser jeg det som en vigtig drøftelse, hvordan der kan skabes rammer og en kultur, der gør det lettere og mere menneskeligt at deltage i lokalpolitik. Jeg håber, flere lønmodtagere, forældre og mennesker uden politisk baggrund får mod på at stille op - for politik har brug for flere stemmer fra en bred vifte af hverdagens erfaringer, ikke økonomiske incitamenter.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener, skolen skal kunne støtte børn, der har det svært, men det skal ske som en del af et fællesskab, ikke på bekostning af andre. Når hjælpen gives tidligt og med forståelse for børns forskellige behov, styrker det alle børn. Jeg ser adfærd som kommunikation, og det er afgørende, at vi forstår den tilstrækkeligt udviklingsfremmende - så vi kan møde børn på måder, der hjælper dem videre. Nogle gange peger børns udfordrende adfærd på forhold, som rækker ud over barnet selv. Den kan være en slags whistleblower for, at noget i fællesskabet eller rammerne ikke fungerer. Det kalder på, at vi lytter, lærer og tilpasser, så skolen bliver et sted, hvor alle børn kan vokse.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Anette S. Nielsen uddyber:
Der er for få ansatte i forhold til antallet af børn. Når voksne har for travlt, går det ud over både tryghed, nærvær og leg - det, som i virkeligheden danner og udvikler børn. Gode normeringer er en forudsætning for trivsel, forældres tillid og medarbejdernes arbejdsglæde. Der skal være tid til at se hvert barn. Ellers betales prisen både menneskeligt og økonomisk på sigt.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener, børn har brug for ro, nærvær og voksne, der har tid. Mindre klasser kan gøre en stor forskel for både trivsel, læring og fællesskab. Jeg ser det ikke som et spørgsmål om at tage fra andre, men som en investering i hele samfundet. Når børn trives, vokser også tilliden, sammenhængskraften og fremtidens velfærd.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener, at menneskelig kontakt skal være kernen i ældreplejen. Velfærdsteknologi kan være en god støtte, hvis den bruges klogt og frigiver tid til nærvær og omsorg. Men den må aldrig blive et mål i sig selv eller erstatte de varme hænder. Det er relationen, der gør plejen værdig - teknologien skal understøtte den, ikke erstatte den.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg tror ikke, mere konkurrence i sig selv fører til bedre ældrepleje. Pleje handler om tryghed, kontinuitet og relationer - ikke om at vinde et udbud. Private aktører kan godt have en rolle, men kvaliteten skal altid måles på omsorg og faglighed, og ikke på, hvem der kan gøre det billigst. Jeg ser en risiko for, at nogle private udbydere tænker mere i profit end i mennesker, og derfor bør kommunen tage et tydeligt ansvar for kvaliteten. For mig handler ældrepleje om varme, stabilitet og tillid.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Anette S. Nielsen uddyber:
Teknologi kan være en hjælp, når den bruges rigtigt. En robotstøvsuger kan f.eks. frigive tid til det, der virkelig betyder noget: samtale, nærvær og menneskelig kontakt. Men det skal være den ældres eget ønske. Hjælp skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske og i relationen, ikke i et system, der vælger på forhånd.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg er optaget af, at mennesker får den rette hjælp på det rette tidspunkt. Genoptræning er vigtigt for livskvalitet og selvstændighed, men jeg mener ikke, det skal ske på bekostning af forebyggelse. De to ting hænger tæt sammen - når vi forebygger godt, er der færre, der får brug for genoptræning. Kommunen bør tænke de to områder i sammenhæng i stedet for at spille dem ud mod hinanden.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg forstår ønsket om at skabe ro og tryghed i bymidten, men forbud og restriktioner er ikke altid den bedste vej. Det vigtigste for mig er, at byen planlægges med blik for både mennesker, handel og tilgængelighed, så vi skaber balance mellem liv, færdsel og fællesskab. Jeg tror på løsninger, hvor trafikken ledes klogt, ikke blot udelukkes.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener, det som udgangspunkt er klogt at fortætte byerne - for eksempel ved at bygge i højden - frem for at sprede os ud i nye områder. Det sparer natur, mindsker transportbehov og styrker bylivet. Men det skal gøres med omtanke, så vi bevarer grønne åndehuller og plads til fællesskab. Byudvikling skal handle om at skabe gode rammer for mennesker - ikke bare flere kvadratmeter
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener, kommunen skal tage aktivt ansvar for den grønne omstilling og udlægge mere plads til vedvarende energi. Men det skal gøres med omtanke og i dialog med de mennesker, der bor i området. Grønne løsninger må ikke skabes hen over hovedet på folk. Hvis borgerne inddrages tidligt og oplever medejerskab, kan der arbejdes på at finde løsninger, der både gavner klimaet og trygheden.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener, at alle kommunale byggerier skal have et lavt CO2-aftryk, også selvom det kan gøre projekterne dyrere her og nu. Det er dyrere på sigt at lade være. Når vi bygger bæredygtigt, investerer vi i fremtidens økonomi, sundhed og trivsel. Det handler om ansvar: Vi skal bygge med omtanke, så de løsninger, vi vælger i dag, ikke bliver næste generations problemer.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener ikke, vækst kan stå som mål i sig selv. Vækst giver først mening, hvis den bidrager til livskvalitet, fællesskab og bæredygtighed. Hvis den blot fører til mere trafik, pres på institutionerne og dårligere trivsel, mister vi det, der gør en kommune værd at leve i. For mig skal udvikling mærkes i hverdagen - ikke alene i tallene.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener ikke, at grønne områder prioriteres for højt - de er en forudsætning for både trivsel, klima og en bæredygtig udvikling. Samtidig har jeg forståelse for, at der også er behov for nye boliger og erhverv. Det afgørende for mig er, at byggeriet planlægges med respekt for naturen og bidrager til fællesskabet. Jeg ønsker en udvikling med omtanke, hvor der bygges, hvor det giver mening, og hvor de grønne områder bevares som vigtige åndehuller i kommunen.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg oplever, at der ofte bliver givet udtryk for gode intentioner om at lytte til borgerne, men at det sjældent sker tidligt nok til at gøre en reel forskel. Mange såkaldte 'dialogmøder' opleves mere som informationsmøder end som samtaler om fælles løsninger. Jeg ved godt, at jeg ikke kender til alle processer, men ud fra det, jeg har set og hørt, er der behov for langt mere reel borgerinddragelse. Dette er én af mine mærkesager. Kommer jeg i byrådet, vil jeg insistere på ægte dialog og tættere kontakt med borgerne i beslutningsprocesserne. Det er jeg overbevist om, at der kommer bedre løsninger ud af - og tiden brugt er dermed en god investering.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg mener, kommunen har et ansvar for at handle etisk - også i de valg, der træffes lokalt. Vi kan ikke fuldstændig adskille det landspolitiske fra det kommunalpolitiske; vores beslutninger er en del af en større helhed. Derfor bør kommunen have blik for, hvor og hvordan vi køber ind, og sikre, at vores leverandører respekterer menneskerettigheder, ordentlige arbejdsvilkår og internationale konventioner. Samtidig er jeg dog mest optaget af det kommunalpolitiske arbejde - der, hvor vi konkret kan gøre en forskel i menneskers hverdag nu og her.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg ser kunst og kultur som en del af fundamentet for en levende og sammenhængende kommune - ikke som luksus. Musiklivet og andre lokale kulturinitiativer binder mennesker sammen på tværs af holdninger, kulturer og generationer. De skaber rum for glæde, eftertanke og nye møder. Derfor mener jeg, det er en vigtig kommunal opgave at understøtte kunst- og kulturlivet økonomisk, så det kan være levende, mangfoldigt og tilgængeligt for alle. Samtidig kan private aktører og fonde spille en vigtig rolle - ikke som erstatning for kommunal støtte, men som medspillere i et stærkt, lokalt kulturliv.".
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Anette S. Nielsen uddyber:
Jeg ser helt generelt mennesker som en ressource - også flygtninge og indvandrere. Der findes udfordringer, som skal tages alvorligt, især dér, hvor mennesker havner udenfor fællesskabet eller mister mulighederne for at bidrage. Men det er et problem, når hele grupper gøres til syndebukke. Hver gang vi ser mennesket bag og tager ansvar for, at alle kan finde en reel plads i fællesskabet, styrkes både trygheden og sammenhængskraften i vores lokalsamfund.